Skoler overholder ikke regler: Nye lærere må klare sig uden pædagogikum

Lærerne rammes af, at skoler bryder reglerne om pædagogikum. Det er ikke rimeligt, mener gymnasielærernes formand. Han efterlyser, at ministeriet én gang for alle får gjort op med tendensen.

Paragraffen har stået mange år i Bekendtgørelsen for pædagogikum, alligevel efterlever de færreste skoler den. I stedet lader de deres nye fastansatte lærere begynde med at undervise uden at komme i pædagogikum. I år kom kun 16 procent af nye fastansatte stx-lærere i pædagogikum i det første år. Endnu værre stod det til for hhx- og htx-lærerne, hvor kun syv procent af de nye fastansatte lærere kom i pædagogikum det første år. På VUC fik kun 11 procent af de nye fastansatte lærere mulighed for at starte lærergerningen med pædagogikum.  Det viser en undersøgelse, der er lavet af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Tallene vækker harme hos GL
“Det er alt, alt for ringe. Der kan ikke være nogen rimelig forklaring på, at så få er ansat efter de gældende regler,” siger formanden for GL, Tomas Kepler.

Man lader de nyuddannede lærere i stikken, hvis de ikke får pædagogikum, når de tager hul på deres lærerliv, påpeger han.

“Det er vigtigt at få undervisningskompetencerne på plads fra starten. Det betyder, at man skal leve op til kravene både for de pædagogiske og de faglige kompetencer. Den pædagogiske ballast er meget vigtig for en nyuddannet lærer,” understreger Tomas Kepler.

Det er ikke rimeligt at sætte hensynet til skolerne foran hensynet til den enkelte lærer.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Lærerne bliver også mere sårbare, hvis ikke de får pædagogikum fra starten, mener gymnasielærernes formand.

“I en tid, hvor branchen er usikker, er det mere afgørende end nogensinde at få det pædagogikumstempel, som man har krav på, for så står man bedst muligt, hvis man pludselig mister arbejdet,” siger Tomas Kepler.

“Tingene skal hænge sammen”
Formanden for Danske Gymnasier,  Birgitte Vedersø, er enig i, at det ikke er godt nok.

“Men der er indbygget et paradoks i hele konstruktionen, for når man som skole slår en stilling op, så er det jo, fordi man mangler en lærer til at undervise i det pågældende fag. Derfor kan det nogle gange være nemmere at aftale, at hvis læreren tager timerne i år, så kommer vedkommende i pædagogikum til næste år,” forklarer Birgitte Vedersø og indskyder:

“Jeg ved godt, at det ikke er hensigten med ordningen, og at det bestemt ikke er hensigtsmæssigt for lærerne, men indimellem er det det, der er virkeligheden, når skolerne skal have tingene til at hænge sammen.”

Pædagogikum er tilrettelagt som et forløb, der varer et år med arbejde på fuld tid. De tre elementer i pædagogikum – praktisk pædagogikum med vejledere, egen undervisning og teoretisk pædagogikum – er hver sat til en tredjedel af den nye lærers arbejdstid. GL anbefaler, at skolen sætter en vikar på pædagogikumkandidatens hold i de undervisningstimer, hvor kandidaten er på kursus.

Men situationen på skolerne er presset på grund af nedskæringerne, som mange steder har betydet afskedigelser af lærere, påpeger Birgitte Vedersø.

“Ofte har man brug for den nye lærer nu og her, derfor kan man ikke bare sende den pågældende lærer i pædagogikum og så ansætte en årsvikar til at tage de timer, hvor den fastansatte lærer er i pædagogikum,” siger hun.

Den forklaring godtager Tomas Kepler ikke.

“Det er måske praktisk for skolerne, men det er ikke rimeligt at sætte hensynet til skolerne foran hensynet til den enkelte lærer,” siger han.

Så længe skolerne er så pressede, har jeg svært ved at se, at det bliver meget anderledes.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

GL-formand: Ryd nu op
GL har i flere år haft fokus på problemerne og lavet flere indsatser for at sikre lærerkompetencerne. Tomas Kepler efterlyser, at Børne- og Undervisningsministeriet reagerer på tendensen, der efterhånden har fundet sted i en del år.

“Vi har en forventning om, at ministeriet får ryddet op i tingene, således at det ikke er vores kolleger, der betaler for, at reglerne ikke bliver fulgt.”

Han tilføjer:

“Og hvis det handler om, at skoler ikke kan efterleve lovgivningen, fordi økonomien er så presset, så er det jo ikke kun Børne- og Undervisningsministeriet, der skal ind over, så er det også Finansministeriet, der sidder med løsningen.”

Rektorernes formand mener, at situationen er svær at ændre.

“Så længe skolerne er så pressede, har jeg svært ved at se, at det bliver meget anderledes. Jeg tror, der er behov for, at parterne, det vil sige ministerium, lærere og rektorer, får en snak om, hvordan vi kan løse det. For det er da meget utilfredsstillende,” siger Birgitte Vedersø.

GL’s formand deltager gerne i dialogen.

“Men vi kommer ikke til at acceptere en løsning, hvor de her tal ikke bliver ændret radikalt og hurtigt,” understreger Tomas Kepler.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet, der skal holde opsyn med, at skolerne overholder reglerne. I starten af året varslede styrelsen, at den i 2019 ville lave et tematisk tilsyn med fokus på lærerkompetencer. Hverken Birgitte Vedersø eller Tomas Kepler har sidenhen hørt mere til det tiltag. Gymnasieskolen ville gerne have spurgt STUK, hvordan tilsynet går, men hverken STUK eller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ønsket at udtale sig.