Facebook udvider klasserummet

Facebook – den blå skærm kan indimellem være en hård konkurrent til undervisningen. Det var den også på Rødkilde Gymnasium. Men spansk- og samfundsfagslærer Anne Lise Bennedsen satte sig for at vende det til noget positivt.
"Når vi ikke kan undgå Facebook, så må vi konkurrere med den og finde på en seriøs måde at inddrage den i undervisningen på," siger hun.

Det var en af grundene til, at hun gik i gang med at bruge Facebook i timerne. Det startede med, at hun skulle lave tværfaglige forløb med en design- og en idrætslærer. Både lærere og elever havde brug for et fælles sted, hvor de kunne dele billeder, links til artikler og beskeder. Det blev lidt af en succes, fordi Facebook bidrog til videndeling.

Sidenhen har Anne Lise fast oprettet et grupperum til hver af sine klasser og til tværfaglige projekter. For eksempel har nogle af hendes 3.g-elever i øjeblikket travlt med almen studieforberedelse i samfundsfag og biologi. Da eleverne kommer fra flere forskellige klasser, er det rart at have et fælles sted, hvor de kan kommunikere og dele materiale. Eleverne skriver også spørgsmålene til deres synopsis i Facebook-gruppen. Lærerne har valgt at svare åbent i grupperummet i stedet for at svare eleverne enkeltvis, fordi det i almen studieforberedelse handler meget om metode – at lære at stille de rigtige spørgsmål.
"Der ligger en vigtig pædagogisk vinkel i, at eleverne lærer af hinandens spørgsmål og lærernes svar," fortæller Anne Lise Bennedsen.

Ofte beder hun også eleverne i samfundsfag om at forklare, på hvilket taksonomisk niveau de andre elever har stillet spørgsmål. Eller hun overfører en artikel til Facebook-gruppen og beder eleverne om at gøre rede for, hvilke argumentationskneb der er dominerende i artiklen.

Karakter for Facebook
Klasserummet er udvidet med Facebook. Anne Lise Bennedsen understreger dog, at det ikke er hver time, hun bruger Facebook i. Cirka hver fjerde. Men hun oplever, at elever, der har lidt sværere ved at svare på spørgsmål i klassen, ofte bidrager med lidt ekstra på Facebook, når de kommer hjem og har haft tid til at tænke over emnet. De fagligt stærke elever finder ofte en ekstra artikel om emnet.
"På Facebook får de fagligt stærke elever mulighed for at føre debatten videre på et højere niveau, og de lidt svagere elever får ro til at svare," fortæller Anne Lise Bennedsen.

Derfor har hun også øje for elevernes aktivitet i Facebook-gruppen, når hun giver karakterer.
"Jeg har oplevet, at en elev ikke har sagt så meget om et emne i klassen. Men da jeg senere kiggede på Facebook, kunne jeg se, at han havde overført en artikel og henvist til en teoretiker. Det overbeviste mig om, at han havde forstået, hvad det drejede sig om. Det kan jeg jo ikke bare ignorere, når jeg giver karakterer," siger hun.

Nicolai Bartholin går i 2.g og er normalt ikke den store tilhænger af Facebook. Det bliver let for overfladisk, men han er glad for Facebook i undervisningen.
"Nogle gange er jeg måske ikke så god til at sige noget i timerne. Men Facebook giver mig mulighed for at bidrage med mere, når jeg har haft tid til at tænke over det," siger han.

Til spanskeleverne har Anne Lise Bennedsen ændret sproget på Facebook-gruppen til spansk. De bruger især gruppen til at aflevere lyd- eller filmfiler. For eksempel kan en lektie være, at eleverne skal optage, når de læser et stykke litteratur eller en oversættelse op. Derefter overfører de lydfilen til Facebook-gruppen. Andre gange filmer de oplæsningen og sætter undertekster på.

Forleden beklagede en elev sig over, at hun var nødt til at lave optagelsen om fem gange, inden hun var tilfreds.
"Jeg kunne ikke lade være med at spørge eleven, om ikke hun var glad for, at hun havde forbedret sig," siger Anne Lise Bennedsen med et grin.

En anden lektie kan være, at eleverne skal kommentere på hinandens grammatik eller oversættelse.
"Jeg prøver at vise eleverne, at det ikke er et nederlag, men meget naturligt at lave fejl, når vi lærer et nyt sprog," siger hun.

Pas på arbejdstiden
Anne Lise Bennedsen mener, at Facebook på mange måder har gjort arbejdet lettere for hende. Tidligere, hvis hun modtog en pod- eller vodcast fra eleverne, skulle hun bruge tid på at overføre den, hvis resten af klassen skulle se den. Nu er den tilgængelig for alle. Det kunne også være en tidsrøver at finde billeder. Først skulle hun finde billederne, derefter skulle de kopieres. Nu overfører hun dem blot til gruppens væg og beder eleverne om at give en spansk beskrivelse af billederne i kommentarfeltet. Andre gange beder hun elever om selv at overføre billeder til Facebook-gruppen.
"Tidligere fik jeg en masse billedbeskrivelser, der stort set lignede hinanden, fordi eleverne havde lavet det alene. Nu kan de se hinandens beskrivelser, så beskrivelserne bliver lidt dybere og mere interessante," fortæller Anne Lise Bennedsen.

Umiddelbart kan man forestille sig, at det kræver en vis net-opdragelse, når de unge skal bruge Facebook fagligt. Men Anne Lise Bennedsen har ikke brugt meget tid på at prædike net-etikette.
"Fra starten har jeg selvfølgelig skabt nogle rammer for eleverne og sagt til dem, at de ikke må skrive personligt, men at alt skal være fagligt. Derudover har der ikke været behov for at disciplinere," siger hun.

Disciplinering kan der måske godt blive brug for, efter at alle lærere på skolen har fået en Iphone. Anne Lise Bennedsen er glad for sin Iphone og føler, at det er en fordel, at hun lettere kan være på Facebook og i kontakt med eleverne, hvis de har brug for hjælp til en opgave. Men hun erkender, at hun nok også er nødt til at beslutte sig for, hvilket tidsrum hun vil svare eleverne i. For ikke at arbejde for meget.
"Som lærer må man også acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad eleverne skriver i Facebook-grupperne. Nogle debatter tager jeg op på klassen, og andre diskussioner får de selv lov til at køre videre derinde. Og så følger jeg med på side­linjen, hvis jeg har tid."

Siden Anne Lise Bennedsen oprettede den første gruppe på Facebook, er flere af hendes kolleger kommet til. 1.g'ernes almen studieforberedelse om sundhed har allerede en fast platform på Facebook. Skolens ledelse har også nedsat en gruppe, hvor de skal arbejde med, hvordan de kan få endnu mere it i undervisningen. Anne Lise Bennedsen blev revet med af egen interesse for de sociale medier og fandt ud af, at Facebook kan rumme meget mere end festbilleder og ligegyldige statusopdateringer.

Måske kan Anne Lise Bennedsen alligevel konkurrere med Facebook.

Anne Lises råd til Facebook i undervisningen

Klare mål: Sæt klare rammer for hver Facebook-gruppes faglige og tværfaglige mål. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at her diskuterer man på et fagligt eller tværfagligt plan, ved for eksempel at inddrage centrale begreber i samfundsfag, og man undgår subjektive kommentarer.

Giv slip: Som lærer må man acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad de skriver i Facebook-grupperne. Nogle debatter tager jeg op i klassen. Andre diskussioner får de selv lov til at køre videre derinde, og så følger jeg med på sidelinjen, hvis jeg har tid.
 

Elevstyret undervisning: Nogle gange bringer eleverne diskussioner op om aktuelle samfundsfaglige emner, som jeg ikke har fundet på. Og de finder artikler, som jeg ikke havde opdaget. Det er i den grad induktiv elevstyret undervisning, som vi som lærere bør efterleve.

Fokuseret retning: Nogle gange retter jeg i dybden i vores spanske Facebook-grupper, og andre gange nøjes jeg med fokuseret retning. Det vil sige fokus på to til tre grammatiske fejltyper, som går igen hos de fleste.

Styr på indstillingerne: Som lærer kan man sagtens være venner på Facebook med sine elever og stadig have sit privatliv i fred. Man skal bare have styr på sine Facebook- indstillinger, så man sikrer sig, at eleverne kun ser, hvad man har lyst til at give dem lov til.

Flere råd: Find artiklen 100 Ways You Should Be Using Facebook in Your Classroom på www.onlinecollege.org.

Facebook i gymnasiet:
Gymnasieskolen har spurgt gymnasielærere, om de bruger Facebook i undervisningen, og om de er venner med eleverne på Facebook. Det er der delte meninger om. Se flere kommentarer på GLs Facebook-side Gymnasielærer.

Gammeldags undervisning og brud på vandtætte skotter
Birgitte Thomassen underviser i historie og psykologi på CPH West Ishøj Gymnasium.

Bruger du Facebook i undervisningen?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg kan ikke se, hvordan jeg med fordel kan bruge den. Jeg har set, at nogle lærere opretter en historisk profil og ­opdaterer den løbende med klassen. Det er lidt poppet, synes jeg. Som historielærer mener jeg også, at det gør undervisningen personfikseret. Og det er en historieundervisningsform, som vi er gået væk fra for 20 år siden. Mediet i sig selv gør ikke, at den form for tilgang til historien er o.k.

Er du venner med dine elever på Facebook?
Nej, hverken med mine elever eller skolens ledelse. For mig er Facebook et frirum, hvor jeg vil have lov til at være fjollet. Der bør være vandtætte skotter mellem lærere og ledelsen og eleverne. Ved sidste MUS blev vi også spurgt, om vi var venner med eleverne på Facebook, og jeg fornemmede, at det også var skolens holdning, at man ikke skulle være venner med eleverne på Facebook. Jeg ved godt, at man kan justere indstillingerne, så eleverne ikke kan se så meget, men jeg ­synes ærlig talt, at det er lettere at lade være.

Hvad synes du om, at andre lærere bruger Facebook i undervisningen?
Det må de gøre, hvis de synes, at de kan bruge det fagligt. Jeg har lige været på kursus i it og brug af for eksempel Facebook og Twitter. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at man glemmer problemet med øget energiforbrug, når alle skal sidde med hver deres computer i ­undervisningen. Undervisning kan også let blive statisk og i virkelig­heden lidt gammeldags, hvis alle sidder foran en skærm.

Facebook som inspiration, men privatliv for sig
Peter Winther Høymark underviser i dansk og historie på Stenhus Gymnasium og HF.

Bruger du Facebook i undervisningen?
Ja, jeg har brugt Facebook for første gang i min mediefagsundervisning for nylig, fordi en kollega havde lagt en god elevproduktion som videoklip ud via Medielærerforeningens gruppe. I min historieundervisning har jeg vist kun brugt Facebook en gang i en klasse for at vise dem, at man kan blive venner med Christian IV. I dansk har jeg ikke brugt den endnu, men gennem en gruppe, der hedder Bogtube, får jeg ofte links til forfatterinterviews, og det vil jeg til at bruge. På den måde synes jeg, at Facebook er ­blevet en genvej til andre sites på nettet, som er spændende for mig i undervisningsøjemed og privat.

Er du venner med dine elever på Facebook?
Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, at jeg har så travlt til hverdag med mit job, at det er nødvendigt for mig at kunne være privat nogle gange. At være gymnasielærer med fag som mediefag, dansk og historie kræver, ud over masser af timer, forberedelse og møder, og at jeg er ­velorienteret i aviser og medier i faglitteratur. Der er ikke så mange stunder til at koble hoved og krop fra. Derfor er det vigtigt for mig at have et frirum fra elever og kolleger, hvor jeg bare er til for mig og min familie. Jeg bor i en mindre by og støder derfor på elever alle vegne. Hvis jeg også skulle forholde mig til dem på Facebook, og de skulle komme tættere på mig, ville det for alvor blive for meget. Jeg har enkelte Facebook-venner, som er tidligere elever, men det skyldes fælles interesser, eller at de er mine børns venner og derfor har været en del af mit familieliv.
 

Hvad synes du om, at andre lærere er venner med deres elever på Facebook?
Jeg tror, at mine kolleger er ret restriktive med at blive venner med nuværende elever. Men med forhenværende elever kan det være i orden.

Højere fagligt niveau og større indsigt i elevernes liv
Michael Skjoldborg underviser i tysk, samfundsfag, psykologi, multi­medier og er studievejleder på Struer Statsgymnasium.

Bruger du Facebook i under­­vis­ningen?
Ja, det gør jeg. Jeg har oprettet en gruppe, som eleverne er medlem af. I den normale undervisning bruger jeg for eksempel Facebook i tysk som forberedelse til en diskussion på klassen. Sidste gang havde vi om lektiefrie klasser. Før timen stillede jeg et spørgsmål, som jeg normalt stiller i klassen. Hvor det normalt er tre til fire elever, der svarer i klassen, så kom der pludselig 27 kommentarer i Facebook-gruppen. Da vi så skulle have diskussionen i klassen, var den meget bedre funderet, og det sproglige niveau var højere, fordi gloserne var afklaret på forhånd. Fordelen ved Facebook er, at eleverne er her i forvejen, og jeg behøver ikke at opfinde en ny platform. Facebook er elevernes medie, og jeg føler, at hvis man er der som lærer, så bliver man taget lidt mere seriøst, fordi Facebook ikke så meget er på lærerens betingelser.

Er du venner med dine elever på Facebook?
Ja, jeg er venner med mine elever på Facebook. Men termen venner er måske lidt vildledende, for det er jo nærmere bekendte. Venskaberne beriger både min undervisning, men også mit arbejde som studievejleder, at jeg kan følge lidt med i, hvordan de har det. Jeg får en større indsigt i deres liv, så jeg bedre kan støtte dem. Jeg gør ingen forskel på mine kolleger, venner eller elever i forhold til indstillinger, men jeg bruger min sunde fornuft, når jeg er på Facebook.
 

Kommunikation og venner med kursisterne
Morten Kay underviser i historie og geografi på HF-Centret Efterslægten.

Bruger du Facebook i under­vis­ningen?
Jeg bruger Facebook til at kommunikere med mine kursister om for eksempel lektier eller flytning af timer. Jeg bruger det ikke til konkrete lektier. Jeg har prøvet et par gange at overføre en artikel til et holds Facebook-gruppe og bedt dem om at læse den, men dog uden større succes. Det er for nemt for kursisterne at finde en undskyldning for, at de ikke lige har set lektierne.

Er du venner med dine kursister på Facebook?
Ja, jeg er venner med mine kursister på Facebook, når de beder mig om det, for det er en nem måde at kommunikere med dem på. Jeg lever heller ikke i den illusion, at noget, jeg foretager mig på Facebook, er privat. For at undgå alle deres opdateringer, undgår jeg at abonnere på dem, og derudover putter jeg dem på en ­liste, hvor de stort set ikke kan foretage sig noget på min profil. Men de kan se min adresse og sende beskeder til mig.

Hvad synes du om, at andre lærere bruger Facebook i undervisningen?
Hvis de kan få det til at fungere, så er det rigtig fint. Jeg har ikke brugt Facebook direkte i undervisningen, men jeg har heller ikke overvejet det. Jeg tror dog godt, at jeg kunne finde på det. Men at give lektier for fungerede ikke for mig.