”Erhvervsuddannelse er bare et start-trin”

Gymnasiet er det populære og nemme valg. Der mangler stadig et langt sejt træk, hvis flere skal vælge at blive murer, gartner, teknisk designer eller en af de øvrige erhvervsuddannelser.

Det var der enighed om i debatpanelet, da fagforeningen HK i dag indbød til diskussion af unges valg af ungdomsuddannelse på Folkemødet.

Ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, skal vejledningen i folkeskolens ældste klasser ændre fokus og forbedres markant, hvis flere unge skal fravælge gymnasiet og tage en erhvervsuddannelse.

”Vejledningen er skæv. Folkeskolen har været – og er stadig – en direkte motorvej mod gymnasiet,” sagde Lars Kunov.

Også skolens opgave
Mark Jensen, der er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning, påpegede, at vejlederne i høj grad gør opmærksom på erhvervsuddannelserne. Men han erkendte, at man kan blive bedre til at give eleverne indtryk af de mange forskellige job, de kan få med en erhvervsuddannelse. Det er dog ikke kun vejledernes ansvar, men også skolernes, fastslog han.  

”Man skal tage eleverne med ud på forskellige erhvervsuddannelser og arbejdspladser, og så skal man koble besøgene med snak om, hvad eleverne kan se sig selv i,” sagde Mark Jensen.  

Dræb myte
I dag er det kun 18 procent af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Den politiske målsætning er, at tallet skal stige til 30 procent.

Skal man rykke tættere på det mål, er der også brug for at dræbe myten om, at en erhvervsuddannelse er et definitivt valg, lød det fra flere i panelet. 

”Unge vil ikke lukke døre, de vil have muligheder. Med en erhvervsuddannelse kan du stoppe og få et fantastisk job, men du kan også læse videre. Det skal vi slå meget mere på,” sagde Stina Vrang Elias, direktør for tænketanken DEA.

Christine Antorini, formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg (S), er enig:

”Vi skal blive bedre til at få de unge til at se på en erhvervsuddannelse som et start-trin – ligesom gymnasiet. Det er ikke et valg for livet. Der er flere videreuddannelses- og karrieremuligheder, vi slet ikke får fortalt om.”

Praktikplads-problem
Flere kom under debatten desuden ind på, at man først for alvor får gjort erhvervsuddannelserne attraktive, hvis man får løst problemet med manglen på praktikpladser.

”Praktikplads-problemet er reelt. Det er erhvervsuddannelsernes achilleshæl. Det bekymrer også elevernes forældre,” sagde Mark Jensen.

Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), er enig.

”Det er alt for lang tid, vi har haft problemet med de manglende praktikpladser,” sagde hun.

Fælles ansvar
Annette Nordstrøm Hansen påpegede også, hvor vigtigt det er, at man taler erhvervsuddannelserne op, men at det ikke skal ske på bekostning af gymnasiet.

”Jeg er enig i, at der er elever i gymnasiet, der hellere skulle have valgt en erhvervsuddannelse. Men jeg synes også, at vi har et fælles ansvar for de 20 procent af en årgang, der i dag ikke slet får en ungdomsuddannelse. Det er et kæmpe samfundsproblem,” sagde hun.