Elever vil lære at tænke kreativt

En dag om måneden strømmer 140 gymnasieelever til Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik Tap E i København i deres skoletid. De kommer for at lære at tænke ud af boksen og udvikle deres egne idéer.

Det er Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Centre, der holder til på stedet. Dørene blev slået op sidste år, og siden er interessen vokset.

”Det første år havde vi 60 elever fra 10 gymnasier. I år har vi 140 elever fra 26 gymnasier,” fortæller Michael Thing, der er initiativtager til innovationscentret. Til daglig underviser han i innovation og historie på Københavns åbne Gymnasium.

Eleverne er udpeget af deres lærere, fordi de er interesserede i innovation og har et ”drive” – høje karakterer er ikke sig selv nogen adgangsbillet.

Elever med energi
Helsingør Gymnasium er en af de skoler, der bruger centret. Sidste år var fire elever af sted – i år får fem elever ekstra innovative udfordringer.

”I år har vi bedt eleverne skrive en ansøgning, hvis de var interesserede og har så valgt fire 2.g’ere ud – og så har vi en enkelt 3.g’er, der deltager på andet år. Vi er gået efter elever, der har noget energi og et fagligt overskud, så de kan overskue at være væk fra skolen,” fortæller Mette Thorup, der underviser i samfundsfag og idræt på Helsingør Gymnasium.

Hun er begejstret for innovationscentret.  

”Eleverne får nogle andre opgaver, end dem vi kan give dem. Det giver dem nye måder at tænke på. Mange elever i dag er faktisk meget modige og vil gerne sætte noget i gang selv. Her får de hjælp til at udfolde nogle af deres potentialer,” siger Mette Thorup. 

Nem måde at klare krav
Det er Københavns åbne Gymnasium, Københavns Kommune og Fonden for Entreprenørskab, der står bag innovationscentret.

Det første år var det gratis for gymnasierne at benytte sig af centret. I år koster det 5.000 kroner per elev.

At interessen alligevel er steget, er der flere årsager til, mener Michael Thing.

”Dels taler eleverne positivt om centret, så deres klassekammerater også får lyst til at være med. Skolerne oplever i stigende grad, at det er eleverne, der selv kommer og siger, at de gerne vil have en plads. Dels tror jeg, at skolerne ser det som en nem måde at leve op til kravet om, at talentfulde elever skal have ekstra udfordringer,” siger Michael Thing, der selv står for en del af undervisningen.

Vigtigt med forskellige talenttilbud
Det er Mette Thorup enig i.

”Med alle de ting man som lærer skal tage sig af, kan det være svært også at skulle tilgodese de elever, der trænger til særlige udfordringer,” siger hun.

Hun mener, at det er vigtigt, at talenttilbud ikke kun er rettet mod universitetet, men at de – som innovationscentret – også peger i andre retninger i samfundet.

”Det er en bred skare af elever, der går i gymnasiet i dag. De har alle ressourcer, men det er på forskellige områder. Nogle af de elever, der forstyrrer eller er dovne, er måske i virkeligheden elever, vi ikke har været gode nok til at udfordre,” siger Mette Thorup.

Rigtige problemer
På centret bliver eleverne udfordret af undervisere og oplægsholdere, der alle er eller har været iværksættere.

Eleverne skal lære at tænke kreativt og sætte nye ting i gang. Det handler ikke kun om, at de skal lære at starte deres egen virksomhed, men i lige så høj grad om at gøre dem parate til fremtidens arbejdsmarked, fortæller Michael Thing.

Eleverne skal også løse konkrete udfordringer for virksomheder og organisationer, og netop kontakten med virkeligheden er ifølge Michael Thing helt afgørende. Sidste år udviklede eleverne blandt andet en app og en ny hjemmeside til Københavns Kommunes Borgerservice.

”Det betyder meget for eleverne, at de ikke kun får opgaver, vi har fundet på, men at de også skal løse rigtige problem, ” siger Michael Thing.

Omkring 25 ud af de 140 elever deltog også sidste år. De går nu på et fortsætterforløb, hvor de får sværere opgaver. Nogle af dem har allerede startet deres egen virksomhed.

Lærere på bar bund
I bekendtgørelserne for både stx, hf, hhx og htx er det et krav, at den almindelige undervisning skal styrke elevernes innovative evner. Sådan har det været i flere år. Alligevel er der ifølge Michael Thing stadig skoler og lærere, der ikke er begyndt at beskæftige sig med innovation endnu.

”Der er stadig en del usikkerhed.  Lærerne er usikre på, hvad der egentlig ligger i begrebet, og hvordan de kan få det ind i deres undervisning,” siger han.

Derfor udbyder innovationscentret også efteruddannelseskurser til lærerne.

”Mange lærere mener, at de går på kompromis med fagligheden, hvis de skal inddrage innovation. Men det skal man ikke være nervøs for. Tværtimod. Min erfaring er, at elevernes engagement stiger, når de har hands-on, og dermed er der noget teori, der sidder bedre fast,” siger Michael Thing.