Hf skal have en stærkere profil

Fremover skal hf have en højere faglighed og være mere målrettet de videregående uddannelser. Det er i grove træk de forbedringer, som Hf-udvalget anbefaler politikerne.

Som led i den tidligere regerings gymnasieudspil nedsatte man et udvalg med det formål at udarbejde forslag til, hvordan man kan fremtidssikre hf-uddannelsen.
Det er nu blevet til fem hovedanbefalinger.   

Hf skal fortsat være en bred, almen gymnasial uddannelse, som er ligestillet med de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser i forhold til almen studiekompetence og adgang til de videregående uddannelser, understreger udvalget, der består af repræsentanter for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier, Lederforeningen for VUC, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning samt de videregående uddannelser.

Uddannelsen er ifølge udvalget vigtig, fordi den rammer og løfter en gruppe unge, der ikke kommer den direkte vej til en ungdomsuddannelse.

Men uddannelsen har nogle udfordringer, som man må tænke ind i uddannelsen i fremtiden, påpeger udvalget. Her nævnes blandt andet den meget differentierede kursistgruppe, lavere eksamensresultater end andre gymnasieelever, højt frafald samt lavere videreuddannelsesfrekvens.

Tydeligere varedeklaration
Fremover bør hf have en tydeligere uddannelsesprofil og klare uddannelsestilbud, mener udvalget. Det skal ske med toninger og spor, der også ses som en mulighed for at øge kursisternes motivation, fordi det vil gøre uddannelsen mere anvendelsesorienteret, praksisrelateret og professionsorienteret.

Undervisningsministeriet skal i fremtiden sætte de overordnede rammer for sammensætningen af spor, men skolerne skal fortsat selv have mulighed for at vælge, hvilke spor de vil udbyde. Sporene bør tydeligt deklareres, så kursisterne kan se, hvilken videregående uddannelsesretning sporet retter sig mod.

For at styrke fleksibiliteten bør der i fremtiden også være vinteroptag på hf for at spare de unge for spildtid, anbefaler udvalget.

Faglig styrkelse
Hf-kursisterne får lavere eksamensresultater end studenter fra de øvrige gymnasiale uddannelser, til gengæld løftes hf-studenternes faglige niveau mere end de øvrige studenter.
Hf-udvalget anbefaler en faglig styrkelse af uddannelsen ved at kræve mindst to B-niveauer ud over de obligatoriske, fordi det kan øge den faglige fordybelse.

Udvalget anbefaler desuden en justering af timetal og fagligt indhold i visse fag.
For eksempel foreslås det at hæve timetallet i dansk til samme timetal som på de øvrige gymnasiale uddannelser.
Den naturvidenskabelige faggruppe (nf) skal bevares i 1.hf, men nf opfattes af nogle som en snublesten, skriver udvalget, derfor bør fagsamarbejdet styrkes.
Matematik skal gøres mere anvendelsesorienteret og bygges op i forløb og temaer.

Derudover har udvalget drøftet at fjerne idræt og praktiske eller musiske fag som obligatoriske for at frigøre timer, men her har udvalget ikke kunne blive enig om en anbefaling.

Mere evaluering og nye prøveformer
Det store frafald og manglende motivation skal man forsøge at nedbringe ved, at den løbende formative feedback og evaluering styrkes i form af præcise metoder og klare krav om feedback, skriver udvalget. Det indbefatter også vejledende karaktergivning, men der bør ikke indføres standpunktskarakterer, da det ifølge udvalget kan få især fagligt svage kursister til at miste motivationen.
Udvalget anbefaler, at der i stedet er krav om, at eleverne laver mundtlige og skriftlige produkter blandt andet med anvendelsesorienterede dimensioner i relevante fag og flerfaglige forløb.
Kursisternes produkter skal godkendes og evalueres med feedback til kursisterne, før de kan gå til eksamen. Ikke godkendte produkter skal efterfølgende forbedres af kursisten, så de kan blive godkendt.

Nye prøveformer bør også være en del af den fremtidige hf-uddannelse, anbefaler udvalget. Formålet er blandt andet, at prøverne i højere grad end nu skal afspejle hf’s særlige fokus på anvendelsesorientering.  

Sortering af elever
Lars Krogh Pedersen har repræsenteret GL i udvalget.  Han er formand for GL’s udvalg for enkeltfags-hf og lærer på Thy-Mors HF og VUC.

Han er godt tilfreds med anbefalingerne.

”Der har selvfølgelig været kompromiser, men de er blevet indgået for at sikre, at hf bevarer sine særlige kompetencer for at styrke de unge, der kommer med en lidt anderledes faglig baggrund,” siger Lars Krogh Pedersen.

Han er især glad for de tiltag, der styrker hf’s profil som en uddannelse, der følger kursisterne tættere end de øvrige gymnasiale uddannelser. 

Hvis de anbefalede ændringer bliver indført, vil de resultere i en større sortering af hf-kursister, forudser han.

”De kursister, som i dag tager en toårig hf, men som i virkeligheden burde have tre år til uddannelsen, vil nok være mere synlige,” siger han og understreger, at det vil være en fordel.
Ifølge ham starter for mange hf-kursister på den toårige uddannelse, som ikke har de faglige forudsætninger til at gennemføre en så komprimeret uddannelse. De ville derimod have gavn af få tre år til uddannelsen, som det er muligt på hf enkeltfag. 

Anbefalingerne ligger nu klar til, at politikerne kan tage dem til efterretning. Undervisningsministeren har dog tidligere sagt til Gymnasieskolen, at der vil gå noget tid, før hun vil starte forhandlinger om gymnasieudspil.