GL til politikere: Man kan ikke udvikle en sektor topdown

Valgløfterne er over alt, og partierne forsøger at overgå hinanden.
Men når sidste stemme er talt op, og virkeligheden melder sig for en ny regering, håber Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), at politikerne har lært af erfaringerne fra folkeskolereformen.

”Vi håber, at den nye regering vil sørge for at inddrage lærernes erfaringer aktivt, når man laver serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne,” siger GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen og uddyber:

”Erfaringerne viser jo tydeligt, at man ikke kan udvikle en sektor topdown, men er nødt til at inddrage både elever og lærere.”

Flere timer kræver ressourcer
Øverst på valgønskelisten for GL står et fortsat fagligt stærkt gymnasium.
Det kræver, at man har fokus på kerneydelsen og kvaliteten, påpeger Annette Nordstrøm Hansen.

”Der skal være ordentlige arbejdsforhold for lærerne, fordi det er den eneste måde, vi kan sikre, at vi kan levere en undervisning af høj kvalitet. Der skal være tid til, at vi kan samarbejde med hinanden og have fokus på den enkelte elev,” siger hun.

Hvis regeringen for eksempel ønsker, at eleverne skal have flere timer i gymnasiet, så kræver det, at der er ressourcer til at løfte den opgave, siger GL’s formand.

“Det giver ikke kvalitet bare at sige, at der skal være flere timer, hvis der ikke følger penge med,” understreger Annette Nordstrøm Hansen.

Fokus på hf
GL håber, at en ny regering vil sætte mere fokus på hf.

”Vi er meget optaget af hf, fordi uddannelsen åbner muligheder for nogle unge, som måske ikke føler sig så hjemme i den gymnasiale verden,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer: 

”Der er behov for at fastholde hf som en ungdomsuddannelse på linje med de andre gymnasiale uddannelser, men hvor man kan komme ind på en anden måde end gymnasiet og få undervisning, der er mere praksisorienteret.”

Taxameter må ikke forfordele
Det er også GL’s håb, at en ny regering vil kigge grundigt på gymnasiernes taxametersystem.
”Det er vigtigt, at man arbejder sig henimod et taxameter, der er omkostningsdækkende for de forskellige gymnasiale uddannelser. Det er ikke et spørgsmål om at få ét taxameter til alle uddannelser,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Især i forhold til hhx er der behov for få kigget nærmere på, om uddannelsen bliver forfordelt, som kritikken har lydt, siger GL-formanden.

Penge til undervisning ikke bygninger
GL mener, at der samtidig er behov for at sikre, at penge, der gives til undervisning, bruges til undervisning.

”Vi så gerne, at der lå en form for binding, så det ikke er muligt at bruge undervisningspenge til bygninger, som vi har set nogle kedelige eksempler på,” påpeger Annette Nordstrøm Hansen.

Drop karakterkrav
Når politikerne samles igen for at lave et serviceeftersyn af gymnasieskolen, opfordrer GL dem til at kigge kritisk på parathedsvurderingen i 8.klasse og sørge for, at der kommer en ordentlig vejledning.
”Det er ikke et karakterkrav, der sikrer, at eleverne vælger den rigtige uddannelse, men vejledning og fokus på, at hvis man vil have en gymnasial uddannelse, kræver det, at man er indstillet på at lave et stort stykke arbejde,” siger GL’s formand.
Hun håber samtidig, at man vil give eksamen et kritisk eftersyn og forsøge at udvikle eksamensformerne, så de i større udstrækning afspejler undervisningen.

Klasseloft et hit
Spørger man GL’s formand, hvad regeringens største succes i forhold til gymnasiet har været, nævner hun klasseloftet på 28 elever.

”Vi har været rigtig glade for klasseloftet. En ny undersøgelse peger også på, at der er kommet mere ro i gymnasieklasserne, og det har formentlig en god sammenhæng med klassestørrelsen. Det er både eleverne og lærerne glade for,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der mener, at det mest ærgerlige, der er sket i uddannelsesverdenen i de sidste fire år, er det nævnte indgreb over for folkeskolelærerne og den efterfølgende reform.