Tænketank anbefaler socialt taxameter

Der er forskel på elever – derfor skal der også være forskel på, hvor mange penge en elev udløser på en ungdomsuddannelse. Det mener tænketanken Cevea, som anbefaler et socialt taxameter.

Tænketanken har undersøgt effekterne af ungdomsuddannelsernes taxameterstyring og dokumenterer i en ny rapport, at den nuværende fordeling af ressourcer til ungdomsuddannelserne er med til at øge den uddannelsesmæssige ulighed.

Socialt taxameter
I alt kommer rapporten med syv konkrete ændringer, hvoraf den vigtigste handler om en mere retfærdig fordeling af taxametermidler med fokus på elevernes sociale baggrund.

Tænketanken foreslår, at det sociale taxameter skal være afhængigt af forældrenes uddannelsesbaggrund og elevens afgangskarakter fra grundskolen.

”Vi ved, at frafaldet på ungdomsuddannelserne hænger kraftigt sammen med social baggrund, og karaktererne fra folkeskolen er en afgørende indikator for, hvordan eleverne klarer sig på uddannelsen. Det er udfordringer, som det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad tager højde for. For at få mest for pengene og for at bryde de nuværende uligheder vil det derfor være rigtigt og oplagt at overveje mulighederne for at indføre et socialt taxameter, ” siger Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.

Regeringens ønsker
Ceveas anbefaling lægger sig dermed op ad regeringens tidligere udmeldinger. I regeringsgrundlaget har man lovet en taxameterreform, der skal fordele ressourcer til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Dengang sagde undervisningsminister Christine Antorini (S) til Gymnasieskolen:

”Eleverne på ungdomsuddannelserne har vidt forskellige baggrunde. Ikke alle kan få hjælp af deres forældre. Mange gymnasier og erhvervsuddannelser er gode til at kompensere for forskellene med lektiecaféer og ekstra vejledning. Men det koster lidt ekstra, og derfor giver det mening med et socialt taxameter."

Afskaf færdiggørelsestaxametret
Cevea foreslår også, at færdiggørelsestaxametret afskaffes. Det kan dermed være med til at finansiere det sociale taxameter. Afskaffelsen begrundes i Ceveas rapport:

”Færdiggørelsestaxametret har i dag den egenskab, at det i realiteten fører til en omfordeling fra de ressourcesvages uddannelsesinstitutioner til de ressourcestærkes institutioner. Det sker, fordi det er lettere at sikre høj gennemførsel de steder, hvor elevgrundlaget har de fornødne faglige og sociale kvalifikationer, end der hvor dette er begrænset."

Jens Jonatan Steen uddyber:  
”Skoler med mange elever, hvis forældre ingen eller lav uddannelse har, har langt større frafald og får derfor færre penge. De skoler har brug for en udstrakt hånd til at løse deres opgaver, og derfor opfordrer vi de danske politikere til at indføre et socialt taxameter, hvor pengene fordeles der, hvor udfordringerne er størst."

Øremærkning af taxameter
Da Cevea forleden præsenterede sine forslag til en ny taxameterordning, var der blandt aktører fra ungdomsuddannelserne bred opbakning til at afskaffe færdiggørelsestaxametret. De øvrige forslag var der delte meninger om hos blandt andet mellem Gymnasieskolernes Rektorforening, Erhvervsskolerne og Handelsskolernes Lærerforening.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) foreslog et læse-skrivetaxameter som alternativ til det foreslåede sociale taxameter. Taxametret skal øremærkes til en læse-skriveindsats, så man sikrer, at det ikke bare indgår i skolens drift, forklarede GL’s formand Gorm Leschly.

”Herved vil taxametret ramme direkte, hvor behovet findes med krav om en ekstra indsats. Størrelsen på taxametret skal give råderum til en lokal indsats,” sagde Gorm Leschly.

Han henviste til de nyeste tal fra Undervisningsministeriet, der dokumenterer, at ikke alle undervisningsindtægter går til undervisning. For de gymnasiale uddannelser er det 93-94 procent af undervisningsindtægterne og for erhvervsuddannelserne er det kun 85 procent.   

Vestegnsmodellen
Cevea mener også, at en form for overflytningstaxameter vil skabe et incitament for uddannelserne til at sikre, at en frafaldet elev starter på en anden ungdomsuddannelse. Ordningen skal indebære, at uddannelsesinstitutioner fortsat skal modtage taxametertilskud to måneder efter, eleven er stoppet.

Modellen ses blandt andet på Københavns vestegn, hvor fire kommuner er blevet enige om, at den frafaldne elev er indskrevet to måneder efter frafaldet, hvis eleven starter på en ny ungdomsuddannelse.

Holdtaxameter
Desuden skal det ifølge Cevea være slut med at ramme skoler økonomisk, der har et stort frafald. Tænketanken ønsker, at der som supplement til de nuværende taxametre indføres et holdtaxameter på oprettet hold med mere end 15 elever, fortalte projektleder Bjarke Dahl Mogensen.

”Skoler gøres derved mindre elevafhængige, og vi fjerner incitamentet for at lave store klasser. Det vil have den effekt, at de skoler, som har stort frafald, stadig beholder indtægten. Man har jo samme omkostninger til undervisning af et hold, selvom der er frafald på holdet,” sagde han.

Hårde forhandlinger
Alt tyder på, at regeringen i forbindelse med de nuværende forhandlinger om erhvervsuddannelsesreformen samtidig forsøger at finde en ny model for et taxametersystem. Men her kan der også være tale om hårde forhandlinger, for hvor regeringen åbenlyst har argumenteret for et socialt taxameter, afviser Venstre sådan en konstellation.