Det mener uddannelsesforskere om reformudspillet

Noemi Katznelson
Leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Godt med forsøg på nyt dannelsessyn
”Jeg synes, der er nogle gode takter omkring dannelse. Det er positivt, at man begynder at stille sig selv nogle spørgsmål om, hvad det er for et samfund, gymnasiet skal uddanne til i fremtiden. Man fremhæver, at eleverne skal have kompetencer i forhold til innovation, globalisering, digitalisering og karriere. Det er interessante dimensioner – og et forsøg på at give et bud på en moderne almendannelse. Men jeg savner fokus på den brede, klassiske dannelse. Hvordan bliver man en aktiv samfundsborger? Hvad er den enkeltes ansvar for fællesskabet? Den dimension bør styrkes.”

Karakterkrav har store konsekvenser
”Karakterkravet på 4 har store konsekvenser. Det handler grundlæggende om, hvad det er for et uddannelsessystem, vi gerne vil have. Jeg er ikke så bekymret for, at det vil udelukke nogle unge fra gymnasiet, for jeg tror, at flere efterhånden vil få 4 i dansk og matematik i folkeskolen. Det, der for alvor bekymrer mig, er, at vi skaber et gymnasium, der i endnu højere grad end i dag handler om karakterer. Allerede i dag synes gymnasieelever kun, at de har lært noget, hvis de får en karakter, og de gider kun deltage i ting, de får en karakter for. Den snævre opfattelse af læring vil blive forstærket, og det er et kæmpemæssigt problem. Et adgangskrav på 4 sparker præstationskulturen direkte ned i folkeskolen. Der er mange andre måder, man kan få eleverne til at tage uddannelse seriøst på end ved at indføre et adgangskrav.”
 

Steen Beck
Lektor og leder af Center for Forskning i Skoleudvikling, Syddansk Universitet

Fornuftigt med færre studieretninger
”Det bedste er, at man skærer i antallet af studieretninger og fokuserer på fag, som bedre matcher adgangskravene på de videregående uddannelser. Dermed får færre elever brug for gymnasiale suppleringskurser. Gymnasierne har jo nærmest haft ‘frit lejde’ med hensyn til at oprette studieretninger og lave særlige profiler. Det har været lidt tilfældigt. Nu ønsker man en mere enkel struktur, hvor man udpeger de vigtigste fag. Det er at drage omsorg for de unge.”

Man ophæver hf’s mission
”Det største problem er, at adgangskravet på 4 også skal gælde hf. Dermed ophæver man hf’s historiske mission i forhold til social mobilitet og tankegangen om, at alle skal have en chance til. Det forandrer fuldstændigt hf’s rolle i uddannelsessystemet. Det er til gengæld udmærket, at man vil give hf en særlig profil og arbejde mere praksis­orienteret, og idéen med overbygningen, hvis man vil på universitetet, giver også ganske god mening. Man skal bare være klar over, at det skaber et nyt problem. I alle hf-klasser sidder tre-fire kursister, der er mindst lige så skarpe som eleverne i det almene gymnasium, og som ikke har brug for et ekstra halvt år for at blive klar til universitetet.”
 

Lars Ulriksen
Professor, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Vigtigt med en sprogstrategi
”Det er godt, at man vil styrke fremmedsprogene og lave en sprogstrategi. Det er der massivt brug for. Det er et kolossalt samfundsmæssigt problem, at vi uddanner færre og færre inden for fremmedsprog. Erhvervslivet har brug for medarbejdere, der ikke bare kan engelsk, men flere fremmedsprog, og som kan forstå kulturerne hos vores store handelspartnere. Ifølge udspillet skal der være mindre litteratur og mere fokus på det kommunikative i sprogfagene i gymnasiet. Det kan godt være, at det er en god idé, men det er næppe nok, hvis man vil have flere til at vælge sprog. Der bliver også brug for at ændre noget på de videregående uddannelser og styrke den fagdidaktiske forskning.”

Hvad med elevernes studiekompetencer?
”Min største bekymring er, at reformudspillet rammer ved siden af i forhold til at styrke elevernes studiekompetencer. Det er virkelig problematisk. Vores undersøgelser viser, at nye studerende på de videregående uddannelser kæmper allermest med at strukturere deres tid fornuftigt og klare den meget større læsemængde. De er simpelthen ikke tilstrækkeligt studieparate. I gymnasiet i dag arbejder man stort set kun med elevernes studiekompetencer i studieretningsprojektet og almen studieforberedelse (AT), men slet ikke i tilstrækkelig grad. I stedet for at styrke indsatsen, fjerner man nu AT, og de nye projektforløb, der nævnes, har fokus på fagene og skriftlighed fremfor for studiestrategier.”