Matematik B bliver minimumskrav på Niels Brock

Mens debatten om krav til kommende gymnasieelever raser i medierne, har handelsgymnasiet Niels Brock indført nye skrappere krav. 

”Opgaven for os er ikke, at flest mulige kommer ud med en studenterhue, opgaven er at sørge for, at studenterhuen, kan bruges til at læse videre,” siger direktør på Niels Brock Anya Eskildsen, da hun skal forklare, hvorfor de kommende elever på handelsgymnasiet Niels Brock som minimum skal have matematik på B-niveau.

Hun mener, det er naturligt for et handelsgymnasium at stille krav om matematik på B-niveau.

”Matematik B går igen som krav for at blive optaget på rigtig mange videregående uddannelser ikke mindst inden for finans, økonomi og den slags, som vi interesserer os for, ” siger hun.

Samtidig mener hun, at eleverne i et fag som virksomhedsøkonomi har brug for matematiske kompetencer, og derfor giver det ifølge direktøren god mening at stille større krav til matematikken.

Ved ikke hvad de vil
Hidtil har cirka en ud af fem elever på Niels Brock valgt at nøjes med matematik på C-niveau.

”Vi må konstatere, at mange unge er i tvivl om, hvad de vil, og først for sent finder ud af, at de har brug for matematik B for at komme ind på en videregående uddannelse. Det er vigtigt, at vi har fokus på, at gymnasiet er en studieforberedende uddannelse, som klæder elever på til at læse videre,” siger Anya Eskildsen.

Allerede sidste år indførte Niels Brock, at alle elever, som er blevet optaget, skal tage en prøve på portalen Matematikfessor for at konstatere om, alle har et 9. klasses-niveau i matematik.
Hvis de ikke består, skal de have ekstra matematiktimer det første halve år og gå i lektiecafé med ekstra fokus på matematik.

”Hvis de mod forventning stadig ikke har bestået det, som svarer til 9. klasses niveau, så tager vi en snak med dem om, at de måske skal vælge at gå på et andet gymnasium med studieretninger med mindre fokus på matematik,” siger Anya Eskildsen, som heller ikke lægger skjul på, at hun regner med, at de nye krav vil afskrække elever fra at søge på Niels Brock.

”En gymnasial uddannelse skal ikke være en varmecentral, hvor eleverne skal sidde og blive opbevaret – de skal klædes på til at tage en videregående uddannelse,” siger direktøren for Niels Brock.

Positivt og problematisk
Formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening Jytte Melin er positiv overfor tiltaget, men mener samtidig, at det kan være problematisk med obligatorisk matematik B.

”Signalværdien er sådan set fin nok. En studentereksamen kræver en indsats og er ikke bare noget, man får. I dag er der en tendens til, at elever med for svage faglige forkundskaber går på gymnasiet,” siger Jytte Melin.

Hun mener også, det er positivt, at Niels Brock med initiativet vil minimere antallet af elever, som efter gymnasiet går ud og tager et gymnasialt suppleringskursus i matematik B for at komme ind på en videregående uddannelse.

Jytte Melin nævner også, at alle elever på hhx i dag skal have faget virksomhedsøkonomi B, og at det er et fag, hvor det uden tvivl er en fordel at være god til matematik. For matematiklærerne ville det også være en fordel at kunne planlægge et to-årigt forløb med matematik for stamklasserne.

Problem ude på landet
Når det er sagt, mener Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening også, at det kan være problematisk med et krav om matematik B for alle elever.

”Det kan kun lade sig gøre for Niels Brock at stille dette krav, fordi eleverne har mulighed for at vælge andre handelsgymnasier i nærområdet – et handelsgymnasium i udkantsdanmark ville med dette krav afskære visse elever fra overhovedet at overveje at starte på gymnasiet,” siger Jytte Melin.

Hun mener også, at der har været tradition for, at handelsgymnasierne har været med til at bryde den negative sociale arv. Jytte Melin henviser til den seneste undersøgelse Pisa Etnisk, som viser, at mange anden- og førstegenerationsindvandrere har problemer med matematik, når de forlader grundskolen.

”Set i dette lys kan det diskuteres, om obligatorisk matematik B ikke kan være med til at gøre det endnu vanskeligere for gymnasiefremmede elever at klare sig i gymnasiet.”