Du er her
Nyhed
|
09. jun 2017

Trist Danmarksrekord: Gymnasielærernes job går mest ud over privatlivet

Arbejdet æder sig ind på gymnasielærernes privatliv. Ingen andre faggrupper oplever så store konflikter mellem arbejde og privatliv, viser nye tal.
 

Af: Johan Rasmussen

Gymnasielærernes arbejde stjæler både tid og energi fra privatlivet.

Ud af 74 jobtyper ligger gymnasielærere på en suveræn førsteplads i forhold til, at arbejdet tager tid fra privatlivet.

Det viser de nyeste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som sammenligner arbejdsmiljø og helbred for 74 jobtyper. Gymnasielærerne ligger også helt i top i forhold til, at jobbet tager energi fra privatlivet og i forhold til stress. Og udviklingen er kun blevet værre sammenlignet med tal fra 2014 og 2012.

Omvendt viser tallene også, at gymnasielærerne scorer højt på arbejdsglæde.

Gymnasieskolen.dk har spurgt en rådgiver, en gymnasielærer og en psykolog, hvorfor jobbet som gymnasielærer er stressende og tager så meget tid og energi fra privatlivet.

Arbejdspres, grænseløst arbejde, høje ambitioner og mangel på bevidsthed om, hvornår man er forberedt og gør det godt nok er nogle af budene.

Stort arbejdspres
Birthe Hansen er konsulent i Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), som yder rådgivning til lærere om psykiske arbejdsmiljøproblemer.

“Vi hører den ene gang efter den anden fra gymnasielærere, at der er et enormt stort arbejdspres med mange undervisningstimer og arbejdsopgaver. Arbejdsdagene er intense, og flere beskriver, at de ikke har mere at byde på, når de kommer hjem,” siger Birthe Hansen.

Birthe Hansen mener, at mange gymnasielærere har meget høje ambitioner for deres fag, men flere oplever, at de ikke har tid til at holde det høje faglige niveau, som de ønsker af sig selv.

“Du kan altid finde et sted, hvor du kan gøre det bedre, og du kan altid forberede dig mere. På flere skoler forsømmer ledelsen at forholde sig til, hvornår nok er nok,” siger Birthe Hansen.

Hun beskriver, at for flere af de gymnasielærere, hun taler med i rådgivningen, går arbejdet ud over privatlivet. De kan ikke skrue ned for arbejdet, og i stedet går det ud over kæresten, familien eller deres kor, fitness og alle de andre ting, som er en del af et almindeligt liv.

“Så orker de ikke mødes med deres venner og veninder eller gå til noget. På et tidspunkt opdager de så, at de har et problem, og det er ofte på det tidspunkt, vi taler med dem i rådgivningen” siger Birthe Hansen.

Høje ambitioner
Søren Møller Baatrup er gymnasielærer og tillidsrepræsent på Frederiksværk Gymnasium og HF. Desuden er han formand for Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) netværksbestyrelse Frederiksborg i Nordsjælland.

Han mener, at mange gymnasielærere identificerer sig meget med deres fag, og derfor vil de gerne gøre det så godt som muligt.

“Hvis vi kikser i vores gerning, så er det vores selvfølelse, der kikser. Rammevilkårene er blevet dårligere, men vi vil stadigvæk servere tre retter mad, selvom vi kun har tid til at lave to,” siger Søren Møller Baatrup.

Ifølge ham oplever især mange yngre lærere, at jobbet er grænseløst.

“I princippet kan du aldrig sige, hvornår du har gjort det godt nok. Og selvom det er gået godt, så var der alligevel et tidspunkt i timen, hvor nogle elever ikke var helt med. Der er heller ingen grænser for, hvor meget du kan involvere dig i eleverne,” siger Søren Møller Baatrup.

Et hold mere
Han peger på, at arbejdstidsaftalen fra 2013 på de fleste arbejdspladser har betydet en øget arbejdsintensivering, og de generelle nedskæringer på uddannelse i år og sidste år har presset skolerne. Han mener, det kan være en forklaring på, at flere oplever, at arbejdet tager tid fra privatlivet.

“Mange har fået et hold mere, som de servicerer på samme måde, som de altid har gjort. Lærere har altid arbejdet og forberedt sig derhjemme, men hvor det tidligere var en fleksibel måde at indrette deres liv på, er det nu nødvendigt for at nå deres opgaver,” siger Søren Møller Baatrup.

Kvoten er brugt op
Malene Friis Andersen er psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun er desuden selvstændig organisationspsykolog og har blandt andet hjulpet gymnasier med at forebygge stress.

Hun mener, der kan være flere grunde til, at arbejdet som gymnasielærer tager meget tid og energi fra privatlivet.

“Du bruger meget mental energi på arbejdet og er meget fokuseret i forhold til formidlings- og relationsarbejdet. Man kan derfor godt have brugt en stor del af sin kvote af energi op på arbejdet,” siger Malene Friis Andersen.

Hun peger også på, at jobbet som gymnasielærer kan være grænseløst, da man altid kan forberede sig mere og altid gøre det bedre.

“Gymnasielærere kan så være yderligere udsatte i forhold til andre vidensarbejdere, da de meget af tiden arbejder alene og ikke lige kan trække på en kollegial ressource eller en at dele ansvaret med. Det kan gøre det vanskeligere at sætte grænser for arbejdet,” siger Malene Friis Andersen.

Endelig peger hun på, at stress også kan hænge sammen med for mange arbejdsopgaver.

“Hvis der er en ubalance mellem arbejdsopgaver og tid, så kan det give stress,” siger hun.

I videoen herunder fortæller Malene Friis Andersen, hvorfor stress opstår, og hvordan det kan forebygges på skolerne.

Stress - hvorfor opstår det på gymnasier Interview med Malene Friis Andersen

 

 

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.