Snart bliver det muligt at måle elevers innovative kompetencer ud fra nogle fælles kriterier. Et nyt skema er ved at blive udviklet, som skal gøre det muligt at vurdere elevers innovative kompetencer, fortæller forskeren og ophavsmanden Jan Alexis Nielsen, postdoc, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.
Skemaet er en form for vejledning til, hvilke fem kriterier læreren skal kigge på, når elevernes innovationskompetencer skal vurderes. Kriterierne er kreativitet, samarbejde, navigations-, handlings- og formidlingskompetencer.
”Skemaet skal bruges til at vurdere gymnasieelevernes innovationskompetencer inden for de enkelte fag og ikke innovation som et overordnet fag. Altså om eleverne er i stand til at bruge faget på en innovativ måde,” forklarer Jan Alexis Nielsen.
Skemaet er blevet til som en del af projektet Gymnasiet tænkt forfra, hvor seks skoler arbejder med at nytænke gymnasiet. Målet er, at elever og lærere oplever større motivation, og eleverne opnår nye, innovative kompetencer.
Jan Alexis Nielsen beskriver lærerne i projektet som ekspertlærere i innovationsfremmende undervisning, da de tidligere har arbejdet meget med innovation i andre projekter og i den daglige undervisning.
Han har interviewet lærerne i grupper og enkeltvis og bedt dem diskutere og formulere tegn på, at elever har opnået innovative kompetencer. På baggrund af lærernes mange udtalelser og vurderinger er han nået frem til de nævnte kriterier og en lang række færdigheder.
”Der er samlet viden og erfaringer nedenfra og op. Normalt er det jo embedsmænd, politikere og måske nogle fagkonsulenter, der definerer, hvordan rammerne for vurderinger skal ske. Men her tager vi udgangspunkt i lærernes faglige viden og ekspertise og skaber en fælles vurderingsramme,” siger Jan Alexis Nielsen.
Samme emner – nyt fokus
Innovations- og afsætningslærer Martin Hjorth fra Cph West i Ishøj er en af de deltagende lærere i projektet. Han er i øjeblikket i gang med et forløb i afsætning, hvor eleverne arbejder med samarbejds-, navigations- og handlekompetencer.
”Det er ikke rocket science, men det er spændende at arbejde bevidst med elevernes innovative kompetencer. Eleverne arbejder ikke med andre emner, end de normalt ville stifte bekendtskab med, men det er måden og fokus, der er anderledes,” fortæller Martin Hjorth og uddyber:
“Jeg ser for eksempel på, om eleverne er i stand til at navigere i nutidens videnstrøm, og om de ved, hvilken viden de skal bruge for at løse en opgave. Eller om de har evnen og modet til at få ting til at ske.”
Martin Hjorth synes, at det tidligere kunne være svært at vurdere elevernes innovative kompetencer ensartet. Det kunne let føles som lærerens egen subjektive mening. Men skemaet har hjulpet ham og hans kolleger til at vurdere mere ensartet. Samtidig er skemaets kriterier også en hjælp, når man skal forberede et undervisningsforløb.
Forskelligt fra fag til fag
Foreløbig arbejder Jan Alexis Nielsen sammen med lærerne videre med skemaet. Næste skridt er at finde ud af, hvordan man kan gøre skemaet brugbart til de forskellige fag i gymnasiet.
”Det vil være forskelligt fra fag til fag, hvordan eleverne skal agere innovativt. Når eleverne for eksempel skal vise, at de er i stand til at sortere og prioritere i en lang række idéer og løsninger, vil det sikkert komme forskelligt til udtryk i fagene. Det skal vi nu prøve at beskrive,” siger Jan Alexis Nielsen, der regner med, at Undervisningsministeriet lader sig inspirere, når eksamensformen skal ændres.
Det håber Martin Hjorth også:
”I den traditionelle undervisning og eksamen er vi vant til kun at evaluere eleverne talmæssigt og fagligt, men her kommer de innovative kompetencer slet ikke i spil. ”
Læs mere om projektet på gymnasieskolen.dk.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode