Lærere anvendelsesorienterer allerede på livet løs

Det kan ikke være os, ministeren tænker på.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Fysiklærerforeningen, Frank Borum, efter undervisningsminister Christine Antorini har meldt ud, at der skal være mere anvendelsesorienteret undervisning i gymnasiet.

Ifølge ham er fysiklærerne allerede i fuld gang med at koble teori til praksis. Varmelære kobles til et aktuelt emne som bæredygtighed, og der undervises i lydbølger ved at forklare, hvordan der kommer musik ud af musikinstrumenter.

Regeringen vil i løbet af efteråret komme med et udspil til ændringer på gymnasieområdet, og mere anvendelsesorienteret undervisning bliver en del af udspillet.
Gymnasieskolen.dk har spurgt formændene for fem faglige foreninger, hvad de mener om idéen.

Mere end nogensinde før
Formændene mener, at de og deres kolleger allerede i dag laver anvendelsesorienteret undervisning og aldrig har haft så meget fokus på at koble teori til praksis som i dag.
Diskussionen er derfor, om der er behov for øget fokus på det anvendelsesorienterede, og om et politisk udspil på området er overflødigt?

Frank Borum fra Fysiklærerforeningen føler sig som skrevet ikke truffet, når ministeren efterlyser mere anvendelsesorientering.

Han nævner, at de skriftlige prøver i fysik B og A allerede i dag tager udgangspunkt i virkeligheden for eksempel om varmeforsyning eller medicinske undersøgelser.

Satelitter i undervisningen
Fysiklærerforeningen repræsenterer også astronomiundervisningen, og her er undervisningen heller ikke teoretisk og fjern fra virkeligheden, mener Frank Borum.

Satellitter i rummet og solens indflydelse på jordens klima er nogle af emnerne.

”Ministerens ønske om yderligere anvendelsesorientering er næppe rettet imod fysik og astronomi,” siger Frank Borum.

Her taler vi tysk
Mette Hermann er formand for Tysklærerforeningen i gymnasiet og hf.

Hun mener, at tyskundervisningen i de sidste fire til fem år har udviklet sig til at blive langt mere anvendelsesorienteret.

”Vi har haft mere fokus på, at sproget skal anvendes. Tysk er i højere grad blevet et sprogfag og mindre et indholdsfag. Derfor er jeg heller ikke forskrækket over det, Antorini siger, for det har vi arbejdet med i de senere år,” siger hun.

Hun nævner som eksempel, at når hun tager med eleverne til Lübeck i Tyskland, så bliver eleverne sat i autentiske situationer, hvor de taler med andre unge tyskere.

”Vi tager ikke på museum, vi skal ned at bruge sproget. Så opdager eleverne også, at mange tyskere ikke taler engelsk, og at tysk derfor er et værdifuldt sprog at kunne,” siger hun.

Mette Hermann nævner også, at der i de senere år er åbnet såkaldte sprogcamps for gymnasieelever, og at der bliver mere fokus på talentpleje af sprogtalenter.

Godt for de gymnasiefremmede
Christine Antorini har fremhævet handelsgymnasiernes evne til at koble undervisningen til det virkelighedsnære og til samarbejder med virksomheder i lokalområdet.

Formand for Handelsskolernes Matematiklærerforening Jytte Melin giver ministeren ret i, at handelsgymnasierne er godt i gang med anvendelsesorienteret undervisning – og efter hendes mening er der ikke brug for, at matematiklærerne på handelsgymnasierne gør mere ud af det.

”Som matematiklærer på et handelsgymnasium er det en gave at lave anvendelsesorienteret undervisning. Stort set alt kan kobles til økonomi og afsætning. Hvordan sælger vi varer, og hvordan skaber vi et overskud i virksomheden? Det er en stor hjælp for de gymnasiefremmede elever, at vi kan vise, hvad undervisningen kan bruges i praksis,” siger Jytte Melin.

Hun advarer dog ministeren imod at tro, at der automatisk kommer god læring ud af at samarbejde med virksomheder.

”Det kan være en hjælp, men mange gange giver det mere at bruge fiktive modeller til at udregne, hvordan man for eksempel opstarter en virksomhed,” siger hun.

Hun mener dog også, at matematikken kan bruges bredere og stadig være anvendelsesorienteret.

”Matematikken giver de unge mulighed for at forstå og fortolke samfundet, de er en del af, og det er i sig selv et godt formål,” siger Jytte Melin.

Afsætning og middelalderen
Mens handelsgymnasierne kan koble deres teori om afsætning til en lokal virksomhed, har historieundervisningen nogle helt andre perspektiver.

Formanden for Historielærerforeningen for gymnasiet og hf, David Kyng, mener, det er forkert, hvis anvendelsesorientering bliver et alt for snævert og instrumentalt begreb.

”Hvis der med anvendelsesorientering menes, at faget skal have et konkret formål, som kan anvendes i en bestemt sammenhæng, så indsnævrer vi faget. Hvis begrebet derimod handler om, at eleverne skal være i stand til at reflektere over bevægelser i samfundet, og at vi skaber bevidste samfundsborgere, så er det noget andet,” siger David Kyng.

Han mener, at regeringens udspil kan bruges til at debattere, hvad et fag som historie kan. Og det er en debat, han hilser velkommen.

”Det er godt med refleksion over faget. Historie skal ikke være et fag, som dyrker fortiden for fortidens skyld,” siger David Kyng.

Spørgsmålet er så, om der ikke er forskel på at undervise om middelalderen og at lave et forløb om at starte en virksomhed op i faget afsætning på hhx?

David Kyng mener, at et forløb om middelalderen godt kan blive anvendelsesorienteret, men på et andet plan end afsætning på hhx.

”Det at blive konfronteret med et samfund, som var indrettet på en fundamental anden måde, og hvor religionen spillede en helt anden rolle, kan få eleverne til at reflektere over vores tid, og hvor vores samfund bevæger os hen,” siger han.

Han peger også på, at aktuelle konflikter som den aktuelle mellem Rusland og Ukraine eller mellem Israel og Palæstina heller ikke kan forstås uden den historiske dimension.

Husk dannelsesfaget
Formanden for Dansklærerforeningens sektion for erhvervsgymnasierne, Gitte Lautrup, er enig med Christine Antorini i, at der skal være øget fokus på det anvendelsesorienterede i undervisningen. Men hun mener også, at lærerne allerede er godt i gang.

”I undervisningen arbejdes der anvendelsesorienteret med fokus på retorik, argumentation og formidlingsstrategier. Det kan for eksempel være i forbindelse med journalistiske genrer eller oplæg til en målgruppe om et danskfagligt emne,” siger hun.

Hun peger også på, at dansklærerne på htx og hhx samarbejder med det lokale erhvervsliv og diverse kulturinstitutioner, der for eksempel giver mulighed for at arbejde med virksomheds- og markedsføringskommunikation.

Hun lægger dog vægt på, at den traditionelle tilgang til danskfaget ikke må undervurderes.

Dansk er også et dannelsesfag, siger Gitte Lautrup.