10. klasse i gymnasiespor

Flere unge starter på en gymnasial uddannelse i Odsherred Kommune. På et år er antallet steget fra 46 til 63 procent af en ungdomsårgang. Udviklingen er sket, efter at kommunen for et år siden oprettede to nye 10. klasser. Den ene med tilknytning til erhvervsskolen og den anden, GYM 10, i nært samarbejde med og placeret på Odsherred Gymnasium.

Eleverne på GYM 10 har de obligatoriske fag dansk, matematik, fysik, idræt, engelsk, fransk eller tysk. Derudover kan de i år vælge linjen sport og sundhed eller billedkunst og psykologi.
Odsherred Kommune har fået tilladelse af Indenrigsministeriet til at oprette 10. klassen på gymnasiet.

At turde vælge gymnasiet
Christel Koch Jeppesen er lærer og koordinator for GYM 10.
”Vi har taget det bedste fra folkeskolen med over til gymnasiet. Vi prøver at inkludere vores elever i gymnasiet, så de får trygheden ved miljøet,” fortæller Christel Koch Jeppesen. 
Odsherred Kommune har tidligere været den kommune, hvor den næstlaveste andel af en ungdomsårgang gennemførte en ungdomsuddannelse. Det var årsagen til de nye 10. klasser.
”Vi har rigtig mange elever fra familier, hvor det ikke er naturligt at tage en gymnasial uddannelse. Men mange af vores elever får nu den tryghed, så de tør gå den vej,” siger Christel Koch Jeppesen. 
Ud over at eleverne er en del af det gymnasiale miljø, så bruger Christel Koch Jeppesen og hendes kolleger også meget tid på at vejlede og supervisere eleverne. Det kan både være personlige og faglige problemer, som eleverne skal have hjælp til.
”Man skal huske på, at der er en årsag til, at eleverne går i 10. klasse og ikke allerede er i en ungdomsuddannelse. De har ofte brug for støtte til at komme videre,” siger Jesper Overgaard Nielsen, skoleleder på Bobjergskolen, der er den lokale folkeskole, som GYM 10 også hører under.

Samarbejde på tværs
Lærerne har erfaret vigtigheden af relationsarbejde med eleverne, fortæller Christel Koch Jeppesen. Relationsarbejde forstået på den måde, at hvis der ikke er en god relation mellem lærer og elev og indbyrdes mellem eleverne, har eleverne svært ved at lære noget.
”Hvis eleverne ikke er trygge ved os og hinanden, er det svært at bygge noget fagligt på,” forklarer Christel Koch Jeppesen. 
Hun taler meget med eleverne og hjælper dem med at holde fast i deres mål.
Lærerne samarbejder også med gymnasiet om at fastholde de unge i uddannelsessystemet. I skoleårets første uger afgiver de for eksempel elever til gymnasiet, hvis de vurderer, at eleverne allerede passer til der. De modtager også  elever fra gymnasiet, der har brug for et år med mere støtte.
”Samarbejdet er meget vigtigt, fordi vi ønsker at udvikle elevernes handlingskompetencer i forhold til deres udvikling og uddannelse,” siger Christel Koch Jeppesen.
Samarbejdet omfatter faste procedurer, så alle elever taler med en koordinator, en UU-vejleder og gymnasiets studievejleder og ledelse, inden de skifter spor.
Christel Koch Jeppesen håber, at man på sigt udvikler samarbejdet omkring overgangene yderligere, så det vil være muligt for lærerne at følge de svageste unge i starten på deres ungdomsuddannelse. Det vil efter hendes mening resultere i, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse.

Lærerne har rykket sig
Christel Koch Jeppesen var meget spændt på, hvordan det ville gå, da folkeskole- og gymnasielærere skulle arbejde sammen. Men det er gået over al forventning:
”Vi ser på hinanden som ligemænd med forskellige kompetencer. Gymnasielærerne er mere fagligt specialiserede. Folkeskolelærerne har også de pædagogiske kompetencer og er vant til at inkludere forskellige grupper,” siger hun.
Jesper Overgaard Nielsen understreger, at det også er en ledelsesopgave at sætte nogle rammer, der sikrer, at de to lærergrupper får taget nogle værdidiskussioner om eleverne, klassemiljø og pædagogik.
”Men jeg er fuld af beundring, for jeg kan se, at begge lærergrupper har rykket sig meget, og det gavner eleverne,” siger han.