Nye undervisningsmetoder skal få alle med

Der bliver taget hensyn til, at eleverne i 3.b på Horsens Gymnasium ikke kommer med de samme forudsætninger, når de begynder på gymnasiet. De deltager i projektet Chanceulighed – nej tak. Undervisningen skal være tydelig, så eleverne ikke er i tvivl om, hvad de skal lave, og opgaver bliver differentieret, så alle kan være med.

Det er Region Midtjylland, der står bag projektet, som fire skoler fra Horsens deltager i, heriblandt gymnasiet. Forsøgsklassen på gymnasiet har haft tilknyttet et lærerteam med fire lærere, der alle har været en del af projektet.

”Horsens er en gammel arbejderby og ligger ikke højt på stx-frekvensen, hvis vi sammenligner os med omkringliggende kommuner. Projektet er en konsekvens af en visionær uddannelsespolitisk tænkning, som handler om et generelt uddannelsesløft,” siger Henriette Andersen, der er vicerektor og projektansvarlig på Horsens Gymnasium.

Tydelighed er vigtigt
Et nøgleord i projektet har været tydelighed.

”Eleverne skal ikke sidde med en opgavebeskrivelse, hvor der kun bliver brugt ord som redegør og diskuter, for så kan de hurtigt komme til at kigge tomt ud i luften. De skal have at vide, hvad de konkret skal gøre,” siger Elsebeth Oxholm, der underviser 3.b i dansk.

Connie Kjeldbjerg, der har klassen i samfundsfag, forklarer, at tydelighed også er vigtigt i forhold til lektier.

”Som lærer siger man ikke bare: Læs side 5-10 til i morgen. I stedet opsætter man for eksempel et læseformål eller nogle fokusspørgsmål. Nogle gange siger jeg også til eleverne, at jeg forventer, at de bruger tyve minutter på at lave en lektie og fortæller, hvad den skal bruges til i den kommende time,” siger hun.

Rød, gul eller grøn
En del af projektet er gået ud på at differentiere opgaverne. Klassen har arbejdet med tre opgavekategorier: rød, gul og grøn. I den grønne kategori er der stor understøttelse og mange anvisninger fra læreren. I den gule er der færre, mens det i den røde kategori forventes, at eleven arbejder meget selvstændigt.

”Produktkravet er det samme. Eleverne ender med at skulle nå det samme faglige resultat. Vejen dertil er bare forskellig i forhold til understøttelse,” forklarer Henriette Andersen.

Første gang eleverne skal fordeles på kategorierne, er det lærerne, der bestemmer. Men derefter har eleverne valgt selv.

”Først tænker alle, at de skal være i rød gruppe, men efterhånden finder de ud, at de lærer mere, når de får lidt hjælp. Der er en form for konkurrence, for alle vil gerne være gode, men de er meget realistiske, efter de har prøvet det nogle gange,” siger Elsebeth Oxholm.

Tage udfordringen op
Hun oplever, at eleverne er rigtig glade for metoden med kategorierne. Pludselig oplever de, at de kan knække koden og byde mere ind i gruppesammenhænge.

Simon Ginnerup går i 3.b og er også tilfreds med kategorierne.

”Man rykker sig på den måde, at man tager udfordringen op. Hvis man bare melder sig på den grønne, kan man springe over, hvor gærdet er lavest. Det handler om at presse sig selv, for det giver en form for selvtilfredsstillelse, især hvis man er lidt konkurrenceminded,” siger han.

Simon Ginnerup kan godt lide, at folk selv kan melde sig ind, hvor de synes, de hører til. På den måde kan læreren tilbyde hjælp, så alle får mest muligt ud af det. Han har ofte selv valgt den gule eller røde kategori.

”For mit vedkommende er det mest en konkurrence med mig selv og for at bevise overfor lærerne, at jeg hører til i gruppen, og at mit arbejde kan bære frugt i form af gode karakterer,” siger Simon Ginnerup.

Fagligt fællesskab
Lærerne har også haft fokus på er at lave en "afprivatisering" af skolen. Skolen er et fagligt fællesskab og et læringsrum – ikke en forlængelse af elevernes hjem.

”Nogle gange ser man en tendens til, at klasseværelset skal være hyggeligt, og at der er en kammeratlig relation mellem lærer og elev. Vi forsøger en lidt anden bevægelse. Et tiltag har været, at vi for eksempel afholder debatter,” fortæller Connie Kjeldbjerg.

Hun lavede i samarbejde med klassens engelsklærer en debat, hvor eleverne skulle diskutere den danske velfærdsmodel contra den amerikanske.

”Nogle af dem, der er vant til at diskutere nyheder hjemmefra, er et skridt foran. Her lavede vi stringente regler for, hvordan man retorisk skulle indgå, og det blev stramt styret, hvis tur det var, så alle gik ind med de samme spilleregler og forudsætninger,” siger Connie Kjeldbjerg.

Svært at integrere forældre
Ifølge lærerne er alle punkter i projektet stort set lykkedes på nær ét, der handler om at integrere forældrene mere i undervisningen.

”Det er nemmere at integrere forældre i folkeskolen. I gymnasiet er elever er ikke specielt interesseret i at have forældrene med. Det har været et ønske fra projektets side at finde gode måder at integrere forældrene på. Vi er ikke færdige med at knække det,” siger Elsebeth Oxholm.

Lærerne har blandt andet prøvet at inddrage forældrene mere ved at invitere dem ind på Industrimuseet i Horsens, hvor eleverne holdt oplæg om deres studietur til Manchester, hvor temaet netop var industrialiseringen. 

Mærke en forskel
3.b på Horsens Gymnasium har været en projektklasse, siden eleverne begyndte på deres studieretning. Når de til sommer bliver studenter, er det tid til at evaluere. Men det kan være svært at bevise, at de nye undervisningsmetoder har ændret noget.

”Vi kan mærke en forskel i vejledningen omkring AT. Her møder alle op og er forberedte. Det er ikke bevis på, at det virker, men det er en ændring, som vi måske tænker, er en afsmitning fra arbejdet. Og der er ingen tvivl om, at vi vil fortsætte med at udvikle metoderne til at differentiere undervisningen," siger Elsebeth Oxholm.