Så meget stiger lønnen for gymnasielærerne

Med overenskomsten er der aftalt en lønramme på 8,1 procent over tre år. Se, hvor meget den nyuddannede og den erfarne gymnasielærer tjener om tre år.

Gymnasielærere og alle andre offentligt ansatte stiger lidt mere i løn over de næste tre år, end det så ud til inden årets overenskomstforhandlinger begyndte.  

GL og gymnasieskolen.dk har opstillet eksempler på, hvad to gymnasielærere tjener om tre år - henholdsvis den nyuddannede Lars og Anne med 20 års erfaring.

Dem vender vi tilbage til om lidt.

Med den nye overenskomst er der aftalt en lønramme på 8,1 procent over de næste tre år. Det betyder dog ikke. at man bare kan sætte sig ned med sin lommeregner og lægge 8,1 procent oven i sin løn for at se, hvad der står på lønsedlen om tre år.

I første omgang kan gymnasielærere og andre statsansatte regne med generelle lønstigninger på 5,6 procent over de næste tre år. Derudover er det en forventning, at den såkaldte reguleringsordning vil betyde et løft på 0,47 procent over tre år - og de 0,33 procent bliver allerede udmøntet med tilbagevirkende kraft fra 1. april i år. Reguleringsordningen, som afløser det såkaldte privatlønsværn fra overenskomsten i 2015, betyder, at lønstigninger i det offentlige nogenlunde følger det private arbejdsmarked - og kan derfor både gå op og ned.

6.800 kroner mere om måneden
Tilbage til eksemplerne med de to lærere:

Den nyuddannede Lars får i dag cirka 28.500 kroner, men vil om tre år tjene cirka 35.300 kroner plus eventuelt ekstra i lokalløn. De 2.000 kroner er lønstigninger på grund af den nye overenskomst, mens resten skyldes, at Lars stiger et løntrin.

Anne har været gymnasielærer i 20 år og tjener 43.000 kroner om måneden. Med den nye overenskomst kan hun se frem til at tjene cirka 45.600 kroner om måneden, plus hvad der yderligere bliver aftalt lokalt på arbejdspladsen.

Resten af lønrammen
Den opmærksomme læser har sikkert regnet ud, at der stadig mangler noget for at komme op på lønrammen på 8,1 procent.

De sidste par procenter af lønrammen, som blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne, er 1,5 procent i såkaldt ‘forventet reststigning’ og derudover øvrige elementer på 0,53 procent.

Forventet reststigning er for eksempel penge, som bliver uddelt til lokalløn, eller fordi sammensætningen af medarbejdere i staten forandrer sig. Med andre ord er der nogle medarbejdere, som får mere end andre af den aftalte lønramme.

Til sidst er der en pulje på 0,53 procent, som er knyttet til diverse forbedringer og projekter i perioden - for eksempel individualisering af kompetenceudviklingen, forhøjelse af ATP-bidrag og forbedringer af skalalønnen for bachelorer. Den del af lønrammen kan derfor ikke direkte aflæses på lønsedlerne.