Venstres store kovending: Grænser for hvor meget citronen kan presses

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen erkender, at skoler er pressede af besparelser.

“Vi har kunnet mærke et øget pres på især de små uddannelsesinstitutioner“. Det siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, om partiets løfte om at droppe besparelser på uddannelse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) valgløfte om at droppe omprioriteringsbidraget på uddannelse fra næste år kan måske vise sig at være den største kovending i valgkampen.  

Da valget blev udskrevet, var det Venstres og regeringens politik, at omprioriteringsbidraget skulle fortsætte frem til 2021. Men valgkampen var knap skudt i gang, før det ændrede sig.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, forsvarede over for Gymnasieskolen omprioriteringsbidraget få dage før, valget blev udskrevet. Hun mente ikke, at det ville gå ud over kvaliteten at skære yderligere på uddannelserne.

“Vi bruger stadig rigtig mange penge på uddannelse, og man kan ikke altid sige, at flere penge giver højere kvalitet,” siger Anni Matthiesen i den udgave af Gymnasieskolen, som blev sendt til tryk, kort før statsministeren sprang ud med sine nye velfærdsløfter, og som først udkommer senere på måneden.

Jeg er også blevet kontaktet af flere uddannelsesinstitutioner, som siger, at nu går den ikke længere.

Anni Matthiesen, undervisningsordfører
Venstre

“Som ordfører skal jeg værne om Venstres politik,” siger Anni Matthiesen i dag som begrundelse for, at hun for kort tid siden sagde, at omprioriteringsbidraget var nødvendigt.

“Jeg har mærket, at især de små uddannelsesinstitutioner i yderområderne i det sidste halve år har været pressede. Jeg er også blevet kontaktet af flere uddannelsesinstitutioner, som siger, at nu går den ikke længere, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten. Jeg anerkender, at der er grænser for, hvor længe man kan presse citronen,” siger Anni Matthiesen.

Det gør ondt
Hun fortæller, at hun internt i Venstre har sagt, at hvis der er penge til det, så vil det være en god idé at droppe nedskæringerne på uddannelse.

“Jeg har kunnet stå på mål for omprioriteringsbidraget, men på et tidspunkt begynder det at gøre ondt. Jeg er derfor glad for, at der nu er penge til, at det ikke længere er nødvendigt at spare på uddannelse,” siger Anni Matthiesen.

I efteråret forhandlede finansminister Kristian Jensen (V) en finanslovsaftale hjem mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Omprioriteringsbidraget blev forlænget frem til 2021, og fra 2022 skulle skolerne stadig spare to procent om året, men de penge skulle føres tilbage til sektoren.

Kristian Jensen argumenterede for, at der ikke var råd til at droppe omprioriteringsbidraget, men det er der så nu, når valgkampen er gået i gang.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, bekræfter overfor gymnasieskolen.dk, at partiet foreslår, at besparelserne på uddannelse fjernes fuldstændig. Det betyder også, at Venstre ikke mener, at skolerne skal spare to procent om året, som derefter skal føres tilbage til den samlede uddannelsessektor, som regeringen ønskede at gøre det i 2022.

“Besparelserne skal helt væk,” lyder meldingen nu. 

V: Det er ikke valgflæsk
Jacob Jensen afviser, at Venstres politik lugter af valgflæsk.   

“Prognoserne for beskæftigelse og eksport ser endnu bedre ud nu, og udgifterne til asyltilstrømningen er endnu lavere. Det frigiver nogle ekstra milliarder,” forklarer Jacob Jensen.

Hvorfor melder I først det ud, når valgkampen er i gang?

“Når valget udskrives, så frigiver partierne sig fra regeringskonstruktionen og kan agere mere frit. Det her er Venstres politik, men før valget udskrives, skal Venstre stå på mål for regeringens samlede politik,” siger Jacob Jensen.

GL: Brug for investeringer
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler glæder sig over, at der nu tegner sig et solidt flertal i Folketinget for at fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelse.

“Besparelserne er og har været særdeles hårde ved uddannelserne, så det er kun godt, at vi nu kan se frem til, at de stopper til næste år. Vi står dog med et kæmpe økonomisk efterslæb efter nedskæringer siden 2016, så der er brug for at geninvestere i uddannelse,” siger han.