Når sandheden skal frem

Hvis blot man gentager en myte mange gange, bliver den sand. Det kunne være konklusionen på debatten, om der går for mange i gymnasiet. 
En hurtig søgning i landets medier viser, at den generelle antagelse er, at cirka 70 procent af en ungdomsårgang tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Som landets uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), også udtrykte det i Politiken i juni: 
”Vi er oppe at nærme os 70 procent, der går i gymnasiet. Og det er for mange. Nogle af dem, der går i gymnasiet, kommer måske aldrig videre.” 
Også Marie Krarup, gymnasieordfører for Dansk Folkeparti, har gentaget en lignende påstand i folketingssalen. 
”I dag er gymnasiet blevet så bredt, at stort set alle går i gymnasiet. Vi er oppe på, at omkring 70 procent af en årgang gør det,” sagde hun ved førstebehandlingen af lovforslaget om afskaffelse af bonus A-ordningen. 
Men på trods af at utallige politikere, interesseorganisationer og andre debattører gentager myten, er den ikke helt sand. Der er tale om en sammenblanding af tal – bevidst eller ubevidst. Ansøgningstal er blevet til antallet på studenter. 
I år valgte 49.632 af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse at søge ind på en gymnasial uddannelse, viser tal fra Undervisningsministeriet. Det svarer til 74 procent af ungdomsårgangen. 
Men det svarer ikke til det reelle antal elever, der får en gymnasial ungdomsuddannelse, da det både består af uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate elever.

Manipulation af tal 
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 54 procent af de 20-årige i gang med eller har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse. Da denne årgang var 16 år, var der til sammenligning lidt mindre end 70 procent af årgangen, der havde søgt optagelse på en gymnasial uddannelse.  
I Gymnasieskolernes Rektorforening er man træt af begrebsforvirringen. 
”Jeg kan godt forstå, at det giver anledning til mange overvejelser, når så højt et antal af de unge anser en gymnasial uddannelse som den mest attraktive uddannelsesvej efter grundskolen. Men at bruge ansøgertallet som retvisende for, hvor mange der tager en gymnasial ungdomsuddannelse, er ganske enkelt forkert,” siger formand Jens Boe Nielsen og fortsætter: 
”Ansøgningstallet bliver indimellem brugt i manipulerende øjemed. Man prøver at fortælle historien om, at erhvervsskolernes deroute skyldes gymnasiets succes. Men hvorfor fokuserer man ikke på de 27 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse, i stedet for på alle dem i gymnasiet, der får?” 
Professor Per Fibæk Laursen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, er enig med Jens Boe Nielsen. 
”Danmark har et reelt og presserende problem i, at for få unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Det problem bliver i den offentlige debat ofte oversat til, at for mange unge går i gymnasiet. Men det er en fejloversættelse, siger han og tilføjer: 
”Hvis bare de unge, der ikke går i gymnasiet, gennemførte en erhvervsuddannelse, ville der ikke være noget problem.” 
Ifølge Jens Boe Nielsen tror mange uden for gymnasieverdenen, at når man taler om gymnasiet, så menes der kun det almene gymnasium. 
”Jeg møder både journalister og andre, der bliver overrasket, når jeg fortæller, at ansøgertallet faktisk er for fire gymnasiale ungdomsuddannelser – ikke kun stx.” 
Kigger man nærmere på tallene fra Danmarks Statistik, viser de, at 39 procent af de 20-årige er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse. 15 procent er i gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse.

Kunsten at spå om fremtiden 
I forlængelse af myten om, hvor mange unge der tager en gymnasial uddannelse, følger påstanden om, at for mange går i gymnasiet. 
”Vi skaber et proletariat med hvide huer” og ”Danmark har ikke råd til studenterproletariat” – sådan lyder nogle af overskrifterne fra blandt andet Politiken, hvor opinionsredaktøren støtter sig til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) analyse Studenterhuen giver ingen jobgaranti. 
Analysen viser, at de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har lavere beskæftigelseschance end faglærte og personer med en videregående uddannelse. 
Udsagnet faldt også Jens Boe Nielsen for brystet: 
”Det er karakteristisk for AE, at de konsekvent betragter en studentereksamen som en uddannelse, der i sig selv skulle give en erhvervskompetence. Alle andre ved, at gymnasiet er en ungdomsuddannelse, der giver adgang til en række videregående uddannelser og derfor ikke i sig selv kan bruges som sammenligning med andre erhvervskompetencegivende uddannelser,” siger Jens Boe Nielsen. 
Analysen bygger på en fremskrivning foretaget af AE. Undervisningsministeriet benytter sig af en anden fremskrivningsmodel, den såkaldte profilmodel, når udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang skal beskrives. 
Men det er ikke en nem øvelse at forsøge at fremskrive og derved forudse, hvordan fremtiden bliver, mener professor og centerleder Niels Egelund, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. 
”I princippet bryder jeg mig ikke om fremskrivningsmodeller som eksempelvis profilmodellen, fordi man forsøger at spå langt ud i fremtiden om de unges uddannelsesvalg. Vi har mange eksempler på, at forudsigelsen har været forkert. For eksempel da man råbte på ingeniører – seks år efter var der alt for mange ingeniører,” siger Niels Egelund.

Verdens mindste proletariat 
AE forudser, at der i 2020 vil være næsten 80.000 overflødige studenter, der aldrig fik mere end en studentereksamen, og som ikke kan få job. En del debatindlæg og artikler med konklusionen om, at der går for mange i gymnasiet, henviser netop til AE’s analyse. 
Kigger man på faktuelle tal fra Danmarks Statistik i stedet, viser de, at hele 84 procent af stx-studenterne fra årgang 2006 enten var i gang eller færdige med en videregående uddannelse fem år efter den gennemførte studentereksamen. Lidt mindre end 10 procent var enten faldet fra eller ikke påbegyndt en videregående uddannelse. Resten var i gang eller færdige med at tage en erhvervsuddannelse. 
De, der ikke læste videre, kom oftest videre på arbejdsmarkedet. Kun en procent af stx-årgangen fra 2006 var arbejdsløs. 
”Det må da være verdens mindste proletariat,” siger Jens Boe Nielsen. 
Det er dog ikke alle konklusioner fra fremskrivningen, som er så udbredte i mediebilledet. AE forudser, at Danmark i 2020 vil mangle godt 150.000 personer med en videregående uddannelse.   
”Ifølge den fremskrivning er der jo al mulig grund til at tage en studentereksamen og bruge den til en videregående uddannelse,” siger Jens Boe Nielsen. 
Når nogle konkluderer, at det er spild, hvis en person både tager en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, så sker det ikke ud fra en vurdering af de unges evner eller samfundets behov, påpeger Niels Egelund. 
”Det er udelukkende ud fra nationaløkonomiske betragtninger. Her vil man mene, at den pågældende mangler tre års livsindtægt og dermed skatteindbetalinger. Det er jo ikke, fordi man ønsker, at befolkningen ikke skal blive klogere. Det ville jo være vidunderligt, hvis alle blev studenter, men så er spørgsmålet, om alle har evnerne til at gennemføre det. Jeg tvivler,” siger Niels Egelund.