”Torskedumt at slække på naturvidenskab”

Færre unge vil få øjnene op for naturvidenskaben.

Det bliver ifølge biologi- og naturgeografilærerne konsekvenserne af et nyt lovforslag fra børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), som skal få flere gymnasieelever til at vælge matematik B.

Forslaget kommer, fordi for mange studenter tager suppleringskurser i matematik B efter gymnasiet for at komme ind på en videregående uddannelse.

Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge kan eleverne ifølge lovforslaget vælge matematik på B-niveau i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. I lovforslaget står der direkte, at det forventes at gå ud over fagene biologi og naturgeografi.

Mindre naturvidenskab
Formændene for de faglige foreninger for de to fag mener, at lovforslaget samlet set vil gå ud over naturvidenskaben i gymnasiet, og dermed også give færre unge smag for at arbejde med naturvidenskaben senere i livet.

”Det er torskedumt at slække på naturvidenskaben. Med reformen var det meningen, at der skulle mere naturvidenskab ind i gymnasiet, men nu bliver der mindre,” siger Svend Erik Nielsen, som er formand for Foreningen af Danske Biologer.

Han mener, at biologi som fag kan være en øjenåbner i forhold til naturvidenskaben.

”Sproglige piger opdager en nye verden og kan få lyst til at læse til farmaceut, jordemoder, dyrlæge og meget andet. Hvis de ikke har biologi, hvor skal interessen så komme fra?”, spørger han.

Formanden for Geografilærerforeningen, Niels Vinther er enig.

”Hvis ikke eleverne i gymnasiet bliver gjort interesserede i naturvidenskab, er jeg bange for, at færre vil læse det som fag.”

Han påpeger, at både biologi og geografi er problemorienterede fag, der kan inspirere elever, der ikke nødvendigvis er gode til teoretisk fysik og matematik. De elever kan få øjnene op for naturvidenskab ved at arbejde med nogle problemstillinger, der påvirker deres hverdag for eksempel grundvandsproblemer i Danmark, olieefterforskning i Grønland, klimatilpasninger i lokalområdet og meget mere.

Nuancerede krav
Hvis en student vil læse biologi eller geografi på universitetet, bliver der stillet optagelseskrav om blandt andet matematik A – derimod er det ikke et krav, at de har haft biologi eller naturgeografi.

Niels Vinther foreslår, at universiteterne stiller mere nuancerede optagelseskrav. Universiteterne kunne for eksempel melde ud, hvilke områder inden for matematikken ansøgerne til geografi skal kunne.

”Vi kunne godt lægge noget mere matematik ind i naturgeografi og dermed gøre studenterne parate til studiet,” siger Niels Vinther.

Svend Erik Nielsen foreslår at gøre det tilladt at tage supplerende matematik, efter de unge er blevet optaget på en videregående uddannelse.

Biologi stadig populært
Selv om han er imod det nye lovforslag, frygter han ikke, at horder af unge vil vælge biologi fra og kaste sig over matematik B, hvis de nye regler bliver indført.

”Biologi er et enormt populært fag især blandt de sproglige, og jeg tror, at mange fortsat vil vælge fag efter interesse, og hvis de så senere skal bruge matematik, vil de tage det på GSK,” siger han.