LP-model skal tilpasses gymnasiet

Når Peter har svært ved at lære, er det ikke Peter, der har et problem. Der er noget i Peters omgivelser, som hæmmer Peters læring og trivsel. 

Det er en af grundtankerne i læringsmiljø og pædagogisk analyse, også kaldt LP-modellen. Den har gået sin sejrsgang i de danske folkeskoler, hvor tusindvis af lærere har benyttet analysemodellen, men endnu er den stort set ikke udbredt på gymnasier.

Men i Region Nordjylland har fem gymnasiale uddannelsesinstitutioner prøvet kræfter med analysemodellen som del af et projekt om kønnet undervisningsdifferentiering. Målet er at øge drengenes faglige standpunkt og gennemførelse i gymnasiet.

Hvad påvirker læring?
Lærer Karin Munk har været tovholder for projektet på Aalborghus Gymnasium.

”Det har været meget spændende at arbejde med LP-modellen til at analyse klassens problematikker. Jeg kan især godt lide modellens systemiske tænkning, hvor man kigger på klassen som et socialt system, der påvirker læringen,” siger hun og uddyber:
”Det har givet nye perspektiver at lade være med at opfatte det, som om Peter har et problem. Men i stedet at se, hvad der egentlig påvirker Peter, og hvad vi kan gøre ved det.”

Hurtigere og fælles tiltag
Alle de involverede lærere var i starten af projektet på e-læringskurser, hvor de blandt andet lærte om LP-modellen.

”Det var rigtig godt og meget engagerende. Vi fik en fælles referenceramme, og det styrkede samarbejdet om klassen,” siger Karin Munk.
Man anvender ikke en bestemt pædagogisk metode i LP-modellen, men lærerteamet analyserer eleven og klassen og finder sammen et tiltag til at forbedre elevens læring. Er der ikke sket ændringer i elevens adfærd efter 14 dage, skal lærerteamet sammen finde et andet pædagogisk tiltag.

”Den nære lærerkontakt og samtale om klassen er en stor fordel, fordi man kan reagere tidligere på problemer eller ændringer i klassedynamikken,” fortæller Karin Munk, der underviser i dansk og idræt.
På Aalborghus Gymnasium har de blandt andet stoppet mobning meget tidligt.

Samarbejde med coach
Som en del af LP-projektet har lærerne også haft en coach tilknyttet. 

”Det har været meget lærerigt at høre coachens observationer fra mine og de andre læreres timer. Eleverne opfører sig nogle gange forskelligt i fagene og i forhold til os som lærere,” siger Karin Munk.
Karin Munk og hendes kolleger oplevede for eksempel en elev som passiv, og som om han ikke havde lavet lektier. Coachen bemærkede, at eleven tydeligvis mødte velforberedt til hver time, men alligevel formåede han ikke at deltage i undervisningen.
Teamet blev enige om at have lidt mere fokus på eleven blandt andet med øjenkontakt. Det hjalp ham til at blive mere deltagende.

”Selvom det lyder banalt med øjenkontakt, så har det stor effekt, at alle lærere bruger samme tiltag. Jeg kender det jo godt for mig selv. Får man øjenkontakt, er det en form for bekræftelse. Det er bare så vigtigt, at eleverne føler sig set af læreren og ikke overset,” siger Karin Munk.

Kortlægning ikke brugbar
Når man benytter LP-modellen, bliver alle elevers faglige og sociale kompetencer først kortlagt ved hjælp af et spørgeskema til elever og lærere. Kortlægningen skal bruges til, at man kan undre sig, når man sammenligner lærernes og elevernes svar.
Men lærerne fik først resultaterne på kortlægningen i april – et halvt år efter kortlægningen. 

”Vi kunne reelt ikke bruge kortlægningen til noget som helst, for der var jo sket meget med eleverne, siden de havde svaret på spørgsmålene. Og desuden kom resultaterne midt i eksamensræset, ” siger Karin Munk.
Derfor har hun sammen med sine kolleger anbefalet i projektets midtvejevaluering, at kortlægningsresultaterne bliver tilgængelige tidligere, så de er brugbare i det pædagogiske arbejde med klassen.
På flere områder oplevede lærerne og eleverne også, at spørgsmålene var mere møntet på folkeskoleelever.

Folkeskolestruktur
LP-modellens struktur passer efter lærernes mening også bedre til folkeskolen end til gymnasiet. 

”LP-modellen er meget afhængig af kontinuitet i lærerbesætningen, som der er i folkeskolen. Men det passer ikke til gymnasiets struktur med grundforløb, mange valgfag og hvor kun få lærere følger klassen gennem alle tre år,” siger Karin Munk.

I projektet har der været afsat ekstra timer til, at lærerne kan mødes og tale om klassen ofte. De timer er efter Karin Munks vurdering også nødvendige, hvis lærerne skal have mulighed for at analysere klassen sammen. Derfor kræver LP-modellen også ekstra timer til sådanne møder.

Rektor Torben Poulsen fra Aalborghus Gymnasium mener godt, at LP-modellen kan bruges på gymnasiet efter en del småjusteringer. 

”Efter min opfattelse har det mest berigende ved projektet været teorien om LP-modellen og samarbejdet mellem coachene og lærerne. I fremtiden skal vi have en fast aftale om sådan et samarbejde, for det er virkelig noget, der rykker,” siger Torben Poulsen.

Udover Aalborghus Gymnasium deltager Nørresundby Gymnasium og HF, VUC Hjørring, Thisted Gymnasium og HF-Kursus og Vesthimmerlands Gymnasium og HF.
Projektet løber indtil 2014.

Læs mere om projektet i artiklen: Lærersamarbejde trumfer fokus på køn.