Læsevejleder får ny pris for sin kamp for ordblinde elever

Margrethe Mørch lagde godt mærke til, at direktøren for Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, Nota, var blandt de 135 fremmødte, da hun deltog i et møde for læsevejledere om en ordblindetest, som Undervisningsministeriet er ved at få udviklet.

”Jeg syntes, det var imponerende, at Michael Wright ville bruge tid på møde, men så tænkte jeg ikke mere over det,” fortæller Margrethe Mørch, som indtil for nylig var læsevejleder på Nyborg Gymnasium og formand for Foreningen af læsevejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser.

Pludselig tog Michael Wright ordet og begyndte at tale om en ny årlig læsevejlederpris, som Notas udviklingsfond har indstiftet.

”Efterhånden som han snakkede, begyndte mit hjerte at banke. Alle de andre sad med et smørret grin, for de vidste godt, at jeg skulle have prisen, men jeg blev totalt overrasket. Det er så mange andre, som har fortjent prisen, men jeg er kisteglad og stolt,” siger Margrethe Mørch.

Stigende optag har gjort læsevejledere nødvendige
Margrethe Mørch har fået prisen på grund af sit faglige, sociale og personlige engagement i relation til elever og studerende med læsevanskeligheder og til læsevejledere på gymnasiale og videregående uddannelser.

Hun underviste i fransk og religion på Nyborg Gymnasium, da Fyns Amt i 2000 besluttede at uddanne en læsevejleder på hvert gymnasium.

”Det var ikke almindeligt med læsevejledere på det tidspunkt, men med et stigende optag fik gymnasierne elever, som havde svært ved at knække koden om, hvordan man analyserer, diskuterer og læser lektier med udbytte. Jeg meldte mig til uddannelsen, fordi jeg havde lyst, men også fordi det kneb med at få timer nok i fransk,” fortæller Margrethe Mørch.

Læsevejlederne arbejder ud fra fire punkter
Ifølge Margrethe Mørch har alle gymnasier mindst en læsevejleder i dag, men deres funktion er aldrig blevet forankret i hverken en bekendtgørelse eller i overenskomsten. Derfor arbejder de ud fra fire præmisser, som Foreningen af læsevejledere ved gymnasiale og videregående uddannelser har formuleret:

1. At afdække og kompensere for elever med generelle læse- og skrivevanskeligheder.
2. At afdække og kompensere for elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder. Det vil sige ordblinde.
3. At afdække og kompensere for elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder, som bunder i, at de er tosprogede.
4. At give sparring til kollegerne.

”Især det sidste har vi satset på i flere år, så gymnasielærerne ved, hvordan de kan lette arbejdet for elever med læsevanskeligheder med it,” siger Margrethe Mørch, som har været formand for læsevejlederne i otte år.

Læreren kan hjælpe eleverne på vej
Læsevejledere laver kurser i læsestrategi for både klasser, enkelte elever og lærere.

”I folkeskolen har man talt om faglig læsning siden 2005. Alligevel sidder det ikke som en rutine hos eleverne, men når vi samler trådene op, kan de godt huske dem. Det handler om at lære dem at læse aktivt, fremfor at de hænger over lektierne uden at forstå indholdet,” fortæller Margrethe Mørch.

Læreren kan hjælpe eleverne på vej ved for eksempel at bede dem om at finde de fem vigtige begivenheder i teksten eller en beskrivelse af hovedpersonen.

”Mange lærere er bekymret for, at eleverne så kun læser efter det, men de får mere med fra teksten end ellers. Derfor befordrer det deres motivation og læseglæde. Især i 1. g har eleverne svært ved at læse lektier, fordi de kun afkoder ordene uden at få så meget ud af dem. Lærere må aldrig give lektier for uden et læseformål.”

Unge lærere får eleverne på banen
Lærere ved godt, hvad der skal til for at forstå et fagligt indhold, men de glemmer at iscenesætte det, lyder Margrethe Mørchs erfaring.

”I dag lærer unge lærere på pædagogikum, hvordan de får eleverne på banen ved at fortælle, hvilke tre emner de skal arbejde med i timen, og hvor længe hvert punkt varer. Så sidder eleverne ikke og tænker på, hvornår det mon holder op. Vi taler mest om 1. og 2. g, for i 3. g skal eleverne have lært selv at skabe struktur og vælge fokuspunkter i en tekst på en kvalificeret måde. Det lærer de gennem succesoplevelser,” siger hun.

Ordblinde gymnasieelever indeholder en kæmpe ressource
Selv har Margrethe Mørch fokuseret på ordblinde elever i de senere år.

”Da jeg begyndte som læsevejleder, havde vi ingen ordblinde elever på Nyborg Gymnasium. I dag er der 34-35. Endelig anerkender vi, at vi kan hjælpe dem med it-rygsække og tekster fra Nota, siger hun og understreger, at ordblinde gymnasieelever indeholder en kæmpe ressource.

”De er gået op ad bakke for overhovedet at komme i gymnasiet, men de klarer sig godt. De er nogle slidere, deres tidsforbrug er kæmpestort, og de er kreative. Hvilken arbejdsgiver vil ikke gerne have sådanne medarbejdere?”

Nogle af Margrethe Mørchs elever undrer sig over, at hun kalder dem kreative. Men de husker ord på alle mulige måder, og de er gode til at tænke i, hvordan de afkoder dem, uddyber hun.

”Der er megen sorg og smerte forbundet med at være ordblind, fordi eleverne tit er blevet betragtet som dumme og dovne. Nu får vi snart en ny landsdækkende test, så man allerede fra 3. klasse kan se, om en elevs læsevanskeligheder skyldes dysleksi, og så finder man forhåbentlig ud af at sætte ind med intensiv træning i sammenhængen mellem bogstav og lyd. Det har vi ikke tid til i gymnasiet,” siger Margrethe Mørch.

Studerende kommer, når Margrethe kalder
Margrethe Mørch er blevet 65 år og gik på pension fra Nyborg Gymnasium den 31. juli i år.
Hun har også trukket sig som formand for læsevejlederne, hvor hun er blevet afløst af Anna Holm Grønlund, som også er fra Nyborg Gymnasium. Men Margrethe Mørch er forsat med i ROAL, som er et samråd om ordblindhed og andre læsevanskeligheder, og hun fortsætter også som akademisk skrivevejleder på Syddansk Universitet.

”I de seneste fem-seks år har jeg arbejdet på halvtid på henholdsvis gymnasiet og universitet, og mit foreningsarbejde har fyldt en halv stilling oveni. Det var ikke en nem beslutning at sige farvel til gymnasiet, men det havde at gøre med de frustrationer og det bøvl, timeregistreringen giver. På universitetet har jeg 25-30 studerende, som kommer, når jeg kalder på dem.”

Tålmodig ægtemand bliver belønnet
Prisen fra Nota består af 12.500 kroner og et diplom. Margrethe Mørch overvejede først at bruge pengene til et legat på 1.000 kroner til ordblinde gymnasieelever, men droppede tanken, fordi der kun ville være til 12 år. I stedet har hun valgt at bruge pengene på sig selv og sin mand.

”Min mand har været tålmodig, mens jeg har skrevet breve og rapporter, så jeg har inviteret ham en tur til Kreta. I stedet for at tage pengene fra vores fælles konto, betaler jeg.”