Reformen fejler: Færre elever vælger sprog

Latin har oplevet en kæmpe fremgang med den seneste reform, men for stort set alle andre sprogfag har der enten været nedgang eller stilstand, viser nye tal. Der er behov for at lette på bindingerne, hvis reformens intention skal realiseres.

Igen i år har kun en lille andel af 1.g-eleverne valgt en sproglig studieretning. Det viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. De sproglige studieretninger findes hovedsageligt på det almene gymnasium, hvor ni procent af 1.g’erne har en sproglig studieretning, hvilket er en nedgang på et procentpoint sammenlignet med sidste år. På handelsgymnasiet har en procent af dette års 1.g-elever igen i år valgt en sproglige studieretning. Dermed fortsætter krisen for fremmedsprogene, på trods af den politiske intention med gymnasiereformen, om at flere elever skal vælge fremmedsprog.

Zoomer man ned på, hvilke fag som reformens første stx-studenter har på eksamensbeviset, er der heller ikke meget fremgang at spore for fremmedsprogene, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Danske Gymnasier. Samlet set har har den gennemsnitlige stx-student færre sprog på A-niveau end tidligere. I gennemsnit havde en 3.g-elev i 2018 1,1 sprogligt fag mod 0,98 i dag. Hårdest er det gået ud over engelsk A, der har oplevet et fald på 12 procentpoint sammenlignet med studenterårgangen fra 2018, der var under 2006-reformen. Til gengæld er andelen af elever, der har engelsk på B-niveau, steget 11 procentpoint.

Formanden for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og HF, Bodil Aase Frandsen Schmidt mener, at det store fald af studenter med engelsk på A-niveau kan skyldes flere ting.

“STEM-fagene er blevet mere populære, der er færre studieretninger
med engelsk A, og så betyder det naturligvis også noget, at der strukturelt er nogle bindinger i den nye reform, der gør, at det for eksempel er sværere at hæve engelsk fra B til A-niveau,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der underviser på Esbjerg Gymnasium.

Hun oplever generelt, at den største udfordring for engelsk i gymnasiet er, at det ofte bliver glemt i debatten om sprog.

“Samtidig ligger det i tiden at tro, at alle kan engelsk, og at alle har let ved engelsk. Det er en ærgerlig tendens, for sådan forholder det sig langt fra. Mange elever har faktisk svært ved engelsk – specielt fordi engelsk i gymnasiet er så anderledes fra det, de kender fra grundskolen,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Udbud og oprettelse af studieretninger med fremmedsprog er lidt ramt af en form for reservattankegang.

Mette Skovgaard Andersen, leder
Det Nationale Center for Fremmedsprog

Det er Mette Skovgaard Andersen enig i. Hun er leder af afdeling øst af Det Nationale Center for Fremmedsprog.

“Jeg tror, at fravalget af engelsk er udtryk for, at mange overvurderer deres egne engelskkompetencer, for samtidig hører vi for eksempel fra EU, at de har svært ved at skaffe medarbejdere med gode nok engelskkompetencer,” siger Mette Skovgaard Andersen. 

Adfærdsregulering
Færre af de kommende studenter har valgt tysk A eller B eller fransk B. Fransk A bliver på niveauet fra før reformen, som var 8 procent af studenterne, mens spansk A er steget et procentpoint til 26 procent af 3.g’erne på stx.

Tallene overrasker ikke Mette Skovgaard Andersen, der mener, at der
er mange forklaringer på, at der stadig ikke er flere, der vælger fremmedsprog.

“Først og fremmest er der jo ikke sket noget epokegørende, og der er stadig stort fokus på de naturvidenskabelige fag. Derudover er der strukturelle ting, der gør det svært at vælge fremmedsprog i gymnasiet,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Hun mener, at hvis der stadig er et politisk ønske om, at flere skal vælge fremmedsprog, så er man nødt til at foretage nogle strukturelle ændringer som for eksempel at gøre det obligatorisk at have flere fremmedsprog eller at lette på nogle af bindingerne i gymnasiereformen.

“Matematik B og latin C er gode eksempler på, at man kan adfærdsregulere ved bindinger eller ved at gøre fag obligatoriske,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Hun henviser til, at det med den seneste gymnasiereform stort set blev obligatorisk for gymnasieelever at have matematik på mindst B-niveau.

Andelen af gymnasieelever, der har latin C, er steget fra 2 procent i 2018 til 12 procent i år.

“Det er virkelig en markant stigning, som måske også kan være lidt motiveret af reglerne, om at elever med en sproglig studieretning kan erstatte et naturvidenskabeligt fag med latin, eller at elever med mere end tre sprog kan nøjes med at have matematik på C-niveau,” siger Mette Skovgaard Andersen og uddyber:

“Ofte bliver regler og bindinger jo udnyttet til fulde.”

Reservattankegang
Med den seneste gymnasiereform blev der skåret kraftigt i antallet af studieretninger, og der blev indført centralt fastsatte studieretninger. Sprog forekommer primært i rene sproglige studieretninger. På det almene gymnasium er der ikke nogen studieretning med et sprogfag og et naturvidenskabeligt fag, hvorimod sprog findes som studieretningsfag i både de samfundsfaglige og kunstneriske studieretninger. På handelsgymnasiet er det muligt at kombinere økonomi og sprog, men kun 23 elever har den kombination. På papiret er det også muligt at vælge en studieretning på det tekniske gymnasium, hvor man kombinerer kommunikation og it med tysk eller fransk, men ingen elever er registreret med den kombination. Det har ikke været muligt at afklare, om det er, fordi studieretningerne ikke bliver udbudt, eller om de ikke bliver oprettet.   

Mette Skovgaard Andersen foreslår, at man åbner for flere muligheder med sprog.

“Udbud og oprettelse af studieretninger med fremmedsprog er lidt ramt af en form for reservattankegang. For eksempel er det næste umuligt at få andet fremmedsprog, hvis man har en studieretning med bioteknologi. Man bør tænke meget bredere i, hvilke fag der med fordel kan kobles med fremmedsprog,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Det bakker formanden for engelsklærerne op om.

“Jeg kunne godt tænke mig, at det i højere grad var muligt at vælge sprog på A-niveau i kombination med STEM-fagene. Derfor skal bindingerne for at hæve B-niveau til A-niveau ændres, og så skal det være muligt at vælge et sprog og for eksempel matematik A eller et af de naturvidenskabelige fag,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt og uddyber:

“Eleverne skal kunne se og mærke betydningen af at være dygtig til sprog, og det vil de for eksempel kunne se, hvis det blev lettere for dem at bruge det i kombination med andre fag.”

Også rektorer oplever, at reformens bindinger skal løsnes lidt.

“Jeg tror, at studieretningerne er lidt for fastlåste. Måske ville det hjælpe på sprogudbredelsen, hvis man satte dem lidt mere fri, og vi fik lov til at lege lidt mere frit med kombinationerne lokalt,” siger Dorte Fristrup, der er rektor på Århus Statsgymnasium og formand for Danske Gymnasiers sprog-arbejdsgruppe.

Hvis politikerne virkelig ønsker flere sprog, så er de nødt til at tilføre midler. 

Dorte Fristrup, rektor
Århus Statsgymnasium

Ikke nok med sprogstrategi
Hun understreger dog, at hun ikke tror, at der findes et quickfix.

“Det er tankevækkende, at det ikke er blevet nemmere at skabe interesse for sprog i en global verden med mange kulturer, hvor det er så vigtigt at kunne sprog, så man kan tale sammen,” siger Dorte Fristrup og tilføjer:

“Men det er, som om eleverne oplever, at sprog ikke er en kernekompetence ud over engelsk. Samtidig fylder STEM-fagene meget - og det skal de også. Men sprogene har brug for at blive hypet lidt.”

Der er også gode takter i gymnasiereformen, som kan udnyttes til fremmedsprogenes fordel, mener Mette Skovgaard Andersen.

“Jeg tror godt, at gymnasierne kan arbejde endnu mere med karrierelæring, så eleverne kan se, hvad de kan bruge sprog til,” siger Mette Skovgaard Andersen og uddyber:

“Hvis eleverne kun tror, at de kan bruge sprog til at blive lærer eller arbejde med turisme eller eksport, så bliver det en uheldig cirkel. De skal forstå, at der i virkeligheden er tonsvis af uddannelser og job, hvor det er en fordel, at de kan tilegne sig viden på andre fremmedsprog.”

Arbejdet med at udbrede fremmedsprogene rækker længere ud end gymnasiet, påpeger Dorte Fristrup.

“Der ligger et langt stykke arbejde gennem hele uddannelsessystemet. Det er for eksempel svært at vække elevernes interesse for sprog i gymnasiet, hvis ikke de har oplevet sprogene som relevante og spændende i grundskolen,” siger hun.

I den forbindelse fremhæver hun fordelen ved, at flere skoler og kommuner får lavet lokale sprogstrategier, som var en opfordring i den tidligere regerings sprogstrategi.

Derudover er der ifølge Danske Gymnasier behov for incitamentsstruktur i gymnasiesektoren.

“Hvis politikerne virkelig ønsker flere sprog, så er de nødt til at tilføre midler, så studieretninger med fremmedsprog også bliver bæredygtige. Vi kan ikke løfte det alene med sprogstrategier,” understreger Dorte Fristrup.

Gymnasieskolen har kontaktet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ikke ønsket at medvirke i artiklen.