Valg: Resultater kommer gennem dialog og samarbejde

Dialog og samarbejde er to af de ord, som Jeppe Kragelund bruger, når han skal fortælle om, de bærende principper for Liste 3’s politiske arbejde.

Han er 2. næstformand i GL og stiller op som formandskandidat, når medlemmerne skal stemme om, hvem som skal sidde i GL’s hovedbestyrelse i den næste periode.

”De meste holdbare resultater kommer gennem dialog og samarbejde. Hvis vi skal have et godt samarbejdsmiljø på skolerne, handler det om, at lærere og ledelse sammen prioriterer, hvordan midlerne bruges. Vi mener, at GL skal gå i dialog med politikerne og lederforeningerne, det er den måde vi opnår resultaterne,” siger Jeppe Kragelund, som kalder Liste 3’s politik for pragmatisk.

Hvad vil du så sige til lærerne på de skoler, hvor dialogen ikke har båret frugt i forhold til arbejdsvilkår i de sidste par år?

”Det er rigtigt, at der på nogle skoler ikke har været en god dialog. Hvis vi ikke kan komme videre med dialog, så må vi selvfølgelig som fagforening bruge andre redskaber. Desværre har det vist sig nødvendigt at rejse voldgiftssager overfor enkelte skoler, da en fremadrettet dialog var umulig. Men overordnet set mener vi, at resultater opnået gennem dialog er mere holdbare, derfor skal vi tænke os godt om, inden vi vælger konfrontation som en vej til resultater,” siger Jeppe Kragelund.  

Dramatik blandt medlemmerne
Op til sidste hovedbestyrelsesvalg var stemningen dramatisk blandt medlemmerne. Lærerne havde fået en ny arbejdstidsaftale, som fjernede alle centrale aftaler og akkorder.  Liste 3 forsvarede aftalen. Ikke fordi, de mente, den var bedre end den gamle, men fordi Listen mente, at overenskomsten var det bedst mulige resultat, og at arbejdsgiverne under alle omstændigheder ville presse en ny arbejdstidsaftale igennem med et dårligere resultat til følge.

Mange medlemmer var dog utilfredse.

Føler du, der er tillid til jer som politikere blandt medlemmerne?

”Ja, det føler jeg bestemt. Jeg har talt med rigtig mange tillidsrepræsentanter og kolleger siden da. Jeg oplever ikke, at den konfrontatoriske stil vinder genklang, og det er ikke der løsningerne findes. Jeg forstår godt, at mange udtrykte deres frustration over OK13, den havde vi jo også selv. Men jeg tror også, at mange gerne vil komme videre og sammen tale sektoren op og skabe en god samarbejdskultur ude på skolerne.”

God undervisning
I Liste 3’s valgoplæg står der, at der skal afsættes god tid til forberedelse og udvikling af undervisning. Blandt mange medlemmer er der dog en oplevelse af, at der er blevet mindre tid til at forberede sig i de senere år.

Hvordan vil I skaffe lærerne mere tid til forberedelse?
”Det er vigtigt at italesætte, hvad formålet med undervisning er. Handler det bare om at høvle så mange timer af som muligt, eller på at skabe resultater oppe i hovedet på eleverne? Lærerne har høj faglighed, men engagementet og begejstringen forsvinder, hvis der ikke er tid til at forberede sin undervisning.”

Det er alle lærere sikkert enige i, men hvordan vil I opnå det?
”Vi skal som fagforening tage diskussionen om, hvad god undervisning er, og den diskussion skal forankres ude i sektoren. Vi har alle som lærere ansvar for at tage diskussionen ude på skolerne og tale vores sektor op, og GL skal gøre det klart over for Christiansborg, hvad god undervisning betyder for elevernes udbytte.

Nedskæringer og diskussioner
Lige netop fra Christiansborg kommer der i øjeblikket ikke mange gode nyheder for uddannelsessektoren. En ny taxameteraftale tilfører godt nok hhx flere penge, men både stx og VUC mister til gengæld langt mere. Samtidig har regeringen varslet besparelser på to procent om året de næste fire år.

Hvad kan I som GL-politikere gøre ved de planlagte nedskæringer?
”Vi kan præge debatten, og hvis vi ikke skulle gøre det, hvem Søren skulle så? Vi skal sørge for at hele sektoren bliver hørt, og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder og danner alliancer med lederforeningerne, eleverne og så videre,” siger Jeppe Kragelund.

Samtidig mener han, at det er vigtigt at tage diskussionen lokalt om, hvordan midlerne bruges ude på skolerne. Han peger på, at der på nogle skoler tages midler fra undervisningstaxameteret til at skabe overskud og byggeri i stedet for at bruge penge på undervisning. Derfor er diskussionen om prioritering vigtig, og han mener, at mange skoler er i gang med den. Uden at have et videnskabeligt belæg for at sige det, er det hans indtryk, at der i dag er færre problemer med den nye arbejdstidsaftale, end der var i det første år.

”Jeg tror, at man på skolerne er blevet bedre til at have en løbende dialog om, hvordan ressourcerne bruges, så man ikke står i en situation, hvor lederen forventer, at en opgave tager 10 timer, selv om den tager 20. Skolerne må prioritere, og hvis man kun har 100 kroner, så kan man ikke få udført arbejde for 110 kroner,” siger han.

Gymnasiet for bredden
GL vil i den kommende periode også stå med en anden stor opgave. Den nye regering skal komme med et udspil til en ny gymnasiereform.

Hvad mener I er det vigtigste GL skal arbejde for ved en ny reform?

Vi skal ikke bevæge os mod gymnasiet som en elitær institution. Vi skal passe på, at en debat om for eksempel antallet af studieretninger ikke tager fokus fra den overordnede debat om, hvilken rolle gymnasiet skal spille i vores samfund. Gymnasiet skal ikke kun giver adgang til videregående uddannelser. Det giver sammenhængskraft i samfundet, at vi ikke kun uddanner en elite, men at vi også har en højt uddannet bredde, og at alle unge har en almen dannelse,” siger Jeppe Kragelund.