Ontarios succes bremses af dårligere økonomi

Samfundsfagslæreren Jenny Chen smiler.

”Du må ikke misforstå mig, jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker at være lærer, og jeg arbejder på en fantastisk skole.”

Hun arbejder på Riverdale Collegiate, som er en highschool i Toronto, og har netop fortalt om sit arbejde og sit syn på udviklingen i skolesystemet i den canadiske provins Ontario.

Hun fortæller, at selv om tallene viser, at Ontarios børn og unge fagligt klarer sig langt bedre i grundskolen og på highschool i dag end for 10 år siden, så er der også en anden side af historien.

”Det forventes, at du gør mere for eleverne i dag, end da jeg begyndte som lærer i 2004. Der ligger et pres for at få flere elever til at bestå. Ministeriet og skolebestyrelsen (for skoledistriktet, red.) får hele tiden nye ideer, som jeg også skal integrere i min undervisning, men der er ikke flere penge til at klare opgaverne,” siger Jenny Chen, som understreger, at politikernes ideer er sympatiske – for eksempel at arbejde for at løfte de svageste elever.

Investerede i uddannelse
Ontario investerede massivt i uddannelse fra 2003, da en ny provinsregering vandt magten fra de konservative.

Siden 2010 er der dog sket en opbremsning af økonomien i Ontario – og budgetterne til uddannelse kan ikke forøges ifølge Undervisningsministeriet. Politikernes ambitioner for fortsat fremgang for Ontarios unge er dog ikke mindre af den grund.

Det mærker Jenny Chen og mange af hendes kolleger i Ontario.

Svære forhandlinger
Det er også den historie, Jenny Chens fagforening Ontario Secondary School Teacher’s Federation (OSSTF) fortæller.

På hovedkontoret puster Domenic Bellissimo ud efter endnu en travl arbejdsdag.

Han er leder af afdelingen for politik og kommunikation i OSSTF.

”Det er længe siden, der har været så meget gang i den,” siger Domenic Bellissimo.

Han gør kort status:

OSSTF skal indgå 32 lokale aftaler med ledelsen for forskellige skoledistrikter – denne dag mangler der stadig 15.

For kort tid siden blev en central overenskomst for lærerne forhandlet på plads med Undervisningsministeriet.

”Det var svært, fordi regeringen krævede, at det var en nulløsning. Med andre ord: Hvis lærerne skulle have mere i løn, skulle pengene findes andre steder i uddannelsessystemet,” siger Domenic Bellissimo.

Processen har varet siden august sidste år, og der har været flere lærerstrejker i den periode. Det hele er endt med en aftale, hvor lærerne har fået en lønforhøjelse på én procent.

Domenic Bellissimo mener stadig, at regeringen prioriterer uddannelse højt. Men ifølge ham er der sket et skifte, fra dengang den nye regering i 2003 med investeringer og store armbevægelser vendte et skolesystem i krise til en international succeshistorie.

Ontario har underskud
Viceundervisningsminister i Ontario George Zegarac bekræfter delvist det synspunkt.

”Ontario har underskud, blandt andet på grund af den tidligere økonomiske krise. Vi har ikke skåret i uddannelse, men vi kan ikke øge budgetterne, og derfor er der ikke penge til lønstigninger,” siger han.

Den nye regering, som trådte til i 2014, har sat sig som mål at løfte de svageste elever, og det gælder især forskellige etniske minoriteter.

”Vi har ikke mange flere penge til at investere i uddannelse, og de ekstra midler, vi har, vil vi bruge målrettet til at skabe større lighed mellem eleverne i Ontario.