Lærerne skal skabe Ny Nordisk Skole

”Ny Nordisk Skole er en mulighed for at påvirke, hvilke forandringer der skal ske i gymnasiet,” siger rektor Thomas Jørgensen fra Borupgaard Gymnasium. Derfor har han sagt ja til at være pilotskole for Ny Nordisk Skole, der er et forandringsprojekt, som Ministeriet for Børn og Undervisning har sat i gang.

Læs Gymnasieskolens tidligere artikler om Ny Nordisk Skole her.

God nordisk uddannelsestradition 
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini håber meget, at mange gymnasier vil gøre som Borupgaard Gymnasium og blive en del af Ny Nordisk Skole. 
”Tanken med Ny Nordisk Skole er netop at se på børn og unge i en sammenhæng,” siger hun.
Lærerne skal sammen med andre praktikere kigge på, hvad der er den gode røde tråd i den nordiske uddannelsestradition, og hvor man kan blive bedre. Christine Antorini mener, at der er god grund til at være stolt af det brede faglighedsbegreb, anvendelsesorienteret undervisning, grupparbejde og fællesskabet hvor man mødes på tværs af sociale skel og løfter hinanden. Det kendetegner såvel grundskole, gymnasium og erhvervsuddannelse.

Intellektuelt hovmod
”Men skandalen er, at der faktisk stadig er ting, som vi ikke lykkes godt nok med. Vi er ikke særlig gode til at give unge fra uddannelsesfremmede hjem en mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Børn med anden etnisk baggrund har heller ikke samme muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det er tankevækkende, at vi får hægtet flere og flere drenge af undervejs i uddannelsessystemet,” siger Christine Antorini.
Thomas Jørgensen mener, at det er udtryk for intellektuelt hovmod, hvis gymnasierne afviser at være en del af Ny Nordisk Skole-projektet, fordi gymnasiet i forvejen er en succes. 
”Noget af det, som vi ikke har kunnet løfte i uddannelsessystemet, handler jo netop om, at vi ikke har kunnet flytte eleverne fra folkeskolen til at klare kravene i en ungdomsuddannelse. Det er da også vores problem,” siger Thomas Jørgensen.

Medarbejderne bakker op
Det er især målene for Ny Nordisk Skole, som tiltaler Borupgaards rektor. Det første mål lyder: ”Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.”  
”Hvis man påstår, at vi allerede gør det nu, går man med skyklapper på. Vi udfordrer helt sikkert eleverne, der ligger under midten. For det meste tilrettelægger vi nok undervisningen efter eleverne i midten, så de bliver også udfordret. Men vi udfordrer ikke differentieret de elever, der ligger over midten. Vi forsøger, men vi gør det ikke hele tiden,” siger Thomas Jørgensen. 
Det er ikke kun rektoren på Borupgaard, der bakker op om Ny Nordisk Skoles tankegang. Et krav for at deltage er, at 85 procent af de ansatte skal bakke op. På Borupgaard havde de et stormøde, hvor lærerne drøftede og stemte, om de ville være med. 
”Der var mange positive tilbagemeldinger. Flere af medarbejderne påpegede også, at fordelen ved at deltage som Ny Nordisk Skole er, at det kan være en måde, hvor vi arbejder mere fokuseret med alle de spændende udviklingsprojekter, som vi i forvejen har gang i,” siger Thomas Jørgensen.  
Borupgaard har blandt andet et innovationsprojekt på trapperne. Thomas Jørgensen påtænker nu, at det skal være en del af Ny Nordisk Skole-projektet.

Lær af de anderledes
Som Ny Nordisk Skole skal man være i netværk med minimum to andre institutioner, hvor mindst en skal være forskellig fra de andre. Thomas Jørgensen har endnu ikke fundet frem til, hvilke skoler de skal samarbejde med, men han satser på, at det bliver et teknisk gymnasium og en folkeskole.  
”Jeg tror, vores skoles profil kan have gavn af at blive udfordret i det naturfaglige og innovative, som htx er stærk på. Jeg synes, at det er gavnligt, at man tænker i netværkstankegangen. Det er også godt, at vi ikke må nøjes med at være i projekt med dem, som er som os. Vi kan lære meget af at kigge på dem, der gør det lidt anderledes,” siger Thomas Jørgensen.  
Det er også Christine Antorinis råd til de almene gymnasier.
”Stx bør måske overveje, om det ikke er en god idé at bryde siloerne lidt ned på tværs mellem grundskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser. Vi tror nemlig på, at der er meget idé i at lære om hinandens uddannelser og fagligheder og bygge broer for at løse de tre udfordringer, som der faktisk er,” siger hun.

Ifølge Thomas Jørgensen kan samarbejdet med en folkeskole give en bedre forståelse for, hvad folkeskoleeleverne kommer fra. Omvendt kan folkeskolen få et indblik i, hvilke krav eleverne bliver mødt af på gymnasiet.

Åbne døre
Netop målet om at forbedre samarbejdet på tværs af uddannelsesmiljøerne er et område, man ikke kan lovgive om, påpeger Christine Antorini.
”Der er ingen love eller bekendtgørelser, der kan fortælle, hvordan vi bliver bedre til at samarbejde. Der har vi brug for, at de fagprofessionelle sammen finder ud af, hvad der giver mening,” siger hun og tilføjer:
”Og de skal se selvkritisk og udviklende på praksis og forpligte sig til at definere, hvordan vi løser problemerne. Derfor skal lærerne lægge deres praksis frem, åbne dørene, dele viden og bruge hinanden."