Verden er en scene

”Jeg oplevede livet som et teater. Når jeg mødte voksne mennesker, var jeg optaget af, om de nu spillede en rolle, en udgave af sig selv, eller om de var sig selv,” siger hun, mens vi finder plads med kaffe og croissanter omkring spisebordet i hendes rummelige køkken i lejligheden på Vesterbro, som den næste times tid er scenen, hvor hun ikke kun fortæller om sin måde at filtrere virkeligheden på, men også om sine erfaringer som gæstelærer og huskunstner i dansktimerne på fire københavnske gymnasier her i efteråret. 
Når hun forklarede eleverne, hvorfor hun selv blev dramatiker, og hvad forståelse af dramatikken og omgivelsernes rollespil kan bringe med sig, tog hun netop afsæt i sin måde at forholde sig til tilværelsen på. 
”I forhold til en dannelsesproces mener jeg, at det er rigtig vigtigt at få bevidsthed om, hvad der er sandt og falsk her i livet, for der er enormt meget iscenesættelse omkring os. Når du går en tur i supermarkedet, er der en scenografi. Nogen har taget stilling til, hvor varerne står, til farverne, kostumerne og underlægningsmusikken i højtalerne. Når gymnasieeleverne eksempelvis ser reality-tv, er der ekstremt meget selviscenesættelse. Når du får forståelsen af at kunne læse et skuespil, får du også forståelsen af at kunne læse den virkelige verden. Der er meget skuespil, og det er godt at have en bevidsthed om det i mødet med andre. For mig er det min måde at forholde mig til verden på.”  

240 tekster om hår 
Hvad gymnasieelever kan lære af en dramatikers omgang med virkeligheden, vender vi tilbage til. Først skal vi have præsenteret Line Knutzon for dem, der ikke måtte have kendskab til hende. Line Knutzon er født i 1965 og er en af sin generations mest markante og roste dramatikere. Siden debuten i 1991 har hun skrevet en stribe prisbelønnede skuespil og radiostykker, og hendes dramaer har været sat op i adskillige lande. 
Ved siden af er hun en forholdsvis flittig gæst på de danske gymnasier, ligesom hendes stykker spilles i dramaklasserne. Så det var oplagt at hyre hende som huskunstner til et større samarbejde. Det har de fire gymnasier, der er med i KULT, gjort. I løbet af efteråret har hun besøgt i alt otte klasser to gange hver. Forinden havde eleverne forberedt sig ved at læse og gennemgå nogle af hendes tekster. Forløbet blev afsluttet med et stort fælles arrangement, hvor eleverne opførte nogle af de stykker, de selv havde skrevet som led i forløbet. Pointen var, at fokus udelukkende var på teksterne og ikke på skuespillet. 
 ”Jeg gav dem en scene hos en frisør. En person er blevet klippet, og en anden kan ikke lide det: Værsgo, kog suppe på den scene. Så læste jeg 240 manuskripter på hver fire-fem sider om noget hår. Jeg gav hver enkelt kritik, hvor jeg fremhævede deres styrker og bad dem skrive det igennem en gang til.” 
Teksterne viste hende, at der findes talent blandt eleverne, selvom det var nyt for dem at skrive drama. Men især var det positivt for hende at fornemme nogle elever blomstre op, som hun havde indtrykket af ikke normalt havde deres styrke i at skrive. 
”De kan se situationer og mennesker for sig. Jeg snyder dem på en måde til at skrive. De opdager knap nok, at de er i gang med at bygge situationer og karakterer op. Pludselig bliver de bevidste om det og siger: Har jeg lavet alt det? Ja, det har du, uden at du opdagede det. Så nemt er det.” 
Forløbet havde den fælles titel Den gode replik. Ved at arbejde med karakterer og replikker kan gymnasieeleverne få en værdifuld indsigt i sprogets udtryksformer og muligheder, mener Line Knutzon. De skal blot grundlæggende forstå, at det er karaktererne, der siger replikkerne, og ikke dem selv. 
”Man finder på en karakter, og hvis den siger noget lort, så er det sådan. Det er dejligt frit. I dramatikken er dårligt, klodset, irriterende og fattigt sprog guld værd. Jeg elsker at finde på en figur, der er dum, fordi sproget så bliver dumt. Det er svært at skrive dumt, men også fantastisk, for sådan bliver der talt masser af steder. Bare tænd for dit fjernsyn.”

Drama skal læses 
Ved at lære at skabe karakterer får eleverne adgang til mange forskellige slags sprog og udtryk. På den måde vil de udvide både deres sprog og virkelighed, ligesom de kan udvikle sig til mere empatiske mennesker. 
”Du kan sidde og skrive om en nar eller et røvhul, jo mere du skriver, jo mere bliver du nødt til at forsvare og forstå idioten. Du bliver nødt til at forstå din dumme hovedperson og være loyal og ikke udlevere ham.” 
Foruden at møde og arbejde med eleverne og nogle ekstremt engagerede lærere glædede det især Line Knutzon, at dansktimerne lagde ryg til. Som dedikeret dramatiker ærgrer det hende grumt, at dramaet er en overset og forsømt genre i dansktimerne. 
”Jeg har haft ønske om, at dramatikken fik lov til at komme ind i dansktimerne, så man ikke altid forbinder en dramatisk tekst med et kedeligt sort bagtæppe. Jeg ser gerne, at dramatikken får lov til at stå ved siden af lyrikken og prosaen og ikke være en grim kusine, som kun nogle gange får lov til at være med til festen. Det er en disciplin at læse manuskripter og skuespil ligesom andre genrer. Jeg kan ligge ned og læse et manuskript eller skuespil, ligesom jeg ville læse en novelle, et digt eller en roman, fordi jeg er trænet i det og ved, hvordan man læser det,” forklarer hun. 
Skønt Line Knutzon gerne og ofte træder op som ambassadør for dramaet, er det ikke blot for hendes egen og de øvrige dramatikeres synligheds skyld, at genren bør udbredes og læses, pointerer hun. Ved at læse teksterne kan eleverne få skærpet deres kritiske sans for de ting, de ser og hører, og blive bedre til at tolke livets skuespil og de utallige attituder, de præsenteres for. Det kunne også være manuskripter til film, som kunne læses i både dansk- og engelsktimerne. 
”Det er jo sprog. Hvis jeg begynder at kede mig i film eller teater, lukker jeg øjnene og begynder at se manuskriptet for mig, hvidt papir med ord på, sådan er det startet, og hvad er det blevet til. Det kan være en åbenbaring og skærpe deres kritiske sans at læse det. De får en bevidsthed om, at alt det, der vælter ud af tv og computeren, er der nogen, der har siddet og regnet ud. Det er ikke tilfældigt, men arrangeret og resultatet af en masse valg, der er truffet af andre. Måske kan de hurtigere pille nogle mærkværdige situationer fra hinanden og sige: Nå herregud, er det bare det. Det er bare en rolle, han spiller.” 
Det kunne lyde som en strategi til at holde virkeligheden i bekvem afstand? 
”Jeg synes, det er godt at gå rundt i verden med de redskaber. Kedelige eller ubehagelige situationer, hvor jeg oplever mennesker, der er krænkende eller taler ned til mig, er det rene guf for en dramatiker. Jeg bliver ikke ked af det, jeg synes, at det er spændende, at han har brug for at træde på mig. I stedet for at blive trynet, så undersøger jeg, hvad det er for et teaterstykke, der opføres her. Det handler om at forholde sig til virkeligheden uden at være bange for den. Vi skal ikke blive så forskrækkede over livet.  ”

Line Knutzons forfatterskab bliver indgående behandlet i en helt ny litteraturhistorie til undervisning i gymnasiet. Bogens titel er Med tiden – en litteraturhistorisk arbejdsbog og er udgivet på Gyldendal Uddannelse.