Politikere: Optagelsesprøve til uddannelsesparate er spild af tid

De fleste partier kan ikke se meningen med, at uddannelsesparate elever skal til optagelsesprøve efter en prøvefri 10. klasse. 

Færre elever skal til optagelsesprøve til gymnasiet til næste år. Det kan meget vel blive resultatet, når politikerne i løbet af efteråret skal forhandle om at forbedre reglerne til optagelse i gymnasiet.

Ingen politikere i gymnasieforligskredsen, som gymnasieskolen.dk har talt med, kan se fornuften i, at elever skal til optagelsesprøve til gymnasiet efter 10. klasse, på trods af at de var uddannelsesparate og fik gode karakterer i 9. klasse.

I dag er reglerne sådan, at hvis eleverne søger ind på et gymnasium efter 10. klasse, så skal de have afsluttet skoleåret med afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk, ellers skal de til optagelsesprøve. 

Dermed har en række elever i år gået til optagelsesprøve til gymnasiet, selv om de allerede var uddannelsesparate i 9. klasse.

Ingen med sund fornuft kan mene, at man skal til optagelsesprøve, hvis man er uddannelsesparat.

Jacob Mark, medlem Børne- og undervisningsudvalget
SF

Uden sund fornuft
Jacob Mark, som sidder i Folketingets børne- og undervisningsudvalg og var med til at forhandle gymnasiereformen for SF i 2016, vil have ændret reglerne hurtigst muligt. Og han mener ligefrem, at det er en fejl, at reglerne bliver fortolket således, at uddannelsesparate elever skal til optagelsesprøve, blot fordi de vælger at gå i 10. klasse på en prøvefri efterskole.

“Det har vi aldrig aftalt. Ingen med sund fornuft kan mene, at man skal til optagelsesprøve, hvis man er uddannelsesparat,” siger Jacob Mark.

I bekendtgørelsen til lov om gymnasiale uddannelser står der dog, at hvis eleven søger i gymnasiet efter 10 klasse, så er det en betingelse, at vedkommende også skal tage afgangsprøverne.

Jacob Mark mener dog, at den regel er målrettet de elever, som efter 9. klasse ikke er uddannelsesparate og derfor vælger at gå i 10. klasse.

Gymnasieordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup siger, at hun ikke kan huske, at den regel blev drøftet, da den omfattende gymnasiereform blev forhandlet på plads i 2016. Hun vil dog ikke forsvare, at uddannelsesparate elever skal til optagelsesprøve, blot fordi de vælger at gå i 10. klasser uden afgangsprøver.

“Vi må diskutere, om det er nødvendigt, når vi skal tale om optagelsesregler,” siger Marie Krarup.

Det er et stort problem, hvis forældre begynder at fraråde deres børn at gå på efterskole på grund af usikkerhed om optagelsesregler til gymnasierne.

Anne Sophie Callesen, ungdomsuddannelsesordfører
Radikale Venstre

Må ikke fraråde efterskoler
Ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre Anne Sophie Callesen mener, at de fleste partier kan se fornuften i at gøre noget ved de nuværende regler. 

“Det er et stort problem, hvis forældre begynder at fraråde deres børn at gå på efterskole på grund af usikkerhed om optagelsesregler til gymnasierne.”

Hun mener, at man kan overveje, at elever, som er uddannelsesparate i 9. klasse, får et retskrav på at blive optaget i gymnasiet, selv om de går i 10. klasse eller tager på et udlandsophold. 

Skal drøftes i efteråret 
Det Konservative Folkeparti er også åben for at genoverveje reglerne.

“Det afgørende for os er, at man har niveauet for at komme i gymnasiet efter 9. klasse. Vi vil gerne drøfte, om det er nødvendigt, at elever på prøvefri efterskoler skal til optagelsesprøve efter 10. klasse," siger undervisningsordfører Mai Marcado.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, siger, at hele forligskredsen skal sætte sig sammen og se på reglerne for optagelse på gymnasiet. Han vil ikke tale om konkrete forslag til forbedringer, før en evaluering af hele optagelsesproceduren bliver offentliggjort i løbet af efteråret. Han siger dog:

“Vi sætter os også ned og ser på diskussionen om de prøvefri efterskoler.”

GL: Spild af tid
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, det er spild af ressourcer at sende uddannelsesparate elever til optagelsesprøve.

“Hvis en elev har niveauet i 9. klasse til at komme i gymnasiet, så er det spild af tid med en optagelsesprøve året efter. Det giver tværtimod yderligere kvalifikationer at gå i 10. klasse,” siger GL’s formand, Tomas Kepler.

I år var 5.300 elever til optagelsesprøve til gymnasiet. Undervisningsministeriet har endnu ikke tal på, hvor mange af dem som kom fra en prøvefri 10. klasse.

Gymnasieforligskredsen består af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre og Liberal Alliance.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig om optagelsesreglerne til gymnasiet nu. Hun afventer en evaluering af optagelsesproceduren, som kommer i løbet af efteråret, oplyser Undervisningsministeriet.