Gymnasieelever springer lektierne over

Hjemmearbejdet halter for gymnasieeleverne. Hver tredje elev laver af og til, sjældent eller aldrig lektier.
Det viser en undersøgelse fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale medier på Aarhus Universitet. Kun 14 procent af de 2390 adspurgte elever laver altid deres lektier.

Helle Mathiasen er professor og leder af forskningsprojektet om undervisning på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen er lavet over flere runder på fire år, og nu er den fjerde og sidste netop kommet.

Undersøgelsen viser, at elever, der føler sig fagligt svagest, laver færrest lektier. Det overrasker ikke Helle Mathiasen. Hun havde derimod ikke regnet med, at flere af de elever, der vurderer sig som fagligt stærke også hører til gruppen, der sjældent eller slet ikke laver deres lektier.

”Der er en gruppe, der ikke bliver gjort nok for. De skal også føle, at der er en mening med at lave lektier og opleve faglig progression,” siger Helle Mathiasen.

Forskellige forklaringer
Det er svært at sige, hvorfor eleverne dropper lektierne. I undersøgelsens gruppeinterview har Helle Mathiasen oplevet, at eleverne har mange forskellige forklaringer. Hun har dog en idé om, hvorfor lektierne ikke bliver lavet.

”De, der har vurderet sig som faglige dygtige, synes måske ikke det er nødvendigt at lave lektier. Andre vælger strategisk efter de fag, de interesserer sig for og laver kun lektier i dem. De fagligt svage kan have så mange udfordringer med hjemmearbejdet, at de springer det over,” siger Helle Mathiasen, der også forklarer, at mange elever ikke oplever nogen konsekvens, hvis de ikke har styr på lektierne.

Undersøgelsen viste i tredje runde, at det specielt i 2.g står slemt til. Her er det hver fjerde elev, der af og til, sjældent eller aldrig laver lektierne.
Kun en tiendedel laver altid lektierne.

Den perfekte undervisning
I undersøgelsen er eleverne også blevet spurgt om, hvordan de foretrækker, at undervisningen skal være. Svaret stritter lidt imod, at eleverne ofte dropper hjemmearbejdet.

”Eleverne mener, at den perfekte undervisning er, når alle har læst lektier og deltager i timen. Langt de fleste vil gerne have, at det er meningsfuldt at være på skolen, og så skal alle i klassen være med i undervisningen,” siger Helle Mathiasen.

Flipped classroom
For at få eleverne til at møde forberedte op, henviser Helle Mathiasen til konceptet Flipped Classroom. Her kan lektien for eksempel være, at eleverne derhjemme skal se en video med et bevis for en matematisk formel. Udover filmklippet skal de hver skrive tre spørgsmål til klippet, som bruges i undervisningen.

”Når eleverne kommer i skolen, er de forberedte og bruger tiden til at diskutere og være sammen. De skal ikke kun høre på læreren. Det bliver en frugtbar kommunikation i klassen, hvor det giver mening at være sammen,” siger Helle Mathiasen

Hun har også gennem spørgeskemaundersøgelsen og interviews med lærere og elever hørt om lærere, der får eleverne til at lave lektier ved at kommunikere med dem på de sociale medier.

”Lærere har oprettet en lukket gruppe på Facebook, hvor de kan hjælpe med afleveringer og hjemmearbejdet.  Det tager tid, men lærerne gør det, fordi eleverne kan se en idé med det og måske opleve, at det er bedre at være forberedt til timen,” siger Helle Mathiasen.

Du kan læse hele undersøgelsen her