Videregående uddannelser: Gymnasiet leverer gode studerende

Nutidens studenter er motiverede og flittige og kommer med de fleste af de kompetencer, der er brug for på en videregående uddannelse.

Sådan lød det fra flere videregående uddannelser, da omkring 200 gymnasielærere, rektorer, fagkonsulenter og andre fra uddannelsesverdenen i går var samlet til debat om fagligheden i gymnasiet i Landstingssalen på Christiansborg.

En af dem, der roste gymnasiet, var Lars Bo Henriksen, der er professor på Aalborg Universitet.

Han har til daglig med universitets ingeniørstuderende at gøre og lavede sidste år en undersøgelse af, hvilke studiekompetencer eleverne får på hhx og htx.

”Vi er meget tilfredse med de studerende, vi får. De har de nødvendige kompetencer, er vant til projektarbejde og har en god indstilling. De er ambitiøse, målrettede og flittige. Selvfølgelig har vi også dårlige studerende, men sådan var det også for 10-20 år siden. Det passer ikke, at nutidens studenter er ringere,” sagde Lars Bo Henriksen.

Bevar makronbunden
På Copenhagen Business Academy, der er landets største erhvervsakademi, er man også godt tilfreds med de studenter, der går i gang med en af skolens uddannelser.

”Jeg oplever glade, motiverede og målrettede unge mennesker med en god energi,” lød det fra Bo Steen Larsen, områdechef for økonomi og finans på Copenhagen Business Academi, der blandt andet udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Han mener, at gymnasiet allerede i dag giver eleverne en solid, grundlæggende faglighed – og det skal man holde fast i.

”Makronbunden – altså en god faglighed – skal være i orden. Eleverne skal for eksempel ikke bare kunne regne. De skal også forstå matematikken, så de kan anvende den i virkeligheden,” sagde Bo Steen Larsen.

Ingen varmestue
Det var Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier, der stod bag debatten om faglighed i gymnasiet.

GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen glædede sig over de positive udmeldinger fra de videregående uddannelser.

”Det viser, at vi gør det godt i gymnasiet, og at gymnasiet ikke bare er en varmestue, hvor eleverne kommer for de fede fredagsfester,” sagde hun.  

Svært at måle
Camilla Hutters, områdechef for de gymnasiale uddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut, påpegede, at det er vanskeligt at give et klart svar på, om studenterne er blevet dårligere eller bedre end før reformen i 2005.

”Det er svært at måle. Med reformen kom der en helt anden faglighedsforståelse, og studiekompetencer er ikke et klart og veldefineret begreb. Men der er ting, der peger på, at elevernes studiekompetencer er blevet styrket,” sagde Camilla Hutters.

Vil være en succes
Både Lars Bo Henriksen og Bo Steen Larsen pegede dog også på områder, hvor gymnasiet kan gøre det bedre. De nævnte begge elevernes skriftlige kompetencer.

”Det er især sætningskonstruktionerne og det at kunne formulere et klart budskab, der er problemet. Det er ærgerligt, når man indholdsmæssigt har lavet et godt projekt, at man så ikke får præsenteret det ordentligt,” sagde Lars Bo Henriksen.

Bo Steen Larsen efterlyste desuden, at gymnasiet sætter mere fokus på elevernes personlige og sociale kompetencer.

”Der opstår let store frustrationer i en gruppe, hvis det går dårligt. De studerende har meget fokus på at blive en succes. De er ikke særlig gode til at indgå i forskellige sammenhænge og sætte deres forskellige kompetencer i spil. Men det er netop det, fremtidens erhvervsliv kræver.”

Karakterer fylder for meget
Han kritiserede samtidig uddannelsessystemets kraftige fokus på karakterer frem for kompetencer og efterlyste en debat om, hvad det er, man måler, og hvad formålet er.

”Gymnasiet skal lære de unge, at det er o.k. at fejle og ikke få den højeste karakter. Men det er jo ikke underligt, at eleverne jagter høje karakterer, når de er afgørende for deres fremtid,” sagde Bo Steen Larsen.

Han fik opbakning fra GL’s formand.

”Der er brug for, at vi skifter fokus fra karakterer til læring. Men så er vi nødt til at ændre på optagesystemet på de videregående uddannelser,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.