Videregående uddannelser: Vi frygter niveauet på matematik B bliver for lavt

Indholdet i matematik på B-niveau i gymnasiet skal ændres, så det bliver “langt mere virkelighedsnært og relevant”, og eleverne skal have mere træning i ”praktisk matematikanvendelse”.

Sådan lyder nogle af forslagene i V-regeringens udspil til en ny gymnasiereform.

Men flere af de videregående uddannelser, der i dag har matematik B som adgangskrav, er skeptiske. De frygter, at det handler om at tynde ud i de teoretiske elementer, så færre dumper.

”Jeg kan være bekymret for, at det handler om at sænke det faglige niveau på matematik B, fordi flere nu skal have faget,” siger Birgitte Sloth, der er prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Her er matematik B i dag adgangskrav på både samfundsfag, statskundskab, sociologi og psykologi.

Udover at nytænke indholdet ønsker regeringen, at næsten alle elever på både stx og hhx fremover skal have matematik på mindst B-niveau. Matematik B er allerede i dag obligatorisk for alle elever på htx.

Nødvendigt med brush up-kursus
Leslie Christensen, adjunkt på Økonomisk Institut på Copenhagen Business School (CBS), deler Birgitte Sloths bekymring. Han er allerede kritisk i forhold til det faglige niveau i matematik B, som studenterne kommer med i dag.

På næsten alle de erhvervsøkonomiuddannelser (HA), som CBS udbyder, er matematik B et adgangskrav.

”Vi tester de studerende, når de starter hos os. Cirka 75 procent af dem må vi give et brush up-kursus i matematik. De kan simpelthen ikke det, som vi regner med, og som uddannelsen kræver,” siger Leslie Christensen.

Kan ikke regne med procenter
Det er blandt andet differentialregning, regning med parenteser og procentregning, der volder de nye studerende på CBS problemer.

”Det er helt elementære ting fra matematik på B-niveau,” siger Leslie Christensen.

Daler niveauet i matematik B fremover, vokser problemerne for de videregående uddannelser, påpeger han.  

”Allerede i dag må mange af vores studerende knokle for få indhentet den viden, de har brug for. For nogle går det hurtigt, andre kæmper med det i flere måneder. Jeg synes, gymnasiet har ladt dem i stikken,” siger Leslie Christensen.

Mangler matematikforståelse
På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet tegner Birgitte Sloth ikke et lige så sort billede af de studerendes faglige niveau i matematik. Hun synes, at de studerende kan ”relativt meget”, men erkender, at der er stor forskel på top og bund.

”Nogle er meget dygtige til matematik, andre har det svært med nogle ting,” siger Birgitte Sloth.

Hun så gerne, at de nye studerende har en bedre forståelse af matematikken med sig fra gymnasiet. Det er en afgørende kompetence, hvad enten man skal læse samfundsfag, statskundskab, sociologi eller psykologi, forklarer hun.

”Eleverne skal kunne ‘tale matematik’. De skal forstå, hvad kvantitative metoder er, hvad tal er, og hvad der sker, når man oversætter noget til tal og laver symboler og formler,” siger hun og tilføjer:

”Det er langt vigtigere, at de har en overordnet forståelse af, hvad matematikken gør og kan, end at de kan lave differentialligninger eller vektorregning.”

Fornuftige læringsmål
På CBS efterlyser Leslie Christensen også en bedre matematikforståelse:

”Rigtig mange af eleverne mangler en hel basal talforståelse. De taster noget ind på lommeregneren eller computeren, men har ikke forståelsen af, hvad de gør.”

Han understreger, at det ikke er målene for, hvad man skal kunne på matematik B, der er noget i vejen med.

”Læringsmålene er fornuftige – eleverne opfylder dem bare ikke,” siger Leslie Christensen.

Lavere eksamenskrav
Formændene for matematiklærerforeningerne for både stx og hhx har også været fremme med kritik af regeringens reformudspil. Ligesom de videregående uddannelser er de nervøse for, at det faglige niveau falder.

Læs: Matematiklærere: Matematik B til alle sænker niveauet

De frygter, at der sammen med forslaget om matematik B til næsten alle gymnasieelever vil følge et politisk krav om at sænke niveauet til eksamen.

Sidste år dumpede næsten hver femte elev til eksamen i skriftlig matematik B på både stx og hhx.

”Jeg tror ikke, at politikerne vil kunne acceptere, at dumpeprocenten stiger yderligere,” siger Morten Olesen, formand for Matematiklærerforeningen for stx.

Fra B- til A-niveau
Morten Olesen frygter, at de videregående uddannelser, der i dag har matematik B som adgangskrav, på sigt vil klage over, at niveauet er for lavt og hæve adgangskravet til matematik A.

Birgitte Sloth erkender, at det kan blive nødvendigt.

”Vi kan blive nødt til at argumentere for, at man hæver adgangskravet,” siger hun.

Men så er regeringen lige vidt i forhold til hele tanken med matematik B, påpeger Morten Olesen.

”Så er der jo ikke flere, der kommer ud af gymnasiet med fag, der er adgangsgivende til de videregående uddannelser,” siger han.

Forsker tvivler på udspil
Uddannelsesforsker Lars Ulriksen forstår godt de videregående uddannelsers frygt. Han synes, det er positivt, at regeringen kigger på indholdet og undervisningsformerne i matematikfaget, men han tvivler på, at det aktuelle reformudspil peger i den rigtige retning.

”Jeg tror ikke, de svar, der bliver givet, er de rigtige,” siger Lars Ulriksen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, med henvisning til regeringens ønske om, at indholdet skal være langt mere ”virkelighedsnært og relevant”.

”Skal matematik fortsat både være almendannende og studieforberedende, er det nødvendigt at sikre sig, at det anvendelsesorienterede også tilgodeser de ting, som kræves på de videregående uddannelser. Der er ikke nødvendigvis en modsætning, men det gøres ikke ved bare at sige ‘anvendelsesorientering’,” siger Lars Ulriksen.