Her kan ingen forsvinde bag deres skærm

Lyden af 28 par hænder, der energisk klaprer løs på bærbare computere, er det eneste, man kan høre i 1.j tidligt tirsdag eftermiddag. Engelskmodulet på Virum Gymnasium er ved at være slut, og det er første gang i løbet af de 90 minutter, eleverne har åbnet deres computere.

For to år siden så billedet anderledes ud. Kristina Graarup var træt af, at eleverne forsvandt bag deres skærme. Derfor sendte hun et spørgeskema rundt i en klasse og spurgte, hvad der foregik på de bærbare i timerne. Svarene fik hende til at indføre nye regler: Noteskrivning foregår fremover med papir og blyant. Og bærbare og telefoner skal være slukkede, medmindre de skal bruges i under­visningen.

”De svarede ærligt på mit spørgeskema. Meget af deres tid gik med ikkefaglige ting,” siger engelsk- og religionslæreren.

Og da hun spurgte eleverne, hvad de mente, der skulle gøres ved problemet, lød svaret, at hun skulle tage styringen.

”Jeg besluttede, at så ville jeg være konsekvent og prøve at undervise uden computere og telefoner på bordet hele tiden,” siger hun.

Det skal igennem hånden
Det er dog ikke alle, der denne eftermiddag har forstået, at de selv skal sørge for at have blok og kuglepen med i engelsktimerne. Et par af drengene leder forgæves efter papir i deres taske og ender med at skulle låne fra pigerne.

”Det er en 1.g-klasse. De skal lige vænne sig til, hvordan det fungerer. Jeg synes, det går bedre, jo højere klassetrin de er på,” siger Kristina Graarup.

Eleverne vil gerne have samlet deres noter på computeren, og derfor sætter hun tid af til, at de kan skrive papirnoterne ind. Enten de sidste ti minutter af modulet eller undervejs, hvis eleverne ønsker det. Selv om eleverne bakker op om tiltaget, er det en lidt besværlig måde.

”Det går langsommere, når vi ikke kan skrive direkte på pc, og især hvis man skal nå at skrive meget ned, er det svært med papir og pen,” siger Johanne Bie Larsen fra 1.j.

Men Kristina Graarup peger på, at det lave tempo kan styrke læringen. Hun var i starten i tvivl om, hvorvidt det var tidsspilde både at skrive noter ned undervejs og taste dem ind til sidst. Men hun mener, det er godt givet ud.

”Når de bliver tvunget til først at få det gennem hånden og ned på papiret og bagefter at skrive det ind på computeren, tager de stilling til det på en anden måde og husker det bedre.”

Når de skriver på computeren, gælder det også om at træne deres evne til at tage noter. For eksempel gennem hurtigskrivning eller ved at bede dem om at beskrive en grammatisk regel med deres egne ord, forklarer hun.

Kedelig undervisning?
Selv om hun lidt i spøg kalder sit tiltag ”computerdiktatur”, vil hun gerne høre elevernes erfaringer. Og der er generelt opbakning på trods af besværet med noterne, når hun sender spørgeskemaer ud.

Koncentrationen er højere, og folk deltager mere, lyder evalueringssvarene. Det mener Frederik Søndberg fra 1.j også:

”Vi er mere fokuserede, når vi ikke kan gå på Facebook hele tiden,” forklarer han. Men han siger samtidig, at de sociale medier især er et problem, når undervisningen er kedelig eller i fag, hvor man ikke er helt med.

Er det så ikke bedre at gøre undervisningen mere engagerende end at lukke for computerne? Og burde eleverne ikke selv have ansvaret? De tilhører jo trods alt generationen af digitale indfødte og kommer til at vokse op i en fremtid, hvor digitale forstyrrelser er en del af hverdagen.

Nej, mener Kristina Graarup. Undervisningen kan ikke altid være underholdende. Nogle gange er det bare kedeligt, og det hører med til læringen at kunne koncentrere sig alligevel. At slukke computeren er en måde at skabe engagement og motivation på.

”Det er helt tydeligt, at jeg kan mærke en forskel. De kan ikke længere gemme sig bag skærmene, så de siger mere i timerne og har deres øjne rettet mod mig,” siger hun.

Samtidig er hun skeptisk over for ideen om, at eleverne på grund af deres fødselsdato skulle have særlige evner til at håndtere de mange valg, de står over for i det digitale landskab. Eller have lært at bruge computeren som et arbejdsredskab. Tværtimod mener hun, at de har brug for hjælp til at vælge det digitale fra. Forstyrrelserne er nemlig meget svære at håndtere, mener hun.

”For eksempel kan de tro, at det er i orden at svare på en anden lærers besked på Lectio midt i min undervisning. Fordi det er en lærer, der forstyrrer dem, så mener de, at det er okay.”

Hun understreger samtidig, at hun ikke er i kamp mod computere og digitalisering som sådan. Ofte indgår videoer og hjemmesider i undervisningen, og så er pc’er velkomne på bordene. Men for eksempel i gruppearbejde får eleverne typisk kun lov til at tage en enkelt computer med per gruppe for at minimere forstyrrelser.

Digitalt benspænd lønner sig
I løbet af engelskmodulet har et par elever forsøgt at klappe deres bærbare op for at tjekke noter. Men Kristina Graarup har pænt bedt dem om at lukke igen.

”Det er meningen, de selv skal printe noterne ud og tage dem med. Jeg er nødt til at køre det lidt stramt, for hvis jeg først giver nogen af dem lov, så vil de andre også,” siger hun.

Men er hun ikke i gang med et stort benspænd for sig selv, når hun fokuserer så meget på slukkede computere? Kristina Graarup medgiver, at hendes tiltag kræver en ekstra indsats fra hendes side.

Men hun er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud. Den tid, hun bruger på at kopiere opgaveark, sørge for, at computerne er slukkede, hente ordbøger på en rullevogn og sætte tid af til at skrive noter på pc’en, bliver tjent ind igen.

”Det går stærkere i timerne. Jeg behøver ikke at skulle forklare det samme utallige gange, for hele klassen er med,” siger hun.