Nyhed

Bjarne Corydons omvendte lommetyveri

Det er et billigt politisk trick og vildledende, når finansminister Bjarne Corydon bruger ordet ”normalisering” om lærernes arbejdstidsregler. Det mener professor i retorik Christian Kock.

23. januar 2013 af Johan Rasmussen

Lærerne blander sig i debatten

Flere undervisere har blandet sig i den offentlige debat, efter at finansminister Bjarne Corydon har stillet krav om, at gymnasielærernes arbejdstidsregler skal ”normaliseres”. Læs mere og deltag i debatten på gymnasieskolen.dk/debat

Louise Bøtchier Meyer, Greve Gymnasium

Uddrag af debatindlæg bragt i Weekendavisen 
Jeg ville godt kunne forstå, hvis man fra politisk side siger, at gymnasielærere laver et stort stykke arbejde, men at man er nødt til at bede dem om at arbejde lidt mere grundet den økonomiske krise. Men jeg kan ikke forstå, at man i 2005 med bredt politisk flertal indfører en gymnasiereform, der i den grad nytænker undervisningen i den danske gymnasieskole, for så få år senere at slå lærerne i hovedet med, at de ikke underviser nok i traditionel forstand.

Er du holdt op med at slå din kone? 
Professor i retorik Christian Kock, Københavns Universitet, sammenligner det ufine spørgsmål med finansminister Bjarne Corydons krav om en ”normalisering” af lærernes arbejdstidsregler. 
Måden at bruge normalisering på er ifølge Christian Kock et eksempel på, at politikerne går over stregen, når de ved hjælp af ord tegner en virkelighed, som ikke nødvendigvis eksisterer – eller i værste tilfælde er fup og svindel. 
”Ved at bruge ordet normalisering giver han det indtryk til mennesker, som ikke har indblik i gymnasielæreres arbejde, at der er unormale tilstande på området. Dermed kan man nemmere få den folkelige opbakning til at gribe ind,” siger Christian Kock.

Omvendt lommetyv 
Han kalder brugen af ordet normalisering i sammenhæng med lærernes arbejdstid for et omvendt lommetyveri. I sin bog De svarer ikke beskriver Christian Kock fænomenet, når politikerne lister opfattelser ned i lommen på vælgerne, uden at vælgerne opdager det. 
”Når man taler om en normalisering, forudsætter det, at der er en udbredt konsensus af, hvad der er normalt på arbejdsmarkedet, og det vil jeg ikke mene er tilfældet i befolkningen,” siger Christian Kock.

Korte sætninger 
Til gengæld mener han, at det i den politiske verden er blevet normalt at bruge et ord som normalisering om gymnasielæreres overenskomst. Ifølge professoren er det politiske spil i højere grad blevet professionaliseret. Politikerne skal kunne levere korte soundbites i tv, og mediernes opmærksomhed kommer meget hurtigt til at dreje sig om en sætning frem for den grundige forståelse af sagen. 
”Derfor dyrker politikere og deres kommunikationsfolk i højere grad den slags udtryk. Kommunikationen er blevet mere systematisk og professionel i dag.” 
Det er dog ikke et nyt fænomen. Da den tidligere regering skar i kontanthjælpen til flygtninge og indvandrere, blev det kaldt for starthjælp. 
”Start er godt, og hjælp er godt, og derfor bruger man det udtryk i stedet for at kalde det for lavere kontanthjælp til flygtninge og indvandrere,” siger han.

Politisk sprog 
Politikere er meget bevidste om at bruge de rigtige udtryk for at få befolkningen med sig i en sag. 
Den nye regering talte inden valget om en betalingsring om København. Politikerne opdagede for sent, at det var et helt forkert udtryk. Betaling og for den sags skyld ring er to negativt ladede ord, som fjernede fokus fra et bedre miljø og mindre trængsel på vejene. 
Eksemplet illustrerer, hvor vigtigt det er at finpudse sine ord, når en sag skal vindes. 
Christian Kock mener dog ikke, at Bjarne Corydon bruger normalisering rigtigt. 
”Det er legitimt at give sine politiske initiativer et navn, men det kan også gå over stregen og blive forkert. Jeg mener, at ordet normalisering er at gå over stregen, fordi der ikke findes et objektivt normalt arbejdsmarked, og dermed vildleder Bjarne Corydon folk,” siger Christian Kock. 
Han mener, at Bjarne Corydon sender et forkert signal om lærerne. 
”Han fodrer en offentlig mening, som hælder til at synes, at gymnasielærere og i øvrigt også folkeskolelærere er nogle privilegerede slapsvanse, som ikke arbejder så meget, som de burde, fordi de har nogle unormale forhold. Han undergraver dermed tilliden til dem, som skal undervise vores børn,” siger Christian Kock.  

Kommentarer

lør, 26/01/2013 - 14:30
Michael Klos

Tak til Christian Kock for at minde os om det newspeak der kommer fra moderniseringsstyrelsen og finansminister Corydon. Det er særdeles interessant, hvordan det lykkedes at formulere en historie om gymnasierne, uden på noget tidspunkt at tage ansvaret for situationen. Vi sidder med en bekendtgørelse, som i den grad flyttede fokus fra enkeltfaglighed til tværfaglighed og samarbejde. Derudover har underviserne fået pålagt en lang række nye opgaver og funktioner, som ofte er placeret udenfor klasselokalet. Vi har ganske rigtigt brug for forandringer og nytænkning. Hvorfor så ikke inddrage GL og rektorforeningen lidt mere?

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.