Tomas Kepler, Mette Hosbond Kristensen, Magnus Porse, Ane Stær Nissen og Iben Rasmussen debatterede involvering af medlemmer til det årlige TR-seminar i Kolding.

Tillidsrepræsentanter diskuterede GL's nye tiltag

Kan man finde lokale løsninger på gymnasielærernes udfordringer? Tillidsrepræsentanter diskuterede ivrigt GL's nye initiativ, hvor man i fremtiden vil forsøge at involvere flere medlemmer i at løse lokale problemer.

Arbejdslivet som gymnasielærer er blevet for presset. Stress fylder på alt for mange skoler, og flere lærere føler sig nødsaget til at arbejde på deltid for at klare arbejdsbyrden.

Det er den virkelighed, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil forsøge at ændre på. Et af initiativerne er at involvere medlemmerne mere i at skabe kollektive løsninger på problemerne.

I den forbindelse har foreningen indledt et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed, Deltagerdanmark, som arbejder med at organisere og videreudvikle fællesskaber i arbejdslivet.

GL har sammen med Deltagerdanmark lavet en undersøgelse af gymnasielærernes arbejdsliv. Resultaterne blev fremlagt tillidsrepræsentanterne, der i denne uge var samlet til seminar i Kolding.

Mangler en fælles fortælling
Undersøgelsen viser blandt andet, at der er to stærke fortællinger, som træder frem på lærerværelset, fortalte Ane Stær Nissen, der er chefkonsulent i Deltagerdanmark. 
Den ene fortælling taler om den verden, lærerne har mistet. Lærerne er tæt knyttet til at lykkes med kerneopgaven, sikre kvalitet i undervisning og integritet som underviser.

“Men man frygter, at hvis man tager for meget ansvar for gymnasiet som helhed, så risikerer man at legitimere besparelserne, der har været, og de beslutninger, der har været omkring gymnasiet, og måden, man skal være til stede på og undervise på,” sagde Ane Stær Nissen.

Der mangler en forståelse af hinanden, og det kan skabe konflikter.

Mette Hosbond Kristensen, TR
Silkeborg Gymnasium

I den anden fortælling er der fokus på at acceptere verden, som den er og tage vare på den. 

“Lærerne ønsker at tage ansvar for kerneopgaven og at lykkes sammen med kollegerne på trods af pres,” sagde Ane Stær Nissen, der understregede, at de fleste gymnasielærere formentlig har begge fortællinger, men for nogle er den ene nok mere dominerende end den anden.

På trods af et stærkt fælles engagement i kerneopgaven i begge fortællinger, så mangler der en fælles fortælling blandt gymnasielærerne, fortalte Ane Stær Nissen.

“De to fortællinger har brug for GL’s hjælp til at finde hinanden for i fællesskab at kunne tage vare på at sikre udvikling i fremtidens gymnasium til glæde for både elever og lærere,” sagde Ane Stær Nissen.

De to fortællinger
Tillidsrepræsentant på Silkeborg Gymnasium Mette Hosbond Kristensen kan godt genkende beskrivelsen af gymnasielærerne.

“Jeg kan se de to fortællinger både på lærerværelset, men også her blandt tillidsrepræsentanterne. Der mangler en forståelse af hinanden, og det kan skabe konflikter,” sagde Mette Hosbond Kristensen, der havde sagt ja til at deltage i en paneldebat med GL’s formand og tillidsrepræsentanterne Magnus Porse og Iben Rasmussen. 

“Vi skal ikke være ens, der skal være plads til forskellighed. Men hvis vi kan formå at være forskellige og stå sammen, så kan vi blive meget stærkere,“ sagde Mette Hosbond Kristensen.

Det er ikke kun overenskomsten og finansloven, der har betydning for lærernes arbejdsliv.

Tomas Kepler, formand
GL

Magnus Porse er uenig i, at der ikke er en fælles fortælling blandt gymnasielærerne.

“Rapporten viser, at der er en meget stærk identitet som gymnasielærer. Jeg er helt med på, at begge fortællinger eksisterer, men jeg tror mere, at de findes som indre psykologiske positioner, hvor man på den ene side er lidt trist over, at det var bedre i gamle dage, men hvor man samtidig også er klar over, at vi er nødt komme videre,” sagde Magnus Porse, der er tillidsrepræsentant på Viborg Gymnasium og HF og netværksformand.

Er undervisning fagforeningspolitik?
Magnus Porse var kritisk over, at undersøgelsen også handler om klasseværelset og undervisningen.

“Emnerne er ikke fagforeningspolitik, de skal behandles andre steder som for eksempel faglige foreninger - som jeg i øvrigt mener, at der skulle bruges meget mere energi på,” sagde Magnus Porse.

Men det er det klassiske spørgsmål om, hvilke emner der hører under fagforeningen, påpegede GL’s formand, Tomas Kepler.

“GL mener, at vi skal vove at blande os på det her felt af samme årsager, som at vi har et uddannelsesudvalg i GL: fordi de forhold, som er forbundet med undervisnings- og uddannelsespolitik, som for eksempel hvilke krav der stilles til undervisningen, også påvirker lærernes arbejdsmiljø. Det er ikke kun overenskomsten og finansloven, der har betydning for lærernes arbejdsliv,” understregede Tomas Kepler.

Frustrationer fylder meget
Magnus Porse udtrykte irritation over involveringsprojektet, fordi Deltagerdanmark ifølge ham opfatter fagforeningen som en græsrodsbevægelse.

“I en græsrodsbevægelse lægger man timer i sin fritid, men GL er ikke en græsrodsbevægelse. For mange medlemmer er GL blot en form for forsikringsselskab, som man håber, man aldrig får brug for,” sagde Magnus Porse, der fremhævede fordele ved den nuværende struktur af fagligt arbejde med netværks bestyrelser og GL-klubber, hvor de, der er mest interesserede i at involvere sig, for eksempel kan blive tillidsrepræsentant.

Men lige nu overser man et tavst mindretal - den ene fortælling, påpegede Mette Hosbond Kristensen.

“Både her blandt tillidsrepræsentanter og på skolerne kan det være svært at sige, hvis man synes, at det faktisk fungerer godt. Så får man hurtigt skudt i skoene, at det er bare, fordi man er på en stor skole med mange penge. Men vi har da også mærket hårde besparelser og fået en meget lavere forberedelsesfaktor,” sagde Mette Hosbond Kristensen, der ærgrede sig over, at det tavse flertal for eksempel ofte udebliver fra klubmøder:

“Her kommer frustrationerne ofte til at fylde meget, og det resulterer i, at den anden gruppe ikke møder op, fordi de ikke orker at høre på frustrationerne mere,” sagde Mette Hosbond Kristensen.

Tillidsrepræsentant Iben Rasmussen fra Hansenberg Tekniske Gymnasium beskrev sin holdning som vekslende mellem de to positioner:

“Jeg er ikke sikker på, at de, der savner fortiden, er de, der fylder mest - men de føler sig nok mest glemt. Jeg tror, at de mangler en anerkendelse af deres oplevelse af, at de har fået et stort sort hul, som lederne putter en masse opgaver ned i, i stedet for den sikring af arbejdsforhold, som vi havde før. Og den oplevelse skal man ikke sidde overhørig,” sagde Iben Rasmussen, der også er medlem af Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier.

Det er ikke gratis at bede nogle om at involvere sig, som i forvejen er pressede. 

Magnus Porse, TR
Viborg Gymnasium og HF

Frygter involvering vil give stress
Iben Rasmussen tilføjede, at hun godt kan se perspektiver i mere lokal involvering.

“På erhvervsgymnasierne mangler vi erfaring for, hvordan man sikrer samarbejdet på tværs af fagforeninger med dem, man er på samme lærerværelse med. Her tror jeg faktisk godt, at GL kan spille en rolle,” sagde Iben Rasmussen. 

Magnus Porse var bekymret for konsekvenserne, hvis flere medlemmer skal involveres.

”Det er ikke gratis at bede nogle om at involvere sig, som i forvejen er pressede. Jeg har ikke lyst til at være den, der skal prikke dem på skulderen og derved lægge endnu et pres på mine kolleger,” sagde Magnus Porse. 

”Jeg tænker heller ikke, at jeg skal ud og engagere alle lærere, for så giver jeg dem stress, men jeg kan godt se styrken i at forsøge at engagere enkelte grupper,” sagde Mette Hosbond Kristensen.

Lærere klarer selv udfordringer
Ane Stær Nissen nævnte grunde til, at der er behov for en større lokal involvering på skolerne. Tillidsrepræsentanter fortæller om, hvordan de oplever, at deres legitimitet er blevet udfordret af ledelsen de seneste år. Desuden viser undersøgelsen, at de fleste gymnasielærere finder individuelle handlingsstrategier på de daglige udfordringer for eksempel ved at arbejde meget eller at gå på deltid.

“De arbejdsforhold, som gymnasielærerne bydes nu, har klare omkostninger for mange af vores medlemmer. Udfordringerne klares ofte på individuel basis, uden at vi har samtaler om, hvorvidt vi kan finde kollektiv modsvar. Det er altså op til den enkelte lærer at forsøge at tilpasse sig udfordringerne. Det mener jeg ikke, at vi kan acceptere som fagforening,” sagde Tomas Kepler, der samtidig understregede, at den lokale involvering ikke skal erstatte GL’s nuværende, centrale arbejde.

“GL skal forsøge at skabe resultater i alle fora, der kan forbedre lærernes arbejdsforhold. Vi skal fortsat søge indflydelse for eksempel i forbindelse med reformarbejde, næste finanslov og overenskomstforhandlinger, men vi skal også have fokus på lokale løsninger og en højere grad af involvering af medlemmerne, for her ligger der et uudnyttet potentiale,” sagde Tomas Kepler.