Alternativet: Gymnasiet skal skabe begejstring frem for kontrol

Hvad skal karakterkravet til gymnasiet være?
“Jeg synes slet ikke, der skal være et. Man er ikke nødvendigvis egnet til gymnasiet, fordi man har et bestemt gennemsnit, og man kan sagtens være egnet, selvom man ikke har et. Vi bør tænke helt anderledes ved at bede om en grundig udtalelse fra grundskolen. Der er så mange unge, der er pressede og stressede, fordi de jagter et bestemt gennemsnit. Det går ud over deres læring og deres forundrings- og begejstringsevne.”

I dag er det kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, der får individuel vejledning fra UU. Hvordan skal resten udfordres i deres uddannelsesvalg?
“Den kontrol, der er med unge, og hvad de skal, er fejlslagen. Jeg tror, det er vigtigt at få lov til at lade sig begejstre af forskellige ting i sit ungdomsliv. I dag bliver de unge pressede og synes, de er dårlige, hvis ikke de har en plan for, hvad der skal ske de næste 12 år. Der er mange asiatere, der kan det med systemer og kasser. Det er noget helt andet, vi kan. Derfor er det vigtigt at fremme det innovative og entreprenante, der er indlagt i vores frie, protestantiske kultur.”

Er det en god idé, at næsten alle elever skal have matematik på mindst B-niveau i gymnasiet?
“Nej. Jeg vil hellere have, at eleverne bruger energi og kræfter på det, de virkelig brænder for. Men så længe vi har et system, der kræver nogle bestemte bogstavkombinationer for, at man kan komme videre, bliver man som ung nødt til at tage nogle bestemte fag for at gardere sig. Lige nu indretter gymnasiet sig efter, hvad der kræves i den anden ende. I Danmark synes vi, vi skal være gode til det samme alle sammen, for så er det retfærdigt. Det er en fejl, for vi skal gøre det, vi er gode til i første omgang. Gymnasiet skal gerne have en kvalitet i sig selv, og man får ikke nødvendigvis de allerskarpeste elever ud i den anden ende, hvis de er tvunget til at tage et bestemt fag.”

Regeringen lægger op til, at eleverne skal tilbringe flere timer i skolen blandt andet i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvad mener I om det?
“Jeg er forundret over forslaget, for eleverne er i forvejen maksimalt ophængte. Dannelse sker ikke kun i læringsprocesser på gymnasiet eller på andre skoler. Det er også en social og en personlig læring, der skal udvikles på det tidspunkt. Jeg tror, der er behov for, at vi i højere grad fritstiller eleverne i stedet for at kontrollere, hvad de unge bruger deres læringstid på.”

Skal klasseloftet på 28 elever bevares?
“Ja. Jeg tror ikke, at man som lærer kan fornemme hver enkelt i klassen, hvis der er flere end 28 elever.”

Hvordan vil I sikre, at almendannelse også i fremtiden er en del af gymnasieuddannelsen?
“Det vigtigste er, at man bliver klar over, at gymnasiet er en dannelsesinstitution, der er uafhængig af, hvad der kommer på den anden side. Man skal ikke fastlåse sig i systemer, men hele tiden være åben for, at dannelsesprocesser altid er individuelle. Jo mindre fritid man har til at være innovativ i sine egne tankeinspirationer, jo mindre dannet bliver man. Det har aldrig været alment dannende at følge en bestemt kanon. Det er vigtigt at have tid til at lade sig inspirere af det, der sker i rummet og i samtiden.”

Hvad er det vigtigste at få igennem i forhold til en ny gymnasiereform?
“Det er farligt at skabe en skole på baggrund af, hvilken vej vinden blæser lige nu. Man skal ikke binde sig fast i krav, der kommer fra uddannelsesinstitutioner eller større virksomheder. Vi skal gå imod den tænkning, at man bare skal ud og have et job. Der er mange, der også skal skabe et. Hvis man har haft oplevelsen af at få lov til at følge sine visioner og sin begejstring for et fag, er der større sandsynlighed for, at det også giver et positivt afkast.”