Oprørt over uretfærdighed

De unge har ikke helt så lige betingelser, som vi går og tror.

Det er en af de erfaringer, der har gjort Mathilde Lynggaard Vinther meget oprørt og harm. Det er også en af drivkræfterne i den kommende DGS-formands politiske liv. Om godt en uge kan hun pryde sit hoved med både studenterhuen og formandskasketten for elevorganisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

De ulige forhold står også højest på den 20-årige Mathilde Lynggaard Vinthers prioriteringsliste, når hun det næste år skal arbejde for gymnasieeleverne.

”Det er en uretfærdig måde, som det nuværende taxametersystem fungerer på, hvor alle får lige mange penge. Det skaber en skævvridning, fordi nogle gymnasier har flere elever, der kommer med færre ressourcer hjemmefra,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Hun har selv oplevet uligheden. Sidste år flyttede hun fra Aarhus til København og skiftede dermed Aarhus Katedralskole ud med Københavns åbne Gymnasium. Det var lidt af en øjenåbner.

”Pludselig kom jeg i en klasse, hvor der kun var et par elever med akademikerforældre i modsætning til min tidligere klasse, hvor størstedelen af forældrene var akademikere,” fortæller hun og uddyber:

”Det handler ikke kun om, at eleverne er gymnasiefremmede. Det handler også om, at de ikke har de samme ressourcer i ryggen.”

De manglende ressourcer er både helt generelle som opbakning og støtte, men også økonomiske. På Københavns åbne Gymnasium har Mathilde Lynggaard Vinther til sin store overraskelse oplevet, at en del elever ikke dagligt kan have computer med i skolen, da de enten slet ikke har en eller deler computeren med resten af familien.

”Det er en naturlig del af skoledagen at have sin computer med til undervisningen, så hvis man ikke har mulighed for det, kan det være sværere at følge med,” siger hun.

Derfor er det ikke kun skoler med flere ressourcesvage elever, der skal tilgodeses med et mere retfærdigt taxameter. Der er også behov for at støtte op om eleverne med andre tiltag end i dag, pointerer den kommende formand.

”Uligheden påvirker det faglige niveau og læringsmiljøet, men også skolens fællesskab,” fortæller Mathilde Lynggaard Vinther, der har oplevet, hvordan det for eksempel er sværere at samle et fællesskab om for eksempel elevråd og udvalg.

Siden en elevrådsformand for et par år siden fik hevet Mathilde Lynggaard Vinther med i DGS, har det politiske arbejde haft høj prioritet i hendes liv.

”Jeg blev hurtigt grebet af det, fordi der er så mange engagerede mennesker, der er oprørte over uretfærdighed,” fortæller Mathilde Lynggaard Vinther.  

Men meget af det politiske arbejde i DGS er centreret om København, så sidste år fik hun nok af at være på farten hele tiden, og hun flyttede fra Aarhus til Nørrebro.

”Det har været et rigtig spændende skift. Jeg er kommet i en god klasse og er meget glad for at bo i København,” fortæller hun.

Gymnasieskolen skal rystes
Mathilde Lynggaard Vinther glæder sig over, at der i uddannelsespolitiske kredse er begyndt at blive diskuteret faglighed. Hun synes, at det generelt står relativt godt til med fagligheden i gymnasiet.

"Men der er nogle ting, der bærer præg af, at gymnasieskolen er en gammel institution, som faktisk kun har smidt to fag væk, siden den blev oprettet,” siger hun og uddyber:

”Der er stadig en meget nøgtern fagopdeling, som ikke helt afspejler den virkelighed, vi har i dag. Især nogle politikere hænger sig i et meget gammeldags dannelses- og fagbegreb. Jeg håber, at man har mod til at ryste posen både med hensyn til fag, pensum og den gamle institution.”

Når gymnasieskolen skal rystes lidt, kan der også være behov for, at lærerne bliver det, påpeger Mathilde Lynggaard Vinther. For der er stor forskel på lærerne.

Generelt kan hun dog ikke genkende det billede, der ofte tegnes af gymnasieskolen, som har for meget fokus på middelgruppen og derved ikke formår at udfordre de fagligt stærke og støtte de fagligt svage.

”Jeg har haft mange lærere, der virkelig formår at sætte gang i og nå alle elever, både de fagligt stærke og svage,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Men der er også en gruppe lærere, der stadig ikke har forstået den tværfaglige del af gymnasiet, og som er blevet uddannet på et tidspunkt, hvor det var en helt anden gymnasieuddannelse, mener ­Mathilde Lynggaard Vinther. Derfor håber hun, at skolerne vil prioritere efteruddannelse af lærerne i fremtiden, så også denne gruppe bliver opdateret.

Det kommende år vil DGS gerne i samarbejde med gymnasielærerne og eleverne sætte fokus på undervisningsmetoder.

”Vi vil lægge op til en videndeling og debat om undervisningsmetoder – altså selve rammen for fagligheden,” siger ­Mathilde Lynggaard Vinther.

DGS vil blandt andet lave en kampagne, hvor eleverne skal finde de gode eksempler på undervisningsmetoder, som har virket, og udbrede metoderne til andre. Det ser Mathilde Lynggaard Vinther frem til.

Men først skal huen lige i hus. Og eksamen i filosofi, AT, dansk og biologi.