Uddannelsesforsker: Lærerne er redningen

Vejen til et højere fagligt niveau ligger hverken i flere lektier eller i lavere klassekvotient, understregede den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie til konferencen Visible Learning. Nøglen ligger hos lærerne og i relationen mellem lærer og elev, sagde han.

Professorer, eksperter og forskere kom for at diskutere det faktum, de fleste gymnasielærere kender alt for godt, når de modtager elever i 1.g: Hvad skal man stille op med det dalende, faglige niveau i de danske grundskoler?

Om ikke så længe lander resultaterne af den seneste Pisa-test. Sidst lå Danmark på en 18. plads blandt OECD- landene - langt under lande som Polen og Slovenien. Og meget langt efter Finland, der som det eneste vestlige land lå i i top fem. Men det er ikke bare læsefærdighederne, danske elever mangler.

“Danmark er verdensmester i at fastholde den negative, sociale arv,” lød det fra professor og direktør Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet på den netop overståede konference Visible Learning arrangeret af Dafolo. 

Hvordan højner man det faglige niveau
Konferencen, som bar titlen fra bogen af den omtalte uddannelsesforsker og professor John Hattie, havde stjernen selv som trækplaster. Folkeskolelærere, skoleledere, uddannelsesledere, forskere og gymnasielærere fyldte salen op for at høre, hvad John Hattie havde at sige.

Han har lavet analyser af analyserne, såkalt metaanalyser. 15.000 i alt for at kunne sige, hvad der gør en forskel, når det kommer til at højne det faglige niveau. For som han sagde i sin indledning:

“Der er mange lande, der gerne vil se sig selv i den top fem.”
“Jeg er nu ikke sikker på, de alle kan være der,” fortsatte John Hattie med et smil.

Respekt for læreren
Forinden havde professor Niels Egelund vist den ene statistik efter den anden, hvor Danmark skrabede bunden - lige med undtagelse af forståelse af samfundsforhold. Ved sidste undersøgelse lå Danmark på en delt førsteplads sammen med Finland. Men ellers er det de sydøstasiatiske lande og byer, der ligger i top fem.

Niels Egelund viste billeder fra Singapore og Shanghai, hvor han havde været på besøg for at se, hvad de gjorde rigtig dér. Børnene sad velafrettede i lige rækker og hørte efter, hvad læreren sagde. Der var respekt for læreren, og læreren var lederen i klassen, fortalte Niels Egelund. Og lærernes arbejdstid så ganske anderledes ud, pointerede han:

“Lærerne er på skolen fra 8-17 hver dag. Sorry to say!” fortsatte Niels Egelund.

Ingen magisk løsning
Flere og flere lande deltager nu i Pisa-undersøgelserne. Ikke overraskende afføder de dårlige testresultater forskningsmidler på uddannelsesområdet. Og ifølge John Hattie kommer der omkring 200 forslag årligt til, hvordan undervisningen kan forbedres og eleverne blive dygtigere. Færre elever i klasserne, mere it, mere gymnastik, flere lektier, heldagsskoler ... har man fulgt med i diskursen, kan man selv fortsætte listen.

“Alle de her forslag nyder stor politisk bevågenhed, men jeg er ked af at sige det: Der findes ingen magisk løsning,” sagde han.

Lektier virker ikke
John Hattie klikkede på sin remote og fremviste sin evaluering af typiske diskussionsemner som klassekvotient, fysiske rammer, skolens økonomi, antallet af lektier, kønsforskelle, brugen af it, etc. De scorer alle lavt i det regnskab, han har sat op ifølge sine metaanalyser over, hvad der højner det faglige niveau.

“Tag en ting som lektier. Det er noget, forældre elsker, fordi de så kan følge med i deres børn skolegang. Men vores undersøgelser viser, at det ikke har den store effekt på grundskoleniveau. Tværtimod er det med til at øge uligheden,” sagde John Hattie.

Støtten hjemmefra
John Hattie blev suppleret af James Nottingham, der også var på konferencen for at  videreformidle John Hatties forskning:

“Det, at man henlægger en stor del af skolearbejdet til hjemmearbejde, kan tværtimod være med til at øge uligheden. For hvem er det, der får hjælp derhjemme? Det er sandsynligvis de elever, der kommer fra hjem, hvor der allerede står bøger på hylderne,” sagde James Nottingham og blev flankeret af John Hattie.

“Jeg boede i USA, da mine børn gik i grundskole, og der skulle alle elever slutte grundskolen med at lave en opgave i et naturvidenskabeligt fag. Det tog mig lang tid at finde den hjemmeside for forældre, der viser, hvordan man laver den opgave for sine børn!”

Lærerne har nøglen
Omdrejningspunktet og dét, der opnår den højeste score på John Hatties liste, er relationen mellem lærer og elev. Om det så gælder grundskole eller gymnasieniveau.
John Hatties undersøgelser tager udgangspunkt i hele spektret, en elev er under uddannelse.

I den relation ligger nøglen til fiasko - og her ligger også nøglen til succes. Og så er det essentielt at teste eleverne for hele tiden at måle deres niveau og se, om der er en udvikling i deres læring. Lige så essentielt er det, at læreren kender sin virkning på eleverne. Læreren skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

“Lærerne må begynde med at korrigere deres egne fejl og gå sammen i teams om at løse de problemer, der opstår,” sagde John Hattie.

Læs et større interview af John Hattie i næste nummer af Gymnasieskolen.