Skolers karaktergennemsnit bør ikke sammenlignes

Det sker jævnligt, at den lokale avis skriver, at byens gymnasium har regionens højeste/laveste karaktergennemsnit.

Det er især interessant læsning, når en ny årgang elever og deres forælde skal vælge ungdomsuddannelse. Selv om et tal er meget let og enkelt at forstå, siger et karaktergennemsnit for den samlede skole dog ikke meget om kvaliteten og indholdet på det enkelte gymnasium, mener eksperter. 

Dion Russelbæk Hansen er ph.d., adjunkt på Syddansk Universitet og forsker i gymnasiernes selveje.

Han mener, at karaktererne kan komme til at fortælle en meget forenklet eller fordrejet del af virkeligheden på gymnasierne.

”Karaktererne siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten på skolen, men måske mere om socioøkonomiske omstændigheder. Et gymnasium kan godt have sat en spændende pædagogisk udvikling i gang, men alligevel have et lavere karaktergennemsnit end naboskolen,” siger han.

Det er dog naturligt, at gymnasier, som har gode karaktergennemsnit, gerne vil fortælle det til omverdenen, mener han.

”Logikken i selveje er, at man profilerer sig selv og fremhæver et godt karaktergennemsnit,” siger han.

Går ud over indhold
Problemet kan ifølge forskeren være, at et stort fokus på resultater og karakterer i gymnasiet på langt sigt kan gå ud over indholdet på uddannelserne.

”Der er fare for, at for meget fokus på resultater og karakterer går ud over gymnasiet som dannelsesinstitution,” siger Dion Russelbæk Hansen.

Professor på Københavns Universitet Katherine Richardson var formand for karakter-kommissionen, som udarbejdede den nye karakterskala.

Hun mener også, det er en dårlig idé at bruge karaktergennemsnit til at sammenligne skoler.

”Karakterer er et varemærke, som viser, hvad den enkelte elev kan og har opnået. Karakterer er ikke egnet til at benchmarke skoler med, da der kan være mange årsager til, at skoler har forskellige karaktergennemsnit,” siger hun.

Pres på skalaen
Katherine Richardson advarer mod at bruge karaktergennemsnit som konkurrenceparametre mellem skolerne.

”Det kan lægge et pres på karakterskalaen, hvis lærere forsøger at presse karaktererne lidt op,” siger hun.

Hun mener, at det er mere relevant for eksempel at måle, hvor meget eleverne udvikler sig på gymnasiet, eller hvor mange studenter, som senere tager en videregående uddannelse.

I et godt lys
Formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening Jytte Melin mener også, det kan være problematisk med offentliggørelse og rangordning af gymnasierne alene ud fra karaktergennemsnit.

”Det er indlysende, at de fleste gymnasier gerne vil fremstå i et godt lys – og dermed være attraktive for kommende gymnasieelever. Med offentliggørelse af karaktergennemsnit kan der lægges et skjult pres på lærerne, der jo ikke ønsker, at deres gymnasiums karaktergennemsnit skal ligge under landsgennemsnittet eller under byens øvrige gymnasiers karaktergennemsnit,” siger hun.