Artikel
Antorini: Grundforløbet skal bevares
140714_christine_antorini_31_beskaaret

Antorini: Grundforløbet skal bevares

Grundforløbet er vigtigt, for at eleverne kan prøve sig frem og vælge rigtigt. Forløbet skal dog bruges ordentligt, understreger undervisningsministeren.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Regeringen ønsker at bevare grundforløbet. Til gengæld skal det snart 10 år gamle grundforløb udvikles og bruges efter formålet.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) lagde ved præsentationen af regeringens udspil om ændringer på gymnasieområdet vægt på, at grundforløbet skal bevares, og at det skal understøtte, at eleverne bliver grundigt afklaret og får en indsigt i fagene, så de kan træffe deres endelig valg eller omvalg.

”Grundforløbet er vigtigt, da det giver eleverne mulighed for at lave omvalg, når de er begyndt på en ungdomsuddannelse,” sagde Christine Antorini ved præsentationen af regeringens gymnasieudspil.

Er gymnasiet det rigtige valg?
I selve udspillet er omvalget mellem studieretninger nævnt, men undervisningsministeren ønsker også, at grundforløbet kan afklare eleverne i forhold til, om de er begyndt på den rigtige ungdomsuddannelse.

Regeringen understreger, at grundforløbet skal være med til at afklare eleven og introducere til fagene, inden den endelige studieretning vælges. Sådan var grundforløbet også tænkt, da det blev indført ved gymnasiereformen i 2005, men ifølge regeringen lægger mange gymnasier ikke op til, at eleverne først skal træffe det endelig studieretningsvalg efter grundforløbet.

Regeringen foreslår, at der fremover skal gennemføres en tæt faglig evaluering af den enkelte elev i grundforløbet, og at forløbet skal afsluttes med en evalueringssamtale med den enkelte elev. Eleverne skal også introduceres til fag på andre studieretninger.

Karakterer i NV og AP skal tælle
Som noget nyt for grundforløbet, skal karaktererne i naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP) tælle med på eksamensbeviset. De to karakterer skal tælle med en samlet vægt som et C-niveaufag.

Den del af forslaget er gymnasieeleverne imod.

Formanden for Danske Gymnasielevers Sammenslutning, Mathilde Lynggaard Vinther, mener, det giver øget karakterræs i gymnasiet.

”Det er ærgerligt, at vi i NV og AP ikke kan bevare den nysgerrige tilgang til fagene, frem for at de også skal blive en del af en præstationskultur,” siger hun.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater