Blogindlæg

Todding

8. marts 2017 af Anne Boie Johannesson

Jeg fik et nyt ord i mit ordforråd i sidste uge på Danmarks Læringsfestival: Todding. Det dækker over en grov form for netmobning, der medfører, at ofrene kan udvikle stress, angst, depression og i sidste ende begå selvmord. Det var Vincent F. Hendricks, der introducerede mig for ordet i sit oplæg med titlen “Hvad skal vi vide for at blive digitalt dannede?”.

Todding er opkaldt efter teenageren Amanda Todd, der blev udsat for grov mobning på nettet. Som respons til mobningen lavede hun en video til Youtube, hvor hun fortalte sin historie. I løbet af ganske kort tid gik videoen viralt, og den fik rigtig mange likes. Men der var ikke nogen, der gjorde noget for at hjælpe Todd. Tre dage senere begik hun selvmord.

Søger man på billeder af todding, får man billeder af en pige, der har hængt sig selv.

Eksemplet med Amanda Todd viser, hvor let og omkostningsfrit det er at like noget i forhold til faktisk at gøre noget. Vi tænker som lemminger: Ingen andre gør jo andet end at like - hvorfor skulle jeg så? Det er let at lade være med at tage ansvar, når andre heller ikke tager ansvar.

Todding er beslægtet med shitstorms, der ofte opstår som reaktion på at en person optræder eller ytrer sig kontroversielt. Derefter går folk amok i de sociale medier og begynder at svine personen til. Og tilsviningerne likes og deles, hvorved de når ud til flere og flere. Underligt nok er det let at være mere ubehagelig på nettet, end man ville være i “virkeligheden”, ligesom det er let at like på den uforpligtende måde på nettet.

Vi er nødt til at vise eleverne vejen til fornuftig og reflekteret adfærd i de sociale medier, hvis vi forventer, at de ikke “todder” hinanden. Almendannelse handler også om at kunne omgås andre på en reflekteret og respektfuld måde på nettet. Vi kan ikke bare sige, at de skal lukke computeren i timerne, vi kan heller ikke tillade os at blande os udenom, og vi er nødt til at tage et kritisk blik på vores egen adfærd, før vi vil lære eleverne noget.

Cases om Amanda Todd, Justine Sacco, Emma Holten m. fl. er velegnede at diskutere med eleverne. Det er sjældent, at det går så galt som i ovenstående eksempler - heldigvis - men mange elever kender til ubehagelige kommentarer, delinger af billeder uden samtykke m.m. Klassen kan derefter diskutere sig frem til et sæt retningslinjer i klassen for, hvordan de omgås hinanden på sociale medier.

Det kan også være en god ide at lade dem studere og analysere en konkret shitstorm, fx i dansk, og i den anledning diskutere normer for adfærd på nettet. Endelig kan de lave deres egen fiktive shitstorm på tavlen, hvorefter der diskuteres, hvordan det virker og føles at skrive rabiate og ondskabsfulde kommentarer på tavlen over for på Facebook. Der er nemlig forskel - det er langt sværere og mere ubehageligt på tavlen.

Det er ikke let at navigere i de sociale medier, hverken for os eller for vores elever, men vi bør tage fat i det.

Anne Boie Johannesson

  • Gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler UCC. Holder kurser og arbejder blandt andet med it-didaktik, flipped learning, skriftlighed og naturvidenskabsdidaktik
  • Lektor samt it-vejleder på Køge Gymnasium

  • Cand. scient i kemi med sidefag i dansk

  • Master i IKT og læring

  • Forfatter til God kemi C (L&R Uddannelse, 2015)

  • Interesser: Elevers læring og motivation samt it som elevaktiverende værktøjskasse

Kommentarer

fre, 10/03/2017 - 22:08
Rikke-Line Gabe...
Lektor
Allerød Gymnasium

Det har du helt ret i Anne. Digital dannelse er en væsentlig del af almen dannelsen i det digitaliserede samfund. Jeg har bla. brugt afsnittet af Skam, hvor Nora er i fare for at få delt nøgenbillede, i undervisningen. Vi har som dansklærere et ansvar.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.