Du er her
Undervisning |
28. jan 2015

Spansklærere på Borgen: Begyndersprog i fare

Astrid Olander, Niels Leifer, Michael Holm Nielsen og Irma Kobæk fra Spansklærerforeningen talte i går (tirsdag) deres sag på Christiansborg.

Foto: 
Begyndersprogene får det svært i regeringens udspil om gymnasier, mener Spansklærerforeningen. Foreningen har nu fået Christiansborg-politikere i tale.
Af: Johan Rasmussen

En lille gruppe politikere fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg ved nu, at spansklærerne ikke er begejstrede for regeringens udspil om nye studieretninger. Spansklærerne mener, at udspillet skader begyndersprogene – hvor af spansk er det klart største.

Fire repræsentanter fra Spansklærerforeningen med formand Irma Kobæk i spidsen var i går (tirsdag) inviteret til at tale deres sag for Børne- og Undervisningsudvalget på Christiansborg.
Invitationen kom, efter foreningen havde skrevet et længere brev om deres bekymringer om begyndersprog ikke mindst spansk.

Inden mødet med udvalget på Christiansborg mødtes gymnasieskolen.dk de fire repræsentanter fra Spansklærerforeningen.

”Problemet er, at der bliver lagt op til, at eleverne ikke kan vælge et begyndersprog i deres studieretning, med mindre de vælger tre fremmedsprog i en studieretning, eller at de vælger et ekstra A-niveaufag,” sagde Irma Kobæk, da spansklærerne ventede foran Undervisningsudvalgets lokale på Christiansborg.

Mangfoldighed og globalisering
De tre andre spansklærere Niels Leifer, Michael Holm Nielsen og Astrid Olander nævnte også, at begyndersprogene er med til at skabe mangfoldighed, give eleverne mulighed for at tage del i en globaliseret verden, og i det hele taget styrke den almene dannelse i gymnasiet.

Foreningen taler på spansklærernes vegne, men de mener samtidig, at de også taler på andre begyndersprogs vegne. Foreningen understregede dog også, at det ikke handler om en kamp mellem begyndersprog og fortsættersprog i gymnasiet, men en kamp om at styrke sprogfagene generelt.

Regeringens udspil
Regeringen lægger op til, at eleverne på stx skal vælge mellem 12 hovedstudieretninger. Med mindre eleverne vælger de såkaldt supersproglige studieretninger med tre fremmedsprog, kan de ikke vælge en studieretning med et begyndersprog. Det betyder, at eleven skal vælge at tage et ekstra A-niveaufag for at få spansk, eller med andre ord skal de have fem A-niveaufag i stedet for de obligatoriske fire.

Spansklærerforeningen tvivler på, at særlig mange elever vil kaste sig ud i at tage ekstra A-niveaufag for at få spansk.

 ”Det vil være for krævende for de fleste,” lyder argumentet fra lærerne.

Samtidig peger Spansklærerforeningen på, at kun 1,2 procent af eleverne på stx i 2013 havde en studieretning med tre fremmedsprog.

Kort før de fire spansklærere blev kaldt ind til Børne- og Undervisningsudvalget forklarede de, hvad de håber at opnå.

”Vi håber, at politikerne vil ændre i studieretningerne, så eleverne kan vælge begyndersprog i de studieretninger, hvor der nu lægges op til, at de skal vælge fortsættersprog,” forklarede Michael Holm Nielsen.

Efter cirka et kvarter kom de fire spansklærere ud fra udvalgsmødet igen. Synligt glade. ”Det gik da godt,” lød det blandt andet fra lærerne. De måtte da også erkende, at der kun var repræsentanter fra Enhedslisten, SF og Venstre, men de spurgte alle ind til spansklærernes synspunkter. Samtidig sørger Børne-og Undervisningsudvalget for, at Spansklærerforeningens brev og synspunkter bliver sendt videre til Undervisningsministeren.

”De lyttede meget interesserede. Nu har vi fået nogle indgange til politikerne, og nu skal vi forsøge at få fat i ordførerne fra de partier, som ikke var til stede,” sagde Irma Kobæk, inden de fire spansklærere igen forlod Christiansborg.

Venstre: Spansk i grundskolen
Gymnasieskolen.dk nåede at fange Peter Juel Jensen fra Venstre efter mødet.

Han havde mange pæne ting at sige om spansk og pegede på, at han ønsker, at spansk bliver en valgmulighed i grundskolen på linje med tysk og fransk.

”Vi ser gerne, at eleverne kommer hurtigere i gang med at lære sproget i grundskolen. Jeg synes, det er godt med fortsættersprog i gymnasiet,” sagde han.

Han sagde dog også, at han ikke her og nu vil stå og vurdere om vægtningen mellem fortsættersprog og begyndersprog i regeringens udspil er ”godt eller skidt.”

”Vi skal have styrket sprogdelen, det tror jeg, alle partier er enige om. Der er for eksempel alt for få elever, som vælger tre fremmedsprog. Vi skal dog vurdere den samlede pakke, før vi endelig kan tage stilling til, hvad der er en den bedst mulige løsning,” sagde han.

Kinesisklærere også på banen
Tidligere samme dag sendte Kinesisklærerforeningen også et brev til Børne- og Undervisningsudvalget med nogenlunde de samme synspunkter som Spansklærerforeningen.
”Vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at 2. fremmedsprog (begyndersprog) i stx kun kan indgå som studieretningsfag i en sproglig studieretning,” skriver foreningen blandt andet.

”Vi håber, at politikerne vil give kinesisk mere plads i studieretningerne. Der er behov for kinesisk i en sammenhæng med naturvidenskab eller samfundsfag og ikke bare som et rent sprogfag,” siger formand for Kinesisklærerforeningen, Sidsel Rastrup Magnussen.   

Foreningen skriver blandt mange andet til politikerne: "Et af regeringens forslag i “Gymnasier til fremtiden“ har overskriften “Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen – og hele tiden udvikle sig.” Vi ser en nedprioritering af 2. fremmedsprog som et tydeligt tegn på, at man lukker sig for omverden. Kina er den andenstørste supermagt i verden. Mange danske virksomheder har produktion eller salg i Kina, kinesisk investeringer i Danmark stiger, og vi har et større og større uddannelses- og forskningsmæssigt samarbejde med Kina.

 

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.