VUC: Vi bliver forringet gang på gang

Forringelser af økonomien på VUC betyder, at der bliver mindre tid til den enkelte elev, mener sektoren.

VUC er i flere år blevet ramt af en række politiske tiltag, som hver gang forringer økonomien. Det må stoppe nu, siger sektoren.

En ulykke kommer sjældent alene. Det ordsprog passer desværre godt for VUC, som leverer uddannelse til mange tusinde unge og voksne hvert år.

Alene siden 2016 har Folketingets partier besluttet mere end 10 tiltag, som i større eller mindre grad forringer økonomien og vilkårene for VUC.

“Det er som om, at hver gang, der skal findes nogle penge, eller der skal ske noget på uddannelsesområdet, så står VUC for skud. Vi er rigtigt hårdt ramt nu, og det kan mærkes på økonomien,” siger Verner Rylander, som er formand for Danske HF & VUC, Lederne og rektor på Kolding HF & VUC

Senest har regeringen foreslået, at erhvervsskolerne kan udbyde dansk, dansk som andetsprog og matematik for personer over 25 år, hvilket ellers er en opgave, som ligger hos VUC nu.
I forvejen betyder den nye forberedende grunduddannelse (FGU), at den almene voksenuddannelse for unge under 25 år forsvinder fra VUC i 2019.

“Det her vil komme til at betyde lukninger af små VUC-afdelinger. Først fjerner man halvdelen af den almene voksenuddannelse, og nu vil man til at fjerne endnu mere. Det bliver svært at opretholde et ordentligt fagligt miljø på små VUC-afdelinger,” siger Verner Rylander-Hansen.

Effektiviseringer i flere år
Han peger på, at VUC siden institutionerne blev selvejende i 2007 konstant har effektiviseret for eksempel ved nedsættelser af taxameteret. Men fra 2016 er intensiteten af effektiviseringerne blevet forstærket. Først og fremmest på grund af omprioriteringsbidraget, som har ramt alle uddannelser siden 2016, men også på grund af en række større og mindre forringelser af VUC.      

Taxameteret for fjernundervisning blev i 2016 beskåret med 20 procent, samtidig med at bygningstaxameteret blev fjernet. Ifølge Verner Rylander-Hansen svarede det til en beskæring på mellem fire og fem procent for de enkelte institutioner, samtidig med at omprioriteringsbidraget på to procent blev indført.

Mangel på respekt
Kåre Blinkenberg er lærer på Aarhus HF og VUC. Han er også medlem af GL’s hovedbestyrelse og er hovedbestyrelsens kontaktperson til GL’s stående udvalg for VUC.

Han mener, at de fleste politiske tiltag på VUC-området i de seneste 10 år har betydet forringelser af VUC.

“Det handler aldrig om, hvordan man kan lave bedre undervisning på VUC, men om hvordan man finder nogle penge. Det virker ikke, som om politikerne har respekt for det arbejde, vi gør med at løfte unge og voksne uddannelsesmæssigt og skabe social mobilitet. I stedet ser man på VUC som en udgift for samfundet,” siger han.

Han hæfter sig blandt andet ved, at regeringen nu foreslår, at en større del af de gymnasiale suppleringskurser (GSK) fremover skal være fjernundervisning. Samtidig med at et flertal i Folketinget har besluttet at skære taxameteret for fjernundervisning yderligere ned.

“Det handler ikke om, hvordan man skaber bedre kvalitet, men om at skære ned. Resultatet bliver dårligere feedback til eleverne, og sandsynligvis at flere vil falde fra,” siger Kåre Blinkenberg.

Han beskriver, at VUC generelt mærker nedskæringerne ude på skolerne.

“Der bliver færre lærere til de samme opgaver. Man putter flere elever i klasserne, og der bliver mindre tid til de enkelte elever,” siger han.

27 procent færre penge
Peter Zinckernagel er rektor på HF & VUC København Syd. Han bekræfter også, at VUC er blevet ramt af gentagne forringelser i flere år.

Han har regnet på tallene for sin egen skole. Ifølge ham udløser en gennemsnitlig årselev i dag 27 procent mindre i taxameterkroner, end vedkommende ville have gjort i 2009 omregnet til nutidskroner.

Hvis Peter Zinckernagel tager forbehold for, at der er forskel på taxameteret for eksempelvis ordblindeundervisning og 2. årigt hf, og at sammensætningen af kursister har ændret sig på skolen siden 2009, så har HF & VUC København Syd et sted mellem 25 og 35 millioner kroner mindre om året i dag.

“Det svarer til 40 til 50 medarbejdere, som kunne arbejde med alle de unge, som typisk har klaret sig dårligt i folkeskolen, og som nu tager uddannelse. Det er dælme efterhånden svært at lave ordentlig kvalitet,” siger Peter Zinckernagel.

Stop nu
Verner Rylander-Hansen mener, det er på tide, at politikerne stopper med at lave forringelser på VUC. Han peger på, at mange VUC-centre i de kommende år også vil blive ramt af faldende ungdomsårgange. Samtidig betyder det økonomiske opsving og en forholdsvis lav ledighed ifølge ham, at færre unge og voksne søge ind på VUC de kommende år.

“Vi har effektiviseret og sparet i mange år, og nu kan det for alvor mærkes ude på afdelingerne. Der bliver skåret i lærernes forberedelsestid, og det går ud over den vigtige samfundsopgave, det er at give uddannelse til unge og voksne,” siger Verner Rylander-Hansen.