Nyhed

Gymnasie- og hf-klasser for autister bliver permanente

Forsøg med at lade unge med aspergers syndrom gå i særlige gymnasie- eller hf-klasser går så godt, at ordningen bliver permanent fra næste skoleår. Alle landets gymnasier kommer til at betale.

18. november 2013 af Henrik Stanek
Arkivfoto
Mike Kollöffel

Eleverne klarer sig godt, de består studentereksamen, og mange kommer bagefter ind på deres drømmeuddannelse, viste en evaluering af forsøg på Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium ved Randers med særligt tilrettelagte gymnasieforløb for unge med aspergers syndrom.

Evalueringen blev offentliggjort af Danmarks Evalueringsinstitut i februar 2012, og senere på året viste en evaluering, at særligt tilrettelagte hf-forløb på Aalborg Katedralskole er et godt tilbud til en del af målgruppen. På den baggrund har undervisningsminister Christine Antorini (S) fremsat et lovforslag, som vil gøre forsøgsordningen permanent fra næste skoleår.

Et tilbud i hver region
I første omgang regner Undervisningsministeriet med, at der etableres op til fem gymnasieklasser og to hf-klasser svarende til mindst et tilbud i hver region.
Ministeriet vil løbende vurdere, om der er behov for at udvide antallet af godkendte udbydere.

Der bliver tale om klasser med plads til 12 elever, som vil udløse taxametertilskud på linje med de øvrige elever og hf-kursister. Samtidig bliver der oprettet et såkaldt skyggetaxameter på op til 16 elever per klasse, som supplerer tilskuddet til undervisningen op, så det svarer til 28 elever per klasse.

Det kommer altså ikke til at koste det konkrete gymnasium ekstra at køre med små klasser for den særlige målgruppe.

Samtlige gymnasier går ned i tilskud
Samtlige gymnasier kommer til at betale for ordningen, som i 2014 vil betyde en merudgift på to millioner kroner. Et beløb, som ventes at stige til 15,2 millioner kroner i 2017.
De penge vil Christine Antorini skaffe ved at reducere undervisningstaxameteret for samtlige gymnasier med 0,04 procent til næste år og med cirka 0,25 procent i 2017.

GL støtter forslaget om, at ministeriet kan give tilskud til at holde klassekvotienten nede på 12 elever, men det vækker bekymring, at der ikke følger ekstra penge med.

”Da der er tale om specialforanstaltninger, hvor bevillinger til elever med sådanne handicap altid har været tilført uddannelsesinstitutioner som ekstrabevillinger, finder GL, at merudgiften bør tilføres sektoren og ikke findes ved en omfordeling, hvor alle gymnasiale skoler finansierer udgiften ved, at deres undervisningstaxameter reduceres”, skriver GL i sit høringssvar.

Det synspunkt er Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Gymnasieskolernes Rektorforening og Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen enige i.

Enhedslisten vil have nye penge på bordet
Den tråd tog Enhedslistens Rosa Lund op under Folketingets førstebehandling af lovforslaget.

”Det kan ikke være rigtigt, at der for at sikre et tilbud til gymnasieelever med særlige behov skal spares på gymnasiernes taxameter. Når man fjerner penge fra en gruppe elever for at sikre en anden gruppe elever, kommer det unægtelig til at gå ud over undervisningen”, sagde Rosa Lund.

Efterfølgende har hun på skrift bedt Christine Antorini om uddybende at kommentere høringssvarene, som problematiserer, at pengene skal skaffes via en omfordeling. Det har undervisningsministeren netop svaret på.

Minister vil ikke give flere penge
Christine Antorini peger på, at ordningen hidtil har været betalt af forsøgs- og udviklingsmidler inden for gymnasiernes samlede økonomi, og derfor finder hun det naturligt, at tilbuddet fortsat finansieres inden for deres samlede økonomi.

”Jeg vurderer ikke, at de foreslåede takstreduktioner vil have mærkbare økonomiske konsekvenser for gymnasierne. Det skal ses i sammenhæng med, at takstreduktionen i 2014 samlet set udgør cirka 22.000 kroner per gymnasium. Til sammenligning var det gennemsnitlige overskud per institution på cirka 2,3 millioner kroner i 2012”, skriver Christine Antorini.

Problem at kun en gruppe nævnes i bemærkningerne
GL foreslår, at der indføres en tilsvarende ordning på de erhvervsgymnasiale tilbud, mens Danske Handicaporganisationer, DH, i sit høringssvar peger på det problematiske i, at lovforslaget opererer med formuleringen ”elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne”, men at der i bemærkningerne til lovforslaget henvises til elever med aspergers syndrom.

DH er bange for, at henvisningen til en bestemt diagnose kan gå ud over andre grupper med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, der også kan profitere af et særligt tilrettelagt gymnasieforløb.

Loven vil dog give hjemmel til at etablere klasser for andre målgrupper.

”På sigt vil unge, der har andre diagnoser, kunne gennemføre en gymnasial uddannelse, hvis et forsøgsudviklingsarbejde viser, at det vil give mening”, sagde Christine Antorini under førstebehandlingen.
Her var der bred opbakning til lovforslaget, der ventes vedtaget i december.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.