Alternative optagelsesprocesser vinder frem

Skriften på væggen er overordentlig tydelig: optagelsessystemet til de videregående uddannelser fungerer ikke.
Systemet favoriserer høje karakterer og giver de mest eftertragtede uddannelser en social skævvridning. De mindst attraktive uddannelser må på den anden side tage til takke med et ansøgerfelt, som hverken skal leve op til krav om karakterer eller motivation. Resultatet er, at visse uddannelser har et frafald på 50 procent.

Læs: Kritik af høje karakterkrav til videregående uddannelser

Mere kvalificerede studerende
Men fremtiden kan måske se anderledes ud. I alt fald hvis uddannelsesinstitutionerne skal følge anbefalingerne fra Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser.
Det er blandt andet den meget ensartet sociale profil på uddannelserne samt dårligt motiverede studerende, som rapportens anbefalinger skal komme til livs, fortæller Jørgen Søndergaard, der er formand for udvalget og forskningsleder ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). 

På Det Sundhedsfaglige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) har man allerede udviklet nye metoder for at sikre et bedre match og mere kvalificerede studerende.

”Vi har gennem en årrække arbejdet med supplerende optagelseskriterier. Konkret arbejder vi på de sundhedsfaglige uddannelser med to ting: en såkaldt Unitest og med strukturerede interview,” fortæller Morten Hansen, som er studiechef på SDU.

Det alternative optag bliver indtil videre kun brugt i forbindelse med ansøgere, som søger gennem kvote 2. Formålet er at finde frem til de studerende, som måske ikke har et prangende højt karaktergennemsnit, men som har potentiale til at blive gode studerende.

”Det bemærkelsesværdige er, at de studerende, vi optager på kvote 2, har i udgangspunktet et noget lavere karaktergennemsnit fra gymnasiet. Alligevel har de et lidt lavere frafald efter første år, de har stort set samme karakterer, og efter tre år har de omtrent samme studiegennemførsel, sammenlignet med kvote 1-studerende,” siger Morten Hansen.

Mindre frafald
Kvalitetsudvalgets løsning er, at der skal et helt andet optagelsessystem til for at sikre dels en mere alsidig profil på uddannelserne, men også at studiepladserne bliver tildelt studerende, som har den rette motivation for at vælge lige netop den uddannelse.

Også her arbejder SDU, ifølge Morten Hansen, på nye løsninger.

”En ting er at identificere de bedste ansøgere, som søger ind på vores studier. 1.300 – 1.500 unge søger hvert år ind på medicin, så opgaven handler i høj grad om udvælgelse. Men på andre uddannelser, hvor vi har flere pladser end ansøgere, bliver opgaven en anden. Vi arbejder nu på at finde en metode, hvor vi kan sortere de studerende fra, som ikke har de fornødne kvalifikationer eller den fornødne motivation.”

Nogle studieledere fra SDU vurderer, at op til 10-20 procent af deres nye studerende rent faktisk ikke har kvalifikationerne til at gennemføre uddannelsen. Derfor er de nye optagformer blevet en målsætning for resten af SDU, hvor man i 2017 vil optage 25 procent via test og fagspecifikke prøver.

”I virkeligheden er budskabet, at vi nuancerer vores optagelsessystem, så vi både bruger karakterer og test. Vores resultater viser, at vi ikke kun bør se blindt på karaktererne. Vi har succes med at teste ansøgerne, så der i højere grader bliver et godt match mellem den studerende og uddannelsen. Vi ønsker at hæve kvaliteten i uddannelsen og mindske frafaldet,” lyder det fra studiechefen.

Alternativ optag obligatorisk 
På visse uddannelser har de alternative optag dog været et obligatoriske i flere år. På læreruddannelsen har det siden 2012 været et lovkrav, at ansøgere, som ikke har et karaktergennemsnit på minimum syv, skal gennem de tre prøvestationer og score et vist antal point for at blive optage på studiet.

”De forskellige stationer skal vise os noget om ansøgerens måde at håndtere etik og analyseevner,” siger Tove Hvid Persson. Hun er dekan for Professionshøjskolen UCC’s programområde Læreruddannelse og formidling.

”Det handler om, at ansøgeren kan vise os sin forståelse for for eksempel etik og demonstrere et beredskab til at kunne arbejde med begrebet, fordi det gør man nu engang som lærer. På samme måde sigter analysestationen mod, at ansøgeren skal vise analysekompetencer, som også er vigtige på lærerstudiet.”

Optagelsesprocessen foregår som en samtale mellem ansøgeren og en interviewer. På den måde sorterer Tove Hvid Perssons kolleger ansøgere fra, som ikke har de kompetencer, der skal til for at gennemføre en læreruddannelse.

UCC laver årligt en evaluering af optagelsesprocessen. Ud fra de tilbagemeldinger ansøgerne kommer med, konkluderer Tove Hvid Persson, at tiltaget har den ønskede effekt.

”Vi kan se, at ansøgerne er meget tilfredse med samtalerne. Også selvom de måske ikke er kommet ind på læreruddannelsen. De fortæller os, at samtalen har afklaret og afprøvet, om studiet faktisk er noget for dem. De er undervejs i dialog med to lektorer fra læreruddannelsen. Samtidig er case-materialet taget fra læreruddannelse, så ansøgeren kan danne sig et godt billede af, hvad uddannelsen går ud på. Og ansøgerens forberedelse til samtalen er også med til at skærpe deres individuelle tanker om, hvorvidt uddannelsen er det rigtige for dem.”