Har gymnasiet sejret ad helvede til?

Gymnasiet har sejret ad helvede til. Så polemisk satte tænketanken DEA gang i debatten på Folkemødet.

"Kan det være rigtigt, at så mange unge skal gå i gymnasiet, når vi ved, at vi kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse i fremtiden," sagde

Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA. 

Den præmis var Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, ikke tilfreds med.

"Vi er hamrende trætte af, at løsningen på erhvervsuddannelsernes manglende fremgang er, at vi skal gøre os dårligere," sagde Jens Boe Nielsen og tilføjede:

"Vi indrømmer gerne, at der sidder nogle stykker i det almene gymnasium, som ret beset burde sidde et andet sted, hvis der var et godt alternativ. Hvis man kunne få en rigtig god erhvervsuddannelse, få en praktikplads og et godt arbejde bagefter. Men sagen er, at det kan man ikke."

Bedre vejledning
Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, gav udtryk for, at det er svært for erhvervsuddannelserne at gøre sig attraktive over for eleverne.

Undersøgelser har vist, at over halvdelen af de unge lytter til familie eller venner, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Især moderen har stor indflydelse på unges valg af ungdomsuddannelse.

"Vi er selvfølgelig også nødt til at have en ordentlig kvalitet i vores uddannelser og forbedre vores image, så det også bliver in at vælge os til," sagde Ib Haahr.

Men ifølge ham er der også behov for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forbedres, hvis flere unge skal få lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Der skal være vejledning til alle og ikke kun til dem, der er i tvivl, påpegede han.

Folkeskolen er boglig
Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), er enig i, at man skal ændre på folkeskolen, hvis man skal få flere unge på en erhvervsuddannelse.

"Det er ikke kun lærerne og vejledningen, der skal ændres. Men det er også den måde, folkeskolen er indrettet på. De praktiske fag som sløjd og hjemkundskab stopper i 6. klasse. Det er fag, som mange ikke tager alvorligt," sagde Agi Csonka og tilføjede:

"Alt i folkeskolen er indrettet i forhold til en meget boglig tilgang."

Ifølge en undersøgelse som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er ved at lave, fungerer vejledningssystemet ikke i dag, fortalte DGS's kommende formand Philip Dimsits Lerer. Folkeskoleeleverne har brobygningsforløb, hvor de i nogle dage har mulighed for at komme ud på et gymnasium eller en erhvervsuddannelse.

"Men den lille uge giver på ingen måde noget indblik i, hvordan det er at gå på de uddannelser. Så vi har et vejledningssystem, der skal forbedres og et brobygningssamarbejde, der skal styrkes," sagde han.

Erhvervsuddannelser for voksne
Men der er en anden præmis, som man glemmer, når man taler om, at der er for få elever på erhvervsuddannelserne, påpegede Kurt Koudahl Petersen, souschef i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Antallet af elever på hovedforløbet på erhvervsskolerne er faktisk permanent stigende.

"Diskussionen bør være helt anderledes: Hvorfor er erhvervsuddannelserne blevet en voksenuddannelse – hvis I stadig gerne vil have det som en ungdomsuddannelse, hvad vil I så gøre for det?"

"Problemet er, at det i dag er svært for en 15-årig at tage en erhvervsuddannelse, fordi der stilles mange krav. For eksempel er det svært at få praktikplads, hvis man ikke har kørekort. Men for at få ungdommen ind har vi behov for bedre vejledning og kvalitet i uddannelsen," svarede Ib Haahr.