Vincent F. Hendricks - Min gymnasietid

Rige folks forkælede og forkomne afkom. Sådan beskriver professor Vincent F. Hendricks sine klassekammerater fra gymnasiet. Han har ikke meget positivt at fremhæve om sin gymnasietid, hvor han efter 1.g ikke vekslede et ord med nogen elever på skolen.

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
"Jeg husker bedst, at en af mine bedste venner blev mobbet i afskyelige proportioner, og hvordan stigmatiseringen blandt unge mennesker kan foregå på fuldstændig rædselsfuld vis. Gymnasietiden gav mig et billede af, hvordan en uhensigtsmæssig gruppedynamik blandt teenagere kan føre til de værste ting. På mit gymnasium var der tre matematikerklasser og en sproglig, og i de klasser var der pænt distribueret fire personer, som havde relativ meget social kapital og styrke – og de var i øvrigt venner. De kørte en hel gymnasiegeneration med hård hånd. De styrede, hvem der var populære, og hvem der ikke var. Og min gode ven startede med at være populær, hvorefter han af en eller anden obskur årsag kom på kant med de herskende kræfter – og så kunne jagten gå ind. Med dette in mente besluttede jeg mig efter 1.g for ikke at ville tale med nogen fra min årgang – endsige de øvrige årgange. Jeg ville komme til timerne, være i undervisningen, gå fra klasselokale til klasselokale, tale med lærerne og besvare spørgsmålene. Men jeg ville ikke have nogen social interaktion med nogen som helst. Det holdt jeg to år i streg."

Hvad skete der i de to år?
"I starten tænkte folk, at det var en mærkelig opførsel. Det var ikke, fordi jeg var ubehagelig over for folk, jeg henvendte mig bare ikke til dem, og så holdt de op med at henvende sig til mig. Jeg var ikke en del af miljøet og gik mere og mere i et med tapetet, hvilket passede mig strålende. Jeg have ingen interesse i interaktionen. Så skal jeg heller ikke sige mig bedre end, at det nok var min demonstration over for nogen og noget, jeg ikke brød mig om. Det behøvede jeg måske ikke bruge to år på, men omvendt byggede det min karakter."

Er der slet ikke nogen gode oplevelser fra gymnasiet?
"Jeg vil sige det sådan, at efter 1.g tænkte jeg, at hvis jeg kan klare undervisningen uden at tale med nogen, uden at have interaktion med nogen, men alligevel stå distancen i to år, så kan verden bare komme an, og jeg kan klare hvad som helst. På den måde var det med til at bygge min karakter, men det er en måske en lidt trist måde at bygge den på – it is what it is. For mange andre er det jo en god tid, men jeg var ikke en af dem."

Hvad husker du fra undervisningen?
"I biologi havde vi nogle bøger fra før krigen. I en af bøgerne, der omhandlede forplantningslære og herunder racemæssige forskelle, blev det i utvetydige vendinger sagt, at sorte var mindre begavede end andre menneskeracer. Det var ret skægt at læse, fordi jeg er halvt sort og halvt hvid. Jeg tog det dog med oprejst pande, det var ikke noget, der satte varige spor i mig. Men det var da et interessant budskab at få i 1988."

Er der en særlig anekdote, du vil fremhæve?
"Jeg har ikke noget positivt at fremhæve. Jeg tror, jeg fik min forståelse for, hvad social stigmatisering betyder, for den fik jeg virkelig at se. Jeg var ikke selv offer for det, men der var andre tæt på mig, der var det. Den måde mennesker socialt kan stigmatisere hinanden på, der er fuldstændig forskruet – det fik jeg lejlighed til at se i fuldt flor, og det var ikke noget pænt syn. Jeg gik på et gymnasium, som for en dels vedkommende var befolket af rige folks forkælede og forkomne afkom."

Havde du en lærer, som du husker specielt godt?
"Jeg husker min fransklærer, som var tysker. Ham satte jeg stor pris på. Han var, ikke overraskende, relativ germansk i sin indstilling. Han kom altid ind om morgenen og sagde, at de danske børn mangler disciplin. Jeg kunne godt lide ham, fordi han var usentimental og uprentitiøs. Jeg kunne lide ham, for han delte sol og vind lige. Han var sådan en type, at hvis du leverede ved kasse et, så fik du også ved kasse et. Den form for retskaffenhed passede mig. Der var noget uspoleret over ham. Mange af de andre lærere var komplet elitære – men forklædt i Halgren sko og Fjallrævstasker. Det har sikkert ændret sig mange gange siden, men sådan var det dengang.
Fransk var ikke lige mit favorit fag, men jeg lærte at tale fransk så godt, jeg kunne. Jeg kan huske, jeg fik 9 i årskarakter og 11 til eksamen. Det var jeg meget stolt af. Det var faktisk den karakter, jeg var mest stolt af, selvom jeg aldrig har brugt den til noget nævneværdigt."

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
"Vel ikke andet end at jeg i den grad lærte, at ligegyldigt hvor du møder mennesker, og hvem de er, så opfør dig ordentligt over for dem. Det gælder stor som lille, tyk som tynd, høj som lav, studerende som professor – alt! Min gymnasietid havde ikke noget at gøre med mit valg af filosofi. Det valg lå i, at jeg meget godt kunne lide naturvidenskab og humaniora. Jeg skulle finde et fag, der lå komfortabelt der imellem. Der lå filosofi og bød sig til."