Eksperter: Karaktersystemet vil fastholde de svageste i bunden

20 procent af gymnasieeleverne i Høje Taastrup Kommune ville ikke være blevet optaget på stx eller hf, hvis regeringens adgangskrav om 4 i dansk og matematik var vedtaget. Det viser en undersøgelse fra GL

Det fik borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler til at sige til Sjællandske Nyheder, at med en indfasning af karakterkravet er der tid til, at kommunen kan nå at løfte eleverne fagligt, så flere kan komme i gymnasiet.

“Den holder bare ikke,” lyder svaret fra professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

“Man kan sætte alt muligt i sving, men logisk set vil der altid være 10 procent af eleverne på landsplan, som ligger i bunden,” siger Peter Allerup og peger på, at syvtrinsskalaen over tid er relativ.

Det betyder med andre ord ifølge ham, at selv om kommuner med mange fagligt svage elever “tager sig sammen”, så vil de på sigt stadig ligge i bunden, da de andre kommuner sandsynligvis også hele tiden arbejder på at løfte deres elever fagligt.

Jævn fordeling af karakterer
Peter Allerup henviser til, at et af formålene med syvtrinsskalaen er at sikre en fordeling af karaktererne, som svarer nogenlunde til den internationale ECTS-skala.

Det betyder for eksempel, at 10 procent af eleverne, som består eksamen får 2, og 10 procent får 12, mens resten fordeles i midten.

“Med mindre Høje Taastrup Kommune har en trylleformular i skuffen, som alene kan løfte eleverne i Høje Taastrup Kommune, så vil et karakterkrav i fremtiden udelukke mange unge fra kommunen,” siger Peter Allerup.

Professoren mener derfor, at det er en helt forkert præmis, at eleverne i grundskolen kan “tage sig sammen” og dermed opnå bedre karakterer og så komme i gymnasiet.

“Det er selvfølgelig altid smukt at tage sig sammen, men i en stor population vil de, som ligger i bunden nu, også gøre det, hvis der indføres et karakterkrav,” siger Peter Allerup.

Skal sammenligne med udlandet
Katherine Richardson var formand for karakterkommissionen, som skabte den 10 år gamle syvtrinsskala. Hun bekræfter, at det er meningen med skalaen, at der er en top og en bund, og at fordelingen af karakterer i Danmark skal kunne sammenlignes med udlandet. Derfor skal der helst ikke over tid ske et skred, hvor elever eller studerende samlet set får højere og højere karakterer.

“Hvis det sker, kan man blive nødt til at lave eksamen om, så man bevarer top og bund. Karakterer er en varebetegnelse, som kan fortælle omverdenen, at han har klaret sig godt, og han har klaret sig mindre godt,” siger Katherine Richardson, som er professor i marinebiologi på Københavns Universitet.

Hun understreger dog, at det er over tid og blandt en stor population, at det forventes, at der er en “normal” fordeling af karakterer. Med andre ord kan den enkelte elev selvfølgelig godt “tage sig sammen” og få bedre karakterer.

Skæv fordeling af elever
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dahlskov Pihl peger på, at flere af rådets analyser og undersøgelser peger på, at karakterkravet betyder en skævvridning af unge, som får adgang til gymnasiet. For eksempel i forhold til unge med anden etnisk baggrund end dansk og unge fra uddannelsesfremmede hjem – eller mellem kommuner på Vestegnen og i Nordsjælland. Hun peger på, at karaktersystemet har en indbygget logik, som vil fastholde de svageste elever i bunden.

“I en stor population skal der være en jævn fordeling af karakterer, og nogle skal ligge i bunden. Det er utopi, at vi kan flytte alle,” siger Mie Pihl Dalskov.

Ifølge hende er problemet, at eleverne, som opnår dårlige karakterer i grundskolen, er klumpet sammen i nogle kommuner og på nogle skoler.

“Hvis de var ligeligt fordelt over hele landet, ville det være meget nemmere at løfte eleverne fagligt,” siger Mie Pihl Dalskov.

Ministeriet svarer
Ifølge Undervisningsministeriet er det rigtigt, at der med syvtrinsskalaen er en forventning om, at cirka 10 procent af eleverne, som består prøverne, får et 2-tal. Men det er over tid og i forhold til en stor population. Med andre ord er det ikke et mål, at der er en fast fordeling af karakterer for de enkelte fag eller for de enkelte år.

“Hvis karaktererne over tid og i store populationer ikke fordeler sig som forventet, kan ministeriet gå ind og ændre de faglige mål,” siger Rasmus Vanggaard Knudsen, som er kontorchef for prøver og eksamener i Undervisningsministeriet.

Han sætter dog streg under kan, da der ikke sker en automatisk justering af faglige mål og prøver for at ramme en bestemt fordeling af karakterer.

Han peger på, at der er forskel på, hvordan karaktererne fordeler sig i forskellige fag, og at der fra år til år sker forskydninger i karaktergennemsnit. For eksempel er eksamenskaraktererne for eleverne i 9. klasse steget i de senere år.

Læs politikernes reaktioner på historien: Politikere: Karaktersystem forhindrer social mobilitet

Michael Ziegler har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Læs i stedet artiklen fra Sjællandske Nyheder