Professor om kæmpe undersøgelse: Behov for nuanceret debat om faglighed i gymnasiet

Forskerne har læst danske stile fra studentereksamen i 1916 og har interviewet lærere i 2019. Med dette store spænd i tid og metoder har Syddansk Universitet (SDU) lavet en omfattende undersøgelse af den faglige udvikling i gymnasiet.

Den grundige forskning giver dog ikke et hurtigt svar på spørgsmålet: ‘Er fagligheden faldet eller steget i gymnasiet?’ Det fortæller lederen af den store faglighedsundersøgelse professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU.

“Det giver ikke mening at konkludere, at fagligheden er faldet eller steget i gymnasiet i forhold til tidligere. Der er sket en enorm udvikling i gymnasiet, for eksempel er der blevet langt mere fokus på det metodiske og det analytiske i fagene,” siger Ane Qvortrup.

Undersøgelsen blev igangsat af den forrige undervisningsminister Merete Riisager (LA), og er den anden faglighedsundersøgelse efter gymnasiereformen blev vedtaget i 2016.

Forskerne har undersøgt fagene dansk, matematik, fysik og engelsk og har blandt andet analyseret undervisningsbeskrivelser, eksamenssæt og eksamensbesvarelser i enkelte tilfælde helt tilbage til 1916. Og man har også spurgt nutidens lærere og undervisere.  

Brug for diskussion om faglighed
Selv om Ane Qvortrup ikke mener, at undersøgelsen lægger op til hurtige konklusioner om fagligheden i gymnasiet, så håber hun, at den vil sætte gang i en nuanceret debat om faglighed, og hvad gymnasiet skal kunne.

“Der er blandt andet behov for, at man tager en diskussion om forventninger til overgange og brobygning mellem grundskole og gymnasier og fra gymnasier til videregående uddannelser,” siger Ane Qvortrup.

I undersøgelsen har forskerne spurgt erfarne lærere på gymnasiet og undervisere på de videregående uddannelser om elevernes faglighed, når de begynder i henholdsvis gymnasiet og på de videregående uddannelser sammenlignet med tidligere elever. 

“Det store flertal mener, at eleverne ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere årgange. Men på nogle områder mener lærere og undervisere også, at eleverne er blevet enten væsentligt bedre eller væsentligt ringere. Især det sidstnævnte er vigtigt at diskutere,” siger Ane Qvortrup.

Ringere matematikfærdigheder
65 procent af underviserne på universiteterne mener for eksempel, at elevernes grundlæggende færdigheder inden for matematik er blevet væsentligt ringere. Til gengæld mener 35 procent, at elevernes evner til at bruge matematiske værktøjer til matematisk modellering er blevet væsentligt bedre.

“Matematik i gymnasiet har ændret sig væsentligt. Og måske er der ikke en tilstrækkelig forståelse af, hvad matematik i gymnasiet er og skal kunne mellem de forskellige uddannelser. Der er måske behov for en diskussion af, hvad eleverne skal kunne i matematik, når de begynder på de forskellige videregående uddannelser,” siger Ane Qvortrup.

Undersøgelsen viser for eksempel, at 47 procent af undervisere på universiteterne mener, at elevernes faglighed i matematik er blevet væsentligt ringere over tid. Gymnasielærerne har dog et andet billede af deres elever, når de går ud af 3.g. 72 procent af lærerne mener, at elevernes samlede udbytte af matematik er på nogenlunde samme niveau som tidligere, mens 25 procent mener, at udbyttet er væsentligt forringet.   

Tallene skal læses med det forbehold, at det kun er 69 undervisere i matematik fra universiteterne, som har svaret på spørgsmålene.

Større fokus på metoder
Undersøgelsen viser i det hele taget, at fagligheden har ændret sig meget med tiden. I de enkelte fag har kravene ændret sig med tiden, og fagene rummer mere i dag.

Ane Qvortrup peger på, at der er sket en større akademisering af gymnasiet forstået på den måde, at der bliver stillet større krav til, at elever mestrer den metodiske del i fagene. Eleverne skal være mere bevidste om genrer, analyser og metoder.

“Det er især en udvikling, der går stærkt efter reformen i 2005, men som begynder langsomt fra 1980’erne. En af forklaringerne på det kan være det øgede fokus på, at eleverne skal være uddannelsesparate i forhold til de videregående uddannelser, de skal ind på efter gymnasiet,” forklarer Ane Qvortrup.

Med andre ord bliver eleverne mere trænet til at mestre de metoder og analyser, der kræves af dem på de videregående uddannelser.

Paratviden vægtes lavere
Ane Qvortrup mener dog ikke, at undersøgelsen viser, at kravene til elevernes viden bliver mindre. Men forståelsen af, hvad der er vigtig viden, har ændret sig. Populært sagt, er der visse typer af paratviden, som ikke vægtes højt i dag, men til gengæld bliver der stillet krav om mange andre forskellige former for viden, færdigheder og kompetencer i fagene.

Hun peger på, at der for eksempel i dag er større fokus på sociale kompetencer i den forstand, at eleverne skal være bedre til at kunne formidle viden til forskellige målgrupper.

“Indholdsdimensionen i fagene udvides med tiden, og det er klart, at når man bruger mere tid på en ting, er der mindre tid til noget andet. Mangel på tid er i det hele taget en udfordring i gymnasiet,” siger Ane Qvortrup.

“Fagligheden i gymnasiet er forandret helt enormt, og det er afgørende at få en nuanceret debat om, hvad vi fokuserer på, og hvad vi udelader i gymnasiet. Når nogle oplever et fald i fagligheden, handler det måske også om, at det, man tidligere fokuserede på, forsvinder, og at man ikke ser det positive i det nye, som kommer i stedet. Men i stedet for en ufrugtbar diskussion om fagligheden er faldet eller steget, kan vi måske med denne undersøgelse tale om forskellige faglighedsbegreber på en mere nuanceret måde,” siger Ane Qvortrup.