Du er her
TEMA
|
19. mar 2012

Samarbejde om studieretninger halter

Når gymnasielærerne arbejder sammen i team, handler det oftest om at skabe et godt læringsmiljø i klasserne. Samarbejde om undervisningen i studieretningerne er der ikke meget af. Gymnasieforskere forsvarer lærerne.
Af: Tina Rasmussen

Landets gymnasielærere samarbejder gerne om at skabe et godt miljø i klasserne både fagligt og socialt og om at forhindre frafald. Men når det gælder indholdet i selve undervisningen, er samspillet mellem lærerne ret begrænset.

Det viser en undersøgelse af teamsamarbejdet på de gymnasiale uddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop har offentliggjort.
"Lærerne samarbejder om elevernes trivsel, klasserumskultur og fastholdelse. Til gengæld halter teamsamarbejdet, når det handler om at udvikle undervisningen i studieretningerne og få fagene til at spille sammen," siger Rikke Sørup, souschef i EVA, der har været med til at lave undersøgelsen.
"På mange skoler forbereder og gennemfører lærerne hver især deres undervisning i deres fag, som de altid har gjort," siger hun.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og lærere på almene gymnasier (stx), tekniske gymnasier (htx) og handelsgymnasier (hhx) og på interview med ledere og lærere på seks skoler.

Teamsamarbejde blandt lærerne blev obligatorisk med gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2005. Men hverken i bekendtgørelser eller vejledninger fremgår det tydeligt, hvad teamenes opgaver er, hvordan de skal sammensættes, eller hvad formålet med teamsamarbejdet er. Derfor kan skolerne selv definere opgaver og mål i forhold til lærernes samarbejde.

Og undersøgelsen viser netop, at der er stor forskel på den måde, skolerne vælger at organisere teamene på, og på det fokus, de definerer for teamsamarbejdet. Det overordnede billede er dog klart: Mens klasseteam er en udbredt teamtype, er studieretningsteam ikke slået igennem på samme måde.

Fokus på det pædagogiske
I klasseteamene er klassens læringsmiljø i centrum, og man koordinerer aktiviteter, afleveringer og flerfaglige forløb inden for en klasse. Den teamtype matcher forestillingen om teamsamarbejde med fokus på elevtrivsel og klasserumskultur.

Studieretningsteam er derimod lærerteam, der knytter sig til de studieretninger, som den enkelte skole har oprettet. De svarer i højere grad til forestillingen om teamsamarbejde som det at koordinere og eventuelt tone undervisningen inden for studieretningerne.

Klasseteam er især populært på stx, hvor 82 procent af lederne svarer, at klasseteam er "den væsentligste teamorganisering på uddannelsen". Kun 11 procent af stx-lederne angiver studieretningsteam som den vigtigste teamtype. Studieretningsteam er mere udbredt på de erhvervsgymnasiale uddannelser. På htx og hhx siger henholdsvis 46 procent og 29 procent af lederne, at studieretningsteam er den væsentligste teamtype.
"Skolerne fokuserer på de ting, som det umiddelbart giver mening for lærerne at bruge teamene til, og det er så - især på stx - det pædagogiske arbejde omkring klassen. Det er et område, man også før reformen havde erfaringer med at samarbejde om. At samarbejde om studieretningerne kræver en større omstillingsproces," siger Rikke Sørup.

Kun 35 procent af samtlige lærere i undersøgelsen svarer, at deres team arbejder med at udvikle undervisningen i studieretningerne. Næsten halvdelen af lærerne mener dog, at det er relevant, at teamene løser opgaver om undervisningen, blandt andet om studieretningsfagenes samspil.

Allerede da EVA evaluerede gymnasiereformen i 2008, lød det fra ledelserne på landets gymnasier, at man gerne ville tage hul på opgaven med at få fagene i studieretningerne til at spille bedre sammen. Nu havde man fået nogenlunde styr på de nye flerfaglige tiltag, eksempelvis almen studieforberedelse og studieområdet, og var klar til nye opgaver. I dag - fire år senere - er der ikke sket det store.
"Det er tilsyneladende et område, skolerne har rigtig svært ved at få hul på," siger Rikke Sørup.

Hun understreger, at elevtrivsel og klasserumskultur bestemt er et væsentligt fokusområde. Ikke mindst i lyset af, at en stadig større og mere broget elevgruppe vælger gymnasiet, og målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men det er også et fokus, der kun i begrænset omfang berører lærernes kerneydelse, nemlig undervisningen. Hun mener derfor, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om gymnasierne har realiseret det, der egentlig var ideen med teamsamarbejdet og et af formålene med reformen: At få lærerne til at arbejde sammen på tværs af fagene. Ikke mindst på studieretningerne.
"Hvis ideen med studieretningerne var, at fagene skulle befrugte hinanden, er man ikke kommet særlig langt," konstaterer Rikke Sørup.

Et skridt ad gangen
Gitte Holten Ingerslev, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, er enig i, at gymnasierne i forhold til studieretningerne ikke har indfriet reformens ord om samspil mellem fagene og teamsamarbejde mellem lærerne. Men det er ikke det samme som, at lærerne slet ikke arbejder sammen om undervisningen i gymnasiet anno 2012, understreger hun.
"Der finder en masse kvalificeret tværfagligt samarbejde sted i blandt andet almen studieforberedelse og naturvidenskabeligt grundforløb," siger Gitte Holten Ingerslev.

Selvom reformen snart er syv år gammel, forstår hun godt, at skolerne endnu ikke opfylder alle intentionerne.
"Lærerne har virkelig knoklet. Det er ikke så underligt, at de ikke har kunnet opfylde alle krav med det samme. De har måttet tage ét skridt ad gangen. Reformen blev indført hen over hovedet på dem. Der var en masse forarbejde, der ikke var lavet, og lærerne havde ikke fået efteruddannelse, så de kunne klare de krav, der blev stillet," siger DPU-lektoren.

Også Steen Beck, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, forsvarer lærerne.
"Med reformen smed man næsten alt op i luften, uden at nogen vidste, hvor det skulle lande. Man bad skolerne om at opfinde en masse, der ikke fandtes, blandt andet en helt ny faglig og social kultur for lærersamarbejdet. Men så grundlæggende forandringer tager tid," siger Steen Beck.

Derfor er der ingen grund til at blive overrasket, når EVA konkluderer, at samarbejdet om studieretningerne halter på mange skoler, siger han.
"Reformer sker altid i en meget langsommere kadence, end utålmodige politikere og embedsmænd forventer."

Ledelsen skal inspirere
Blandt lederne i undersøgelsen svarer 59 procent, at teamene har ansvar for at samarbejde om studieretningerne, men interview med lederne viser, at de godt ved, at det i praksis ikke sker i det omfang, de kunne ønske. Skal det lykkes, kræver det, at ledelsen kommer mere på banen, påpeger Rikke Sørup fra EVA.

Ifølge undersøgelsen er lederne forsigtige med at udfordre lærernes autonomi - både på enkeltlærerniveau og teamniveau. Det betyder, at lederne på de fleste skoler primært sætter nogle rammer for teamsamarbejdet og i mindre grad fungerer som sparringspartnere. Men skal teamene varetage opgaven med at udvikle studieretningerne, er der brug for tydeligere mål og forventninger og ikke mindst for inspiration fra ledelsens side.
"Der er behov for, at ledelsen formulerer visioner, sætter nogle mål og giver input," siger Rikke Sørup.

Et af problemerne er, at mange skoler ikke har taget en grundlæggende diskussion af, hvordan studieretningerne skal tones.
"Der er nødt til at være en klar udmelding om, hvad man forstår med toning. Ellers bliver det en umulig opgave. Skal toningen for eksempel gælde den enkelte klasse eller hele skolen på tværs af årgange? Skal toningen vedrøre studieretningsfagene eller alle klassens fag?"

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at hovedparten af både lærere og ledere mener, at samarbejdet i team er givet godt ud i forhold til elevtrivsel og fastholdelse. Hun er overrasket over, at samarbejdet i forhold til studieretningerne går så trægt, som EVAs undersøgelse dokumenterer. Det skal der nu gøres noget ved.
"Man kan få meget mere ud af teamsamarbejdet. Her er der en vigtig udviklingsopgave for gymnasierne. Det giver jo rigtig god mening, at lærerne sparrer med hinanden på tværs af fagene i forhold til det didaktiske," siger Christine Antorini.

Hun vil tage emnet op i forbindelse med det serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser, som hun har bebudet. Serviceeftersynet skal blandt andet omfatte en række udviklingsprojekter søsat i samarbejde med lærere og ledere.
"Det er oplagt, at vi her ser på, hvordan man i teamene bliver bedre til at bruge hinanden fagligt og pædagogisk i forhold til studieretningerne," siger Christine Antorini.

GL Efteruddannelse udbyder til efteråret blandt andet kurserne Samarbejde i lærerteam og Forstå dit team. Læs mere om kurserne i det nye GL-E katalog, der udkommer i maj 2012.

 

 

Pluk fra EVAs undersøgelse:
11 % af stx-lederne mener, at studieretningsteam er den væsentligste teamtype. Blandt hhx- og htx-lederne er tallet 29 % og 46 %. 82 % af stx-lederne mener, at klasseteam er den væsentligste teamtype. Det samme gælder 49 % af hhx-lederne og 41 % af htx-lederne.
35 % af lærerne svarer, at deres team arbejder med at udvikle undervisningen i studieretningerne.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer