GL: Karakterkrav vil sortere dygtige elever fra

Der skal stå 4 eller 7 på eksamensbeviset fra folkeskolen, før det er muligt at komme ind på en gymnasial uddannelse. Det er betingelsen fra de borgerlige partier i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne. Men det er et krav, som formand for Gymnasieskolens Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, tager stor afstand fra. Optagelsen på en gymnasial uddannelse handler ikke kun om et karaktergennemsnit fra folkeskolen.

”Det handler om motivation og faglig ballast. Der er unge, der ikke har været så dygtige i folkeskolen, som klarer sig rigtig flot på gymnasiet, og så findes der fagligt dygtige elever uden motivation, der ikke klarer sig godt i gymnasiet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Voldsomme konsekvenser
Hvis et karakterkrav på 7 bliver vedtaget, vil 40 procent færre kunne komme ind på gymnasiet, hvilket svarer til 18.000 elever ifølge tal fra Undervisningsministeriet.

”Det vil få voldsomme konsekvenser med et karakterkrav. Men det er ikke sikkert, at det er de rigtige elever, der vil blive sorteret fra,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun undrer sig over debatten, for det fremstår som om, der er fri adgang til ungdomsuddannelserne, og det er ikke tilfældet. I folkeskolen skal eleverne erklæres studieparate, før de kan begynde på en gymnasial uddannelse. Hvis noget skulle ændres, skulle det ifølge lærernes formand nærmere være vejledningen i folkeskolen om den rette ungdomsuddannelse.

Attraktive erhvervsuddannelser
Debatten om karakterkrav for gymnasiet startede i forbindelse med reformen for erhvervsuddannelserne. Annette Nordstrøm Hansen synes, det er rigtig ærgerligt, at fokus er blevet fjernet fra det egentlige problem.

”Der skal fuld fart på reformen for erhvervsuddannelserne og findes en løsning på praktikproblematikken, så det bliver mere attraktivt at gå på en erhvervsskole.  Det er ikke interessant at tvinge unge ind på en uddannelse, det skal være et tilvalg at vælge en erhvervsuddannelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen.