Ungdomsuddannelser boomer i provinsen

Forestillingen om, at de små bysamfund taber til de store byer, gælder ikke, når det handler om ungdomsuddannelse. 
I mange af landets små provinskommuner gør de unge deres til at nå regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 
Det viser den såkaldte profilmodel, som er en prognose for, hvor mange unge der forventes at få en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 
Mange af de kommuner, der med et lidet flatterende udtryk defineres som udkantskommuner, blander sig i toppen i forhold til regeringens målsætning på 95 procent. For eksempel i kommunerne Lemvig og Struer i Region Nordjylland viser tallene, at henholdsvis 93 og 90 procent af de unge forventes at få en ungdomsuddannelse. 
Region Nordjylland er den af landets fem regioner med den højeste procentdel af en ungdomsårgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. I Nordjylland er tallet 93 procent – altså kun to procentpoint fra regeringens mål. Af landets fem regioner ligger Region Hovedstaden derimod lavest placeret med et gennemsnit på 91,2 procent, og Københavns Kommune er helt nede på 84 procent. 
Flere kommuner har i de senere år oplevet et regulært boom af unge, som vil tage en ungdomsuddannelse. 
I Tønder Kommune er tallet for eksempel steget med fire procent fra 88 til 92 på bare et år.

Fokus på uddannelse 
Steen Beck er forsker på Syddansk Universitet. I 2009 skrev han bogen Mellem Bagenkop og Harboøre sammen med kollegaen Aase B. Ebbensgaard. I den dykkede han ned i udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse og især de gymnasiale ungdomsuddannelser. 
Han er ikke overrasket over, at udkantsområderne er hoppet med på vognen, når det handler om at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 
”Ude i enhver afkrog af det danske samfund er der kommet fokus på, at den verden, vi lever i nu, kræver uddannelse. Næsten alle unge ved nu, at de skal have en uddannelse, der gør dem i stand til at sikre deres egen fremtid. Udkantsområderne har historisk set været bundet til traditionelle job, og der har været mange ufaglærte og faglærte arbejdere. Mange af de job er der ikke længere, og det får de unge til at søge mod det mere sikre – nemlig uddannelse,” siger han.

Mange flere vælger gymnasiet 
I løbet af de seneste 10 år er de danske gymnasier blevet ramt af et elevboom. Det har betydet, at antallet af elever, der går i gymnasiet, er steget med næsten 50 procent. 
Steen Beck mener, at gymnasierne er lykkedes med at omstille sig til mange nye elever med en anden baggrund end den, man tidligere så hos gymnasieelever. 
”Tidligere var gymnasierne et sted, hvor eleverne gik, hvis de virkelig var interesserede i fagene. I dag kan man ikke forvente, at eleverne på forhånd har en eksisterende kæmpeinteresse. Den skal så at sige skabes, og det sker for eksempel gennem interaktion. Der knytter sig nogle særlige problemstillinger til unge, der har en uddannelsesfremmed eller gymnasiefremmed baggrund. På landets gymnasier har man ændret profil i retning af at hjælpe netop disse unge med på vognen,” siger han.

Afstand er en faktor 
En forudsætning for at kunne beholde og videreudvikle de flotte tal er, at der er gode uddannelser i nærheden af, hvor de unge bor. Det kan i sig selv være et stort problem i nogle af landets mere tyndtbefolkede områder. Camilla Hutters er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aarhus Universitet. Hun ser en væsentlig udfordring for landets yderområder i kombinationen af den fysiske afstand til ungdomsuddannelserne og muligheden for transport. 
”Netop de elever, der har dårligere motivation til at uddanne sig, har problemer, når det geografiske ikke spiller helt med, og afstanden til uddannelsen er for stor. Både afstanden til ungdomsuddannelserne og mulighederne for transport er vigtige faktorer i forhold til unges uddannelse. Hvis der er langt til uddannelsesstedet og/eller dårlige transportmuligheder, skal du være meget motiveret for at gennemføre. Det bliver mere besværligt på alle de lange, våde hårde morgener, hvis skolen ligger langt væk, og det kan betyde, at nogle falder fra eller får meget fravær,” siger hun.

Ikke kun succes 
Mens der er mange små kommuner i provinsen, der følger rigtig godt med, er der også kommuner, der er lidt længere bagud i forhold til at nå 95-procent målsætningen. I Odsherred Kommune er det kun 85 procent af en ungdomsårgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, men her er der også sket en udvikling i forhold til året før, hvor det var 82 procent. 
Camilla Hutters erkender, at nogle steder er bagud i forhold til andre. Og netop her skal man på gymnasiet være meget opmærksom på, at der er elever med andre forudsætninger, der starter på en ungdomsuddannelse nu i forhold til tidligere. 
”Gymnasiet har været inde i en kæmpe forandringsproces, som kræver, at skolerne begynder at tænke i andre baner, når det kommer til forestillingerne om, hvad elever kan, når de starter på gymnasiet,” siger Camilla Hutters. 
Hun mener, at gymnasierne fortsat skal være meget bevidste om, at der knytter sig nogle særlige problemstillinger til unge, der har en uddannelsesfremmed eller gymnasiefremmed baggrund. Der findes forskellige elever, der har forskellige forudsætninger, og for gymnasierne handler det om at få flere elever med forskellige baggrunde med. 
”En del gymnasier er begyndt at tilrettelægge undervisningen på måder, der appellerer mere til netop denne gruppe. For at få flere elever til at gennemføre er det vigtigt at fortsætte ad denne vej,” siger hun.