I fysik læser man da højt

Hvorfor er det så svært at læse en naturfaglig tekst? Det var det spørgsmål, der i længere tid havde presset sig på hos fysik- og matematiklærer Sarah Hjorth og hendes kolleger Hanne Nielsen og Mikkel Hjorth på Køge HTX. 
”Når man altid har syntes, at fysik bare er det mest spændende, der findes, er det en gåde, hvorfor så mange elever synes, at det er svært,” fortæller Sarah Hjorth. 
Derfor satte hun og de to kolleger sig for at lave et projekt, der skulle hjælpe eleverne til bedre at kunne læse naturfaglige tekster. 
Lærerne kunne hurtigt konstatere, at eleverne ofte lagde ud med en forkert strategi, når de selv skulle læse. Selvom eleverne havde læst siderne, havde de ofte ikke bidt mærke i eller forstået det vigtigste i teksten. 
”De fik simpelthen aldrig åbnet teksten, for de vidste ikke, hvordan de skulle låse den op,” fortæller Sarah Hjorth.

Ord med ny betydning 
Lærerne gik i gang med at arbejde med de naturfaglige fag lidt som et sprogfag. 
”Vi arbejder jo også med begreber og ord, men de skal ofte forstås og læses på en anden måde, end hvis de havde stået i noget prosa,” siger Sarah Hjorth. 
Udfordringerne ved en naturfaglig tekst kan være, at den består af usammenhængende tekst, som ligner prosa, men som brydes af tekstelementer som formler, grafer og symboler. Sarah Hjorth gør meget ud af at lære eleverne, at de skal læse formlen, ikke bare se på den som en illustration. 
”Jeg plejer at sige, at man skal kunne høre formlen i hovedet. Den skal sige en lyd, inden de læser videre,” fortæller hun. 
Eleverne skal også i højere grad lære at springe rundt i teksten. Samtidig skal de vænne sig til, at ordene kan have en helt anden betydning i matematik og fysik, end de er vant til. Begrebet normal er et godt eksempel på et ord, der har en helt anden betydning i matematik, siger Sarah Hjorth. I fysikkens verden er der en del forældede ord, som eleverne ikke umiddelbart har hørt ført. 
”I fysik taler vi om et legeme – det ord kan godt give anledning til en undren hos eleverne,” siger Sarah Hjorth. 
Små ord som hos eller mod er eleverne måske heller ikke vant til at tillægge den store betydning. Men når de bliver brugt i matematik, har de stor betydning. 
Selve argumentationen i matematik og fysik føres også normalt i et sprog, der er langt væk fra elevernes. I fysik siger man for eksempel: ”Vi betragter nu”, og i matematik kan det lyde: ”hvis og kun hvis”. 
”Sådan formulerer eleverne sig ikke, og det skaber en kæmpe afstand, hvis de ikke bliver taget lidt i hånden,” siger Sarah Hjorth. 

Omdefineret undervisning 
I det sidste par år har Sarah Hjorth afprøvet mange forskellige læseøvelser i klassen, for eksempel at læse højt i fysik. 
”I starten troede eleverne vist, at jeg ikke var rigtig klog, da jeg sagde, at nu læser vi op. Men de accepterede det hurtigt,” siger Sarah Hjorth. 
Nogle gange deler hun klassen op i tre grupper, efter hvor meget hjælp de har brug for til at læse og forstå teksten. Der er en gruppe, der læser teksten alene, en gruppe, der læser sammen med hende, og den tredje gruppe får indimellem hjælp af hende. Stille og roligt læser de teksten igennem. De stopper efter hver sætning for at sikre, at alle har forstået det. Sarah Hjorth understreger, at det ikke er ligegyldigt, hvem man vælger til at læse op. Det skal være en god læser. 
”Det er meget vigtigt, at de ikke får et sprogligt nederlag, som de måske får i sprogfag. Fokus skal være på forståelsen, ikke om man er en god eller dårlig læser,” siger hun. 
Metoden har vist sig at være meget effektiv til at få alle med. Når de senere gennemgår teksten i plenum, viser det sig indimellem også, at de elever, som har sværest ved faget, og som har fået hjælp af læreren til at pille teksten fra hinanden, har forstået mere end de dygtigste elever, der har læst teksten selv. 
Sarah Hjorth fortæller, at hun er holdt op med at give eleverne på første år læselektier for derhjemme. 
”Der er ingen grund til at bede eleverne om noget, som de faktisk ikke kan. Jeg vil hellere give dem nogle opgaver for, og så læser vi sammen i klassen,” siger hun og fortsætter: 
”På mange måder har vi rystet posen med læseprojektet. Vi har ændret flowet i undervisningen og omdefineret, i hvilket forum man gør de forskellige ting.”

Erkend elevernes sproglige niveau 
De tre lærere gik også skridtet videre fra læsning til at prøve at forbedre elevernes faglige sprog fra passivt til aktivt. 
Lærerne fik besøg af en konsulent fra Nationalt Videncenter for Læsning. Hun gav dem en del input om læsning. De blev især inspireret af at høre om den australske didaktiker Beverly Derewiankas begreb literacy eller tekstsprogskultur, som nogle har oversat det med. Det går blandt andet ud på, at når man som lærer tænker naturfaglig undervisning, er man nødt til at erkende, at eleverne har et helt andet sprogligt niveau end lærerne, forklarer Sarah Hjorth. 
”Hvis vi lægger ud med et helt andet sprog end eleverne, så bliver stoffet uvedkommende for dem. Vi snakker ikke sammen, men står og råber fra to forskellige perroner,” siger hun.

Elever lettede over fagterm 
Lærerne begyndte at tage udgangspunkt i literacy. De startede for eksempel undervisningen med at lægge en lille opdagelse ind. Det kunne være at give eleverne en forholdsvis enkel øvelse, så det teoretiske blev konkret. 
”Det vigtige er at give eleverne en aha-oplevelse. For så er der hul igennem til dem,” siger Sarah Hjorth. 
I fysik kunne det for eksempel handle om lysets brydning. Når eleverne har lavet et mindre forsøg, undlader hun at udlede konklusionerne for dem. I stedet beder hun eleverne om at forklare, hvad de har fundet ud af. 
”Det er rigtig svært for eleverne at forklare, hvad de har fundet ud af, for de mangler faglige begreber,” fortæller Sarah Hjorth. 
Hun råder lærere til at holde sig lidt tilbage, selvom eleverne beskriver øvelsen med andre ord, end man selv ville have valgt. 
”Det kan måske lyde hjerteskærende håbløst at høre deres forklaringer, men det vigtigste er, at de har observeret, hvad der er sket,” siger Sarah Hjorth. 
Bagefter beder hun eleverne om at skrive ned, hvad de har opdaget. Ikke en lang rapport, men blot fire linjer. 
Når eleverne har bakset med at beskrive forløbet, fortæller hun dem et par af fagbegreberne, der hører til emnet. Eksempelvis i øvelsen med lysets brydning er det først nu, at hun introducerer dem for begrebet brydningsforhold. 
”Eleverne bliver faktisk helt lettede over at få en fagterm for noget, der var så svært at forklare,” siger hun.

Reading to Learn 
Et af formålene med den omvendte måde at undervise på er at øge elevernes aktive fagsprog. For det meste har eleverne et passivt fagsprog, fortæller Sarah Hjort. Med det mener hun, at eleverne kan genkende begreber, når lærerne nævner dem. Men de har ikke tilegnet sig fagsproget i sådan en grad, at de selv begynder at bruge det aktivt. 
”Hvis de selv siger fagbegreberne, så er de pludselig meget ovenpå. Der ligger en kolossal betydning i selv at sige og skrive ordene,” forklarer hun. 
Lærerne er også blevet inspireret af undervisningsmetoden Reading to Learn, der sigter mod at øge elevers faglige læseforståelse. 
Sarah Hjorth og eleverne har arbejdet med en kort fagtekst, hvor de først har udvalgt nogle centrale ord, som de har forklaret. Så fjernes teksten, og eleverne skal stykke teksten sammen igen ved fælles hjælp og med ordlisten ved siden af. Så viskes teksten ud igen, og eleverne skal så selv forsøge at skrive teksten ved hjælp af ordlisten. 
”Det er en kæmpe succes for eleverne, når de selv stykker hele teksten sammen igen. For da de læste fagteksten første gang, var de meget imponeret af, hvor klog teksten lød,” siger Sarah Hjorth. 

Udfordringer på alle niveauer 
Sarah Hjorth og hendes kolleger har alle vendt deres undervisning helt på hovedet. Det har været et stort arbejde, fordi de hele tiden skulle tænke på progressionen i sproget også. 
”Det har været super spændende, men har krævet, at man lige skal nytænke konceptet for sin undervisning,” fortæller hun. 
Deres fokus på læsning og fagsprog har medvirket til, at der ikke længere er så stor faglig spredning i klasserne, fortæller Sarah Hjorth. Eleverne har også en bedre metode. De tyr oftere til et stykke papir til først at lave en ligning eller tegning, hvor de tidligere gik direkte til et regneprogram på computeren. 
Projektet blev lavet som en del af Ministeriet for Børn og Undervisnings projekter for at øge det faglige niveau for gymnasiefremmede. 
”Uanset elevernes baggrund har vores fokus på fagsprog og læsning løftet elevernes niveau generelt – ikke kun de gymnasiefremmedes,” fortæller Sarah Hjorth. 
I øjeblikket er hun og hendes kolleger i gang med at udvikle et efteruddannelsesmateriale, der tager udgangspunkt i deres erfaringer med læsning og fagsprog.